Livet kan reddes hos hver tredje psykisk syge med diabetes

Forskerne har indtil nu kun haft meget begrænset viden om, hvordan de skal forhindre psykiatriske patienter med type 2-diabetes i at dø langt tidligere end alle andre. Nu har en gruppe danske forskere formentlig fundet svaret.

Et nyt dansk studie viser nemlig meget klart, at en individualiseret indsats, hvor den praktiserende læge og patienten i tæt samarbejde planlægger diabetesbehandlingen, har stor effekt på dødeligheden hos psykiatriske patienter med type 2-diabetes.

Dødeligheden falder med hele 33 procent sammenlignet med patienter, som modtog standardbehandlingen, hvor man går til kontrol hos sin læge nogle gange om året og får målt blodsukker, vægt, blodtryk og kolesteroltal.

Ved en individualiseret indsats taler læge og patient om, hvad der vil være godt at gøre, og hvad, patienten selv tænker, er realistisk at gøre og sætter ud fra det nogle mål, som man taler videre om til næste samtale.

»Jeg synes, det er et flot resultat og rigtig interessant, at resultaterne er så markante. Det er en klar indikator på, at det er vejen at gå, hvis man skal hjælpe psykiatriske patienter med diabetes,« siger studielektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt, som også er formand for Psykiatrifonden.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift General Hospital Psychiatry.

Behov for mere omsorg

I det nye studie har forskerne fulgt i alt 1.381 patienter med type 2-diabetes igennem 19 år. I alt 179 af patienterne havde eller fik i løbet af projektperioden også en alvorlig psykisk sygdom.

Alle gik til diabeteskontrol hos deres praktiserende læger, som ved lodtrækning blev fordelt på to grupper. Den ene halvdel af lægerne gav standardbehandling, mens den anden halvdel tilbød en særligt individualiseret indsats.

Professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Niels de Fine Olivarius udførte forskningsprojektet og afholdt kurser for lægerne i, hvordan de kunne støtte patienterne.

»Det er helt afgørende, at patient og læge sætter sig sammen og bliver enige om mål for behandlingen af diabetessygdommen. Jeg sagde til lægerne, at det ikke altid drejer sig om at opnå den bedste kontrol af sygdommen. Det vigtigste er at bevare en god og tillidsfuld kontakt imellem den praktiserende læge og patienten,« siger han.

Derfor fik lægerne et skema, som de udfyldte sammen med patienten. Her kunne man vælge tre typer af kontrol af sygdommen: god, acceptabel eller dårlig.

Dårlig kontrol kunne for eksempel vælges i en periode, hvor patienten af forskellige årsager ikke havde overskud til at følge nogen af anbefalingerne om kost, motion og medicin. For eksempel på grund af den psykiske sygdom.

Ifølge Anne Lindhardt kan den store succes af indsatsen hos netop psykiatriske patienter skyldes, at netop disse patienter har særlig gavn af at blive fulgt lidt tættere og at blive inddraget mere i behandlingen.

»Det er den personlige relation, som betyder rigtig meget. Det, at nogen interesserer sig for dem og hjælper konkret, kan gøre en kæmpe forskel. Mennesker med psykisk sygdom er jo lige så optagede af deres helbred som alle andre, men for dem kan det virke endnu mere uoverstigeligt at komme i gang, og så har den ekstra støtte en stor værdi,« siger hun.

Rum til at sætte egne mål

Ifølge både Niels de Fine Olivarius og læge og ph.d.-studerende på Psykiatrisk Center København og Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU Julie Rask Larsen, som er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, kan det også have en stor betydning, at de psykiatriske patienter med type 2-diabetes kommer ind i et struktureret forløb.

»Disse patienter har det ofte så dårligt psykisk, at det kan være svært også at have et øget fokus på det fysiske. Det, at de kommer ind i et struktureret forløb med fokus på deres fysiske helbred, hvor der samtidig skabes rum for, at de kan være med til at sætte deres egne mål, gør sandsynligvis en forskel,« siger Julie Rask Larsen.

Anne Lindhardt og de to forskere bag det nye studie er alle meget begejstrede for det nye resultat, men også enige om, at der skal mere forskning til, for at man kan sige noget endegyldigt.

»For at vi kan slå i bordet og sige, at det her er vejen at gå, skal der laves et randomiseret studie, som er målrettet psykiatriske patienter med diabetes,« siger Anne Lindhardt.

Hun mener dog, at der er meget, der tyder på, at psykiatriske patienter generelt har behov for en ekstra støtte fra sundhedssystemet, hvis de skal lykkes med at forbedre deres helbred.

»Mange med psykisk sygdom har også kognitive defekter, som gør, at de har svært ved at planlægge, og at tingene virker mere uoverkommelige. En god diabetesbehandling kræver overblik og disciplin og systematik, det kan være, at det er noget af det, man får hjælp til med den individualiserede indsats,« understreger hun.