Mørk chokolade med hørfrø og chili øger forbrændingen
Danske forskere har fremelsket en ny chokolade, som ikke sætter sig på sidebenene.

Forestil dig en chokolade, der både mætter, smager godt og som øger kroppens forbrænding. Det lyder for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre netop sådan en chokolade, som et hold danske forskere fra Københavns Universitet har i støbeskeen.
»Det kunne være interessant, hvis helt almindelige mennesker kunne bruge chokoladen som et indslag i deres kost og på den måde kunne komme til at spise mindre,« siger professor dr. med. Arne Astrup, der leder Institut for Human Ernæring ved Life på Københavns Universitet. Han er primus motor i udviklingen af chokoladen.
Nydelse uden skadesvirkninger
Arne Astrup og hans kolleger forsker helt overordnet i fedme og forsøger at opfinde metoder til at bekæmpe den. Forskergruppen har i den forbindelse længe haft et godt øje til mørk chokolade, der indeholder det mættende fedtstof stearinsyre samt et koffeinlignende stof theobromin samt koffein, der hører til gruppen af metylxanthinalkaloider.
Fakta
Stoffet theobromin gør chokolade meget giftigt for hunde og katte, fordi de ikke kan udskille det.
Theobromin stimulerer centralnervesystemet ved at frigøre adrenalin. Dette stof har længe været kendt som sin fortræffelige evne til at øge kroppens forbrænding, især hvis det blandes sammen med chili og grøn te.
»For at få chokoladen til at mætte ekstra godt, putter vi nogle hørfrøfibre i. Fordelen ved disse fibre er, at de ud over at mætte også binder noget af fedtet fra maden i tarmen. Det samme gør den calcium, som findes i chokoladen. Ved at blande hørfrøfibre med chokoladen, mener vi at kunne binde noget af fedtet fra chokoladen, så kroppen ikke optager det,« siger Arne Astrup, der pointerer, at Københavns Universitet har patenteret anvendelsen af hørfrøfibrene til at mætte og binde fedt.
Desserter og søde sager til overvægtige og diabetespatienter indeholder ofte stoffer, der i store mængder kan have kedelige sideeffekter, men det gælder ikke ingredienserne i den nye mørke chokolade. En klar fordel ved den er, at dens mættende, slankende ingredienser i sig selv er fuldstændigt harmløse.

»Chilli, hørfrø og calcium er der ikke noget specielt ved. Som forbruger slipper man derfor for at bekymre sig om uønskede bivirkninger. Chili gør oven i købet chokoladen liflig ved at give den en god og lang eftersmag. Dertil kommer hørfrøene nøddeagtige aroma,« siger Arne Astrup.
Forsøg skal teste påstået effekt
Smagen er særdeles vigtig for, at chokoladen kommer til at vinde indpas, så derfor har forskerne gjort meget ud af at lave chokolader, som helt almindelige mennesker kan lide. Eksperimenterne er foregået i forskernes store velassorterede køkken, der ud over en køkkenchef også huser nogle af Danmarks dygtigste kokke. Dertil kommer ernæringsassistenter, der har et stort indblik i, hvilke råvarer, der går op i en højere enhed.
»Vi har eksperimenteret med at lave chokolader i flere forskellige former, og er endt op med en håndfuld forskellige slags. Efter forsøgene har været på stand-by i et par år, går vi nu i gang med at teste i forsøg for at afklare, om de har den ønskede effekt på kroppen,« siger Arne Astrup.
Fakta
Stearinsyre, også kaldet octadecansyre med den kemiske betegnelse CH3(CH2)16COOH, Der er tale om en hvid, krystallinsk masse med smp. 69-71 °C. Stearinsyre, der har en svagt talgagtig lugt, forekommer som ester med glycerol i vegetabilske og animalske fedtstoffer og olier. Forbindelsen fremstilles ved enzymatisk fedtspaltning og anvendes på samme måde som stearin.
Forsøgene går ud på at indlogere en flok almindelige mennesker i nogle specielle forsøgskamre gennem et døgns tid. I løbet af 24 timer måler forskerne via forskellige former for måleudstyr forsøgspersonernes forbrænding ved at måle rummets ændringer af ilt og kuldioxid, der indirekte sladrer om, hvor hurtigt kroppen forbrænder og udskiller kalorier. Kamrene er også udstyret med et særligt toilet, der analyserer personernes afføring og urin.
»Vi giver deltagerne en almindelig mørk chokolade den ene dag og vores nyopfundne chokolade den anden, og så måler vi deres kalorieindtag, forbrænding og hvor mange kalorier, de mister med afføringen. Så kan vi se, om vores chokoladen rent faktisk har den gavnlige effekt på kroppen, som vi forventer, at den har,« siger Arne Astrup.
