For meget D-vitamin kan måske skade dit hjerte

Omkring halvdelen af den danske befolkning mangler D-vitamin. På den baggrund kan det virke absurd at forestille sig, at man kan få for meget D-vitamin i blodet. Ikke desto mindre er det, hvad et nyt dansk studie antyder.

I et studie med knap en kvart million forsøgsdeltagere har forskerne fundet en sammenhæng mellem høje niveauer D-vitamin i blodet og en øget risiko for slagtilfælde i hjernen og blodpropper i hjertet.

Studiet kan ikke endegyldigt fastslå sammenhængen, da det er et observationsstudie, hvor forskerne ikke har indflydelse på forsøgspersonernes gøren og laden. For at undersøge konsekvenserne af denne gøren og laden kræves et randomiseret klinisk forsøg, hvor forskerne kan afgøre, hvad forsøgspersonerne skal gøre (f.eks. tage D-vitamin eller en placebotablet).

Men studiet bør alligevel mane til eftertanke, lyder det fra en af forskerne bag, overlæge Peter Schwarz:

»Det her er ikke den endegyldige sandhed; men vores studie viser, at man skal være opmærksom på, at der kan være en sammenhæng. Der er nogle, som er meget pikerede over, at vi advarer mod for høje værdier i et land, som har lave værdier, men det er vigtigt at dykke ned i de her sammenhænge, når vi bor et sted, hvor man anbefaler tilskud til befolkningen og drøfter, om der skal tilsættes D-vitamin i vores mad,« siger Peter Schwarz, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Han møder opbakning fra overlæge Christian Gluud, som ikke har deltaget i det nye studie.

»Det er ikke bevis nok at finde en sammenhæng i et observationelt studie, men jeg synes, at studiet er interessant. Når jeg ser resultaterne, tænker jeg: ’This makes sense’, fordi det måske afspejler, hvad vi tidligere har set i en systeamatisk oversigt over randomiserede kliniske forsøg,« siger overlæge, dr. med. Christian Gluud, som er leder af forskningscentret Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning på Rigshospitalet.

Læs også artiklen ‘For meget D-vitamin er en dræber‘, som blev udført af de samme forskere i 2012.

Sammenhængen lignede en J-kurve

Sammenhængen mellem høje niveauer D-vitamin og øget dødelighed ved hjerte-kar-sygdomme var ikke studiets eneste fund. Faktisk fandt forskerne ud af, at det tilsyneladende er meget svært at ramme rigtigt, når det kommer til D-vitamin.

Den øgede dødelighed gjaldt nemlig også for de deltagere, som havde meget lave niveauer af D-vitamin i blodet. Bedst stillede var de, der lå lige midt imellem. Det kan du se i kurven til højre.

Det er dog ikke særlig overraskende, at D-vitamin-mangel er problematisk for os mennesker. I virkeligheden er det gammel viden, som blot er blevet bekræftet i det nye studie.

»Ved de lave værdier er effekten om muligt endnu mere synlig. Det er bare ikke så nyt – der er slet ikke nogen, der er i tvivl om længere, at det er skidt at mangle D-vitamin,« siger Peter Schwarz og fortsætter:

»Det væsentlige er, at det også ser ud til at gælde for de høje værdier.«

Erasmus Montanus-logik gælder for observationsstudier

Forskerne bag det nye studie gør meget ud af at understrege, at undersøgelsens resultater ikke kan bruges til at konkludere ud fra. Men hvordan kan det egentlig være? For at svare på det, må vi et dyk ned i forskellen på et observationsstudie og et randomiseret klinisk forsøg:

• Den væsentligste forskel på et observationsstudie og et randomiseret klinisk forsøg er, at der ikke er nogen form for menneskeligt indgreb i et observationsstudie. Forskerne kan altså ikke selv vælge, hvor mange mennesker der skal tage et D-vitamin-tilskud, eller hvor stor en kontrolgruppe de har af folk, der ikke tager D-vitamin.
  
