Livet kan reddes hos hver tredje psykisk syge med diabetes
En individuel indsats, hvor patient og læge sammen sætter realistiske mål for diabetesbehandlingen, mindsker dødeligheden hos psykiatriske patienter med diabetes med 33 procent. Det viser et banebrydende dansk studie.

En individualiseret diabetesbehandling, hvor læge og patient aftaler mål for behandlingen, har stor effekt på dødeligheden hos psykiatriske patienter med type 2-diabetes.
(Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-110078714/stock-photo-indian-doctor-t... target="_blank">Shutterstock</a>)

Forskerne har indtil nu kun haft meget begrænset viden om, hvordan de skal forhindre psykiatriske patienter med type 2-diabetes i at dø langt tidligere end alle andre. Nu har en gruppe danske forskere formentlig fundet svaret.

Et nyt dansk studie viser nemlig meget klart, at en individualiseret indsats, hvor den praktiserende læge og patienten i tæt samarbejde planlægger diabetesbehandlingen, har stor effekt på dødeligheden hos psykiatriske patienter med type 2-diabetes.

Dødeligheden falder med hele 33 procent sammenlignet med patienter, som modtog standardbehandlingen, hvor man går til kontrol hos sin læge nogle gange om året og får målt blodsukker, vægt, blodtryk og kolesteroltal.

Ved en individualiseret indsats taler læge og patient om, hvad der vil være godt at gøre, og hvad, patienten selv tænker, er realistisk at gøre og sætter ud fra det nogle mål, som man taler videre om til næste samtale.

Fakta

Kontrol af diabetessygdom

For at have en god kontrol, hvor blodsukker, blodtryk og kolesterol holdes så lavt som muligt, skal patienten med type 2-diabetes helst både motionere minimum 30 minutter om dagen, spise en kost, som er mere grøn og fiberrig, og tage den eventuelle ordinerede medicin.

Acceptabel kontrol kan for eksempel vælges af diabetespatienter, som er ældre eller vanskelige at behandle, eventuelt på grund af relativt lav motivation. Acceptabel kontrol mindsker stadig risikoen for at få senfølger af sygdommen, for eksempel problemer med synet, nyrerne og blodomløbet.

Ved dårlig kontrol indskrænker bestræbelserne sig til at fjerne patientens symptomer. Dette behandlingsmål vil normalt kun blive valgt i en kortere periode, hvor patienten for eksempel ikke har overskud til andet.

»Jeg synes, det er et flot resultat og rigtig interessant, at resultaterne er så markante. Det er en klar indikator på, at det er vejen at gå, hvis man skal hjælpe psykiatriske patienter med diabetes,« siger studielektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt, som også er formand for Psykiatrifonden.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift General Hospital Psychiatry.

Behov for mere omsorg

I det nye studie har forskerne fulgt i alt 1.381 patienter med type 2-diabetes igennem 19 år. I alt 179 af patienterne havde eller fik i løbet af projektperioden også en alvorlig psykisk sygdom.

Alle gik til diabeteskontrol hos deres praktiserende læger, som ved lodtrækning blev fordelt på to grupper. Den ene halvdel af lægerne gav standardbehandling, mens den anden halvdel tilbød en særligt individualiseret indsats.

Uanset om man har alvorlige psykiske problemer eller ej, kan det være uoverskueligt at gøre en konstant indsats for at holde sin diabetessygdom under kontrol.
(Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Niels de Fine Olivarius udførte forskningsprojektet og afholdt kurser for lægerne i, hvordan de kunne støtte patienterne.

»Det er helt afgørende, at patient og læge sætter sig sammen og bliver enige om mål for behandlingen af diabetessygdommen. Jeg sagde til lægerne, at det ikke altid drejer sig om at opnå den bedste kontrol af sygdommen. Det vigtigste er at bevare en god og tillidsfuld kontakt imellem den praktiserende læge og patienten,« siger han.

Derfor fik lægerne et skema, som de udfyldte sammen med patienten. Her kunne man vælge tre typer af kontrol af sygdommen: god, acceptabel eller dårlig.

Dårlig kontrol kunne for eksempel vælges i en periode, hvor patienten af forskellige årsager ikke havde overskud til at følge nogen af anbefalingerne om kost, motion og medicin. For eksempel på grund af den psykiske sygdom.

