Tilbage i 1964 besluttede den 17-årige amerikaner Randy Gardner sig for at bevise, at søvnmangel ikke er spor farligt.
Han slog verdensrekorden og holdt sig vågen i 11 dage og 24 minutter. Og ganske rigtigt. Randy Gardner virkede til at være sund og rask gennem forløbet. Og så alligevel ikke.
Professor William C. Dement fra Stanford University, som holdt øje med Randy, noterede problemer med korttidshukommelsen og koncentrationsevnen hos den unge skoleelev.
På den 11. dag blev han bedt om at trække tallet 7 fra 100 gentagne gange. Hver gang stoppede han ved tallet 65, fordi han simpelthen glemte, hvad han havde gang i.
Søvnunderskud i længere tid kan være farligt
I dag, 50 år senere, er vi blevet en del klogere på, hvorfor søvnen er så vigtig for os.
Gardners problemer med hukommelsen giver nemlig rigtig god mening, når hjerneforsker Jeffrey Iliff i videoen herover fortæller, hvad søvnen betyder for vores hjerne.
Ifølge hans forskning kan længere tids underskud af søvn nemlig være farlig for vores hjerner.
LÆS OGSÅ: Dårlig søvn får måske hjernen til at krympe
Hjernen ligger gemt væk i et hårdt kranie
Alle organer i kroppen har to opgaver, de skal løse, for at holde sig i live. Den ene er at skaffe næring til dens celler. Den anden er at komme af med dem igen.
De fleste organer løser opgaven ved hjælp af det lymfatiske system. Det lymfatiske system er et netværk af blodårer, der sender affaldsstofferne fra organerne og ud i blodårerne, så de kan komme ud af kroppen.
Men det lymfatiske system er ikke forbundet med vores hjerner.
\ TED Talks
TED står for Technology, Entertainment, Design.
TED samler interessante personer to gange om året til ugelange konferencer om blandt andet forskning, der falder ind under TED’s tre brede emneord.
TED er et globalt foretagende, men har fået sin egen danske udgave kaldet TEDx, der afholdes i København.
Hjernen ligger nemlig gemt væk i et hårdt kranie, hvor der slet ikke er plads nok til et ekstra sæt blodårer, som det lymfatiske system er.
Søvn fjerner skadelige affaldsstoffer fra hjernen
I stedet er hjernen pakket ind i en væske, også kaldet cerebrospinalvæske, som kan glide ind i hjernen langs vores blodårer og suge affaldsstofferne ud af hjernecellerne for derefter at transportere dem ud i vores blodbaner. Ligesom det lymfatiske system.
Men der er én meget væsentlig forskel. Det sker kun, når vi sover.
Vores hjerneceller skrumper en lille smule, når vi sover, og derfor bliver der plads til, at væsken kan trænge ind langs blodårerne. På den måde opbygger hjernen affaldsstoffer i løbet af dagen, og renser dem ud om natten. Det fortæller hjerneforsker Jeffrey Ilif.
Men hvad er konsekvenserne så, hvis man ikke sover nok?
Søvnmangel kan forstærke udviklingen af Alzheimers
Lige nu laver din hjerne et biprodukt, der hedder amyloid-beta. Det er et af de affaldsstoffer, hjernen danner i løbet af dagen, når den omsætter energi.
Amyloid-beta bliver fjernet langt hurtigere, når du sover, end når du er vågen, og hos patienter med Alzheimers, der medfører demens, ophober amyloid-beta sig mellem cellerne, i stedet for at blive fjernet på normal vis.
Jeffrey Iliff har i sine forsøg vist, at hvis man forringer søvnkvaliteten eller fjerne søvntimer fra forsøgspersoner, så finder man også mere af proteinet amyloid-beta i hjernen.
Han understreger dog, at det ikke er bevist, at søvnmangel er en årsag til Alzheimers, så kan mangel på søvn altså forskynde udviklingen af sygdommen, hos personer, der allerede er ved at udvikle symptomer på sygdommen.
Den viden er måske værd at huske på, inden du kaster dig ud i et rekordforsøg som Randy Gardners og holder dig vågen i tolv dage.