Et kreativt indspark til industrien
Studier tyder på, at stearinsyrefedt i maden kun optages med 90 procent så måske 10 procent af stearinfedtet ryger ud med afføringen, og hvis vi kunne øge dette kalorietab til 30 procent ved at tilsætte kalcium og hørfrøfibre, så begynder det virkelig at ligne noget.
»Så er det lige før, at man kunne argumentere for, at chokoladen kunne bruges som et slankemiddel,« slutter Arne Astrup.
Arne Astrup understreger, at han og hans forskergruppe ikke har opfundet chokoladerne for at tjene penge – de håber blot på, at industrien vil lade sig inspirere af deres forskning, eventuelt indgå i et samarbejde, således at så mange mennesker som muligt kan sætte tænderne i chokolade, der mætter og slanker i stedet for at fede.
Relaterede artikler
Mælkefedt gør chokolade fedende
Man har længe vidst, at chokolade er sundt for hjertet og forebygger diabetes – og man har haft en formodning om, at den mørke chokolade feder mindre end den lyse, men hidtil har denne mistanke ikke været videnskabeligt bevist. Men nu peger ny forskning fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet på, at det tilsatte mælkefedt har skylden.
Undersøgelsens resultater blev publiceret i det medicinske tidsskrift Nutrition & Diabetes for nylig. Forskerne bag er Seniorforsker Lone Brinkmann Sørensen og professor, dr. med. Arne Astrup. Ifølge Arne Astrup indikerer resultaterne, at mælkefedtet vil kunne føre til vægtøgning:
»Årsagen er, at mælkefedtet i lys chokolade og flødechokolade virker mindre mættende end det tilsvarende kakaosmør i den mørke chokolade. Mælkefedtet optages nemlig hurtigere i tarmen, end fedtet fra kakaosmørret. Mens fedtet fra kakaosmørret ryger direkte igennem kroppen, bliver mælkefedtet fra den lyse chokolade siddende og fører til vægtøgning.«
Hvis man vil mindske risikoen for overspisning, skal man også kigge på, hvor stor kakaoprocenten er i den mørke chokolade. Jo mørkere, jo bedre, siger Lone Brinkmann Sørensen:
»Der er meget, der tyder på, at også den intense smag fra det højere kakaoindhold i den mørke chokolade medvirker til at øge mæthedsfornemmelsen. Dermed mindsker mørk chokolade også på denne måde risikoen for overspisning af chokolade eller andre søde sager.«
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
København versus Tjernobyl: Klimaforandringer versus atomkraft
26. februar 2011 kl. 08:55 -
Frivillig sex skader lige så meget som voldtægt
29. marts 2012 kl. 03:55 -
Genetisk link mellem ADHD og autisme
11. august 2011 kl. 15:34
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 32 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 22 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Patent
"siger Arne Astrup, der pointerer, at Københavns Universitet har patenteret anvendelsen af hørfrøfibrene til at mætte og binde fedt."
Nogen der vil uddybe, hvilket slags patent er det? Der må på en eller anden måde vel skelnes mellem ny opfindelse og ny anvendelsesfunktion?
sund chokolade
Ja, med de enkle ingredienser skulle det jo være muligt for meningmand at lave den selv. Hvis dette ikke er tilfældet, kunne jeg godt tænkt mig at vide hvorfor ikke:-)
vh og godt nytår
Bodil Witt Dahlin
sund chokolade
Ja, med de enkle ingredienser skulle det jo være muligt for meningmand at lave den selv. Hvis dette ikke er tilfældet, kunne jeg godt tænkt mig at vide hvorfor ikke:-)
vh og godt nytår
Bodil Witt Dahlin
Opskrift!?
Hallo, vi mangler jo opskriften!? :)
Theobromin ikke længere djævelsk
Hej Jonas
Jeg har rettet sætningen "øger forbrændingen af mennesker" til "øger forbrændingen", således at sætningen ikke længere burde kunne misforstås:-) Godt nytår. Sybille
Arne Astrup
kunne jeg have mistænkt for hvad som helst, der giver plus på kontoen. Men forbrænding af mennesker havde jeg nu alligevel ikke regnet med!
Jeg tror godt, jeg kan undvære hans chokolade...
Men er denne sunde chokolade.....
...så også påført "slikskat" - i sundhedens tegn?
Theobromin - et djævelsk stof
"Theobromin stimulerer centralnervesystemet ved at frigøre adrenalin, og øger forbrændingen af mennesker."