• Det vil sige, at forskerne måler på nogle eksisterende faktorer – i dette tilfælde niveauet af D-vitamin i blodet og risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom – og kan så sige, at når A er gældende, er B gældende i den og den udstrækning.
  
• I dette tilfælde betyder det, at forskerne kan sige, at når forsøgsdeltagerne havde meget høje D-vitamin-niveauer (over 100 nanogram pr liter), var sandsynligheden øget for, at de døde af kardiovaskulær sygdom – i de flestes tilfælde slagtilfælde i hjernen eller blodprop i hjertet – over en periode på syv år. Det gjaldt for både mænd og kvinder og for alle aldersgrupper.
  
• Måske husker du Erasmus Montanus, der når frem til, at sten kan ikke flyve, og Morlille kan ikke flyve, ergo er Morlille en sten? Samme (mangel på) logik skal lægges ned over et observationsstudie:
  At høje D-vitamin-niveauer på papiret ser ud til at være associeret med en højere dødsrate fra hjerte-kar-sygdom er ikke ensbetydende med, at et højt niveau af D-vitamin er skadeligt for dit hjerte. Sådan hænger det måske sammen. Men det kunne, for eksempel, også betyde, at syge mennesker tager flere kosttilskud end raske mennesker – eller være to helt tilfældigt sammenfaldende faktorer.

Kollega: Bør give anledning til yderligere forskning

Men – og der er altid et men – når det er sagt, så ser sammenhængen umiddelbart ud til at stemme nogenlunde overens med de resultater, forskerne tidligere har fundet i randomiserede kliniske forsøg, fortæller Christian Gluud.

»Det er relativt nyt, at der også er en øget dødelighed ved høje koncentrationer af vitamin D, men når vi ser det i forhold til de randomiserede forsøg, vi kender, så giver det måske mening. Her tyder noget nemlig på, at man ikke kan genfinde de potentielt gavnlige effekter af vitamin D på dødeligheden i doser under 800 internationale enheder (20 mikrogram) om dagen, når det kommer til doser herover. Og med de store doser er vi ikke i stand til at udelukke negative effekter.«

Den nye undersøgelse bør da også give anledning til yderligere studier, lyder det fra en af Danmarks førende forskere i D-vitamins effekt på helbredet, klinisk professor Lars Rejnmark fra Aarhus Universitet:

»Det gør os ikke meget klogere på det gavnlige eller skadelige i D-vitamin, fordi der er en lang række usikkerhedsfaktorer, der gør, at man ikke kan udtale sig om en årsagssammenhæng. Men det kan give afsæt til videre forskning,« siger Lars Rejnmark, som ikke har deltaget i det nye studie.

Vi skal genoverveje D-vitamin-berigelse af fødevarer

I en tidligere Videnskab.dk-artikel diskuterer forskerne, om man bør berige danskernes fødevarer med D-vitamin, ligesom man for eksempel blander jod i salt for at sikre, at befolkningen får sit behov opfyldt.

Den nye undersøgelse bør give anledning til at genoverveje den tanke, mener Peter Schwarz.

»Når det drøftes, om man skal tilsætte vitamin D til fødevarer, så er det efter min opfattelse vigtigt, at man har tænkt sig om og overvejet, om der også kan være nogle negative konsekvenser ved det. Og der må vi bare sige, at vores viden på nuværende tidspunkt er for mangelfuld til at kunne sige noget endeligt om det.«

Ifølge Christian Gluud bør almindelige mennesker også overveje deres daglige kosttilskud grundigt.

»Man skal ikke bare gå ned på apoteket og købe en masse vitamin D og proppe det i hovedet og tro, at jo mere man får, jo bedre er det. Tilskud er ikke bare noget, man skal gå og spise som bolsjer, det er noget, man skal tage med forsigtighed og under vejledning fra sin læge.«