Fakta

Dødelighed hos psykiatriske patienter
Risikoen for at dø før tid, hvis man har en psykisk sygdom og type 2-diabetes, er fire gange større end hos patienter med type 2-diabetes, men uden psykisk sygdom, viser et dansk studie fra 2014.

Således dør mennesker med alvorlig psykisk sygdom i gennemsnit 15 til 20 år tidligere end raske.

Ifølge Anne Lindhardt kan den store succes af indsatsen hos netop psykiatriske patienter skyldes, at netop disse patienter har særlig gavn af at blive fulgt lidt tættere og at blive inddraget mere i behandlingen.

»Det er den personlige relation, som betyder rigtig meget. Det, at nogen interesserer sig for dem og hjælper konkret, kan gøre en kæmpe forskel. Mennesker med psykisk sygdom er jo lige så optagede af deres helbred som alle andre, men for dem kan det virke endnu mere uoverstigeligt at komme i gang, og så har den ekstra støtte en stor værdi,« siger hun.

Rum til at sætte egne mål

Ifølge både Niels de Fine Olivarius og læge og ph.d.-studerende på Psykiatrisk Center København og Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU Julie Rask Larsen, som er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, kan det også have en stor betydning, at de psykiatriske patienter med type 2-diabetes kommer ind i et struktureret forløb.

»Disse patienter har det ofte så dårligt psykisk, at det kan være svært også at have et øget fokus på det fysiske. Det, at de kommer ind i et struktureret forløb med fokus på deres fysiske helbred, hvor der samtidig skabes rum for, at de kan være med til at sætte deres egne mål, gør sandsynligvis en forskel,« siger Julie Rask Larsen.

Fakta

Diabetes hos psykiatriske patienter
Cirka 15 procent af patienter med alvorlig psykisk sygdom, som er tilknyttet psykiatrien eller har været indlagt i psykiatrien, har type 2-diabetes. Det tilsvarende tal i almenbefolkningen er cirka syv procent.

Mange typer af medicin mod psykisk sygdom har den alvorlige bivirkning, at patienterne tager voldsomt på af medicinen.

Især antipsykotisk medicin, som primært gives til patienter med skizofreni, fører til overvægt og fedme.

Anne Lindhardt og de to forskere bag det nye studie er alle meget begejstrede for det nye resultat, men også enige om, at der skal mere forskning til, for at man kan sige noget endegyldigt.

»For at vi kan slå i bordet og sige, at det her er vejen at gå, skal der laves et randomiseret studie, som er målrettet psykiatriske patienter med diabetes,« siger Anne Lindhardt.

Hun mener dog, at der er meget, der tyder på, at psykiatriske patienter generelt har behov for en ekstra støtte fra sundhedssystemet, hvis de skal lykkes med at forbedre deres helbred.

»Mange med psykisk sygdom har også kognitive defekter, som gør, at de har svært ved at planlægge, og at tingene virker mere uoverkommelige. En god diabetesbehandling kræver overblik og disciplin og systematik, det kan være, at det er noget af det, man får hjælp til med den individualiserede indsats,« understreger hun.

Diabetesomsorg i almen praksis

Forskningsprojektet Diabetesomsorg i Almen Praksis blev startet helt tilbage i 1988 af professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Niels de Fine Olivarius.

500 praktiserende læger blev tilfældig fordelt (randomiseret) til enten at følge et særligt årligt kursus og i seks år tilbyde en individualiseret og struktureret behandling til deres diabetespatienter eller give standardbehandling. Yderligere 250 praktiserende læger har bidraget til opfølgningen af patienterne.

Efter 19 år fulgte forskerne op for at se resultatet på både sundhed og dødelighed hos patienterne.

Hos alle patienter set under et havde den særlige intervention ikke nogen statistisk signifikant effekt på dødeligheden.

Hos patienter, som havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling eller var blevet fulgt på et psykiatrisk ambulatorium fandt forskerne en reduktion i dødeligheden på 33 procent sammenlignet med psykiatriske patienter i kontrolgruppen.

En svaghed ved det nye studie er, at det ikke oprindelig var designet til at se specifikt på psykiatriske patienter med diabetes. Forskerne har taget højde for denne udfordring i studiet, og der er ikke noget, som tyder på, at de psykiatriske patienter i interventions- og kontrolgruppen adskiller sig fra hinanden.