Annonceinfo

Fedme: Drop BMI – brug et målebånd

Din livvidde fortæller dig bedre end dit BMI-tal, om du har for meget usundt fedt på kroppen. Det viser en opsigtsvækkende dansk undersøgelse af sammenhængen mellem fedme og udgifter til sundhedsvæsnet.

Målebåndet siger mere end BMI om din risiko for at blive syg. (Foto: Colourbox )

Hvis du vil vide, om du er så tyk, at det er farligt for dit helbred, skal du placere et målebånd rundt om livet. Det centimetermål siger nemlig mere om din risiko for at blive syg, end den klassiske og alment udbredte målemetode BMI, som bygger på din højde og vægt.

Sådan lyder konklusionen i en omfattende undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), der bliver offentliggjort i dag i tidsskriftet Plos One.

Forskerne har som de første kigget på, hvordan BMI og livvidde hænger sammen med de penge, som sundhedsvæsnet bruger på at holde folk raske.

»Vi kommer frem til, at livvidde er bedre end BMI, når man skal forklare sundhedsomkostningerne. Og da man må antage, at der er en vis grad af sammenhæng mellem sundhedsomkostninger og sygelighed, taler det for, at livvidde er et bedre mål for, hvor skadeligt overvægtig man er,« siger Betina Højgaard, økonom og projektleder i Dansk Sundhedsinstitut - et selvejende analyseinstitut, der blandt andet laver forskning i det danske sundhedsvæsen.

Livvidden giver mere præcist billede

Forskerne har fået fat i registerdata om blandt andet 31.000 danskeres indlæggelser, medicinforbrug og bidrag fra sygesikringer og sammenholdt dem med oplysninger om deres BMI og livvidde.

Det viser, at BMI og livviddemål et langt stykke hen ad vejen giver et lige godt billede af, om folk risikerer at blive syge eller ej. Men for en stor gruppe på hver sjette dansker giver livvidden et langt mere nuanceret og præcist billede end BMI.

Fakta

BMI

Body Mass Index er i dag den mest udbredte metode, når man vil have en pejling af, om man vejer for lidt, for meget eller lige tilpas.

Du finder dit BMI ved at dividere din vægt i kilo med din højde i meter gange med sig selv (kg/m x m)

Hvis din BMI er under 18,5, er du undervægtig.

BMI 18,5-24,9:
Passende vægt

BMI 25-29,9:
Overvægtig

BMI 30 eller mere:
Meget overvægtig

Hver sjette dansker bliver ifølge DSI indekseret forkert med BMI. Det giver langt større sikkerhed at bruge et målebånd om livet.

Målebåndet kan for eksempel afsløre, at visse mennesker med et BMI-tal som normalvægtige i virkeligheden er overvægtige.

»Mennesker med æbleform, hvor al fedtet sidder lige på maven, kan godt have en normal BMI, selvom de er i risikogruppen. De bliver fanget af livvidden. Det er dér, det bliver rigtig interessant, fordi flere folk kan blive opmærksomme på, at de er skadeligt fede,« mener Betina Højgaard.

Udgifter følger livvidden

Regnestykket virker også den modsatte vej: Folk, som bliver dømt overvægtige af BMI, kan rent faktisk være normalvægtige, hvis man i stedet måler deres livvidde. Det kan f.eks. ske, hvis de har mange muskler, store knogler eller meget vand i kroppen, hvilket BMI ikke tager højde for.

Fedme er kendt for at give sygdomme som blandt andet hjertekarproblemer, kræft, sukkersyge og for højt blodtryk. Forskerne fra DSI kan se, at sundhedsomkostningerne stiger proportionelt med, om folk er i kategorien normal livvidde, øget livvidde eller meget øget livvidde.

Kvinder har en øget risiko for at blive syge, hvis de har en livvidde på 80 centimeter eller derover. Mænd er i risikogruppen, når deres livvidde er på 94 centimeter eller derover. Højden spiller i denne forbindelse ingen rolle.

Pære frem for æble

Det har længe været anerkendt, at det er mindre skadeligt at have fedt på lårene end på maven. Man taler om, at det er bedre at være pæreformet end æbleformet. Det skyldes, at fedtet gør skade, når det sidder mellem tarmene midt på kroppen. Det gør det ikke på lårene. En undersøgelse af dødelighed har tidligere antydet, at fedt på hofterne ligefrem kan have en beskyttende effekt. Men det er første gang, at der er lavet en så grundig økonomisk analyse af fedtets betydning, og det er første gang, at svagheden ved at bruge BMI er blevet påvist.

Fakta

LIVVIDDEMÅL

Kvinder:

Mindre end 80 cm:
Normal livvidde

80-87 cm:
Øget livvidde

88 cm og derover:
Meget øget livvidde

Mænd:

Mindre end 94 cm:
Normal livvidde

94-101 cm:
Øget livvidde

102 cm og derover:
Meget øget livvidde

Udgifterne til sundhedsvæsnet - og dermed formentlig risikoen for sygdom - vokser i takt med livvidden.

Typisk, når man beregner omkostninger ved fedme, tager man udgangspunkt i, at overvægt for eksempel giver sukkersyge, som koster X antal kroner hvert år. Man estimerer, at ti procent af udgifterne skyldes fedme og regner på den måde tilbage for at anslå, hvad fedmen koster. Sådan en metode bliver brugt inden for alle sygdomme, og den giver stor usikkerhed.

Den usikkerhed er fjernet i den nye undersøgelse fra DSI, fordi den helt unikt bygger på en national helbredsundersøgelse, parret med registerdata (se fakta i bunden af artiklen).

Pålidelige resultater

Selvom resultatet ikke med sikkerhed viser, hvor meget fedme koster sundhedsvæsnet i kroner, giver de nye data et væsentligt mere præcist billede, end vi har haft før.

»Overordnet set har vi et exceptionelt stort materiale med direkte tal for normalt vægtige, overvægtige og meget overvægtige. Derfor kan vi godt sige, at sundhedsomkostningerne giver et godt billede af sygeligheden, selvom man ikke direkte kan sige, at en sygdom er dyrere, jo mere alvorlig den er,« pointerer Betina Højgaard.

Tallene fra den nye undersøgelse viser, at sundhedsomkostningerne stiger i takt med både øget BMI og øget livviddemål. Man kan se, at et øget lividdemål 'fanger' både kvinder og mænd, som har normalt BMI, men alligevel øget risiko for sygdom.

Så meget koster du  - årlige udgifter i sundhedsvæsnet (angivne tal i dollars)

Om undersøgelsen fra DSI

Projektet bygger på en undersøgelse af godt 31.000 danskeres livvidde, BMI-tal og sygdomme som hjertekarproblemer, sukkersyge og forhøjet blodtryk. Sundhedsoplysningerne stammer fra en anden undersøgelse, »Kost, kræft og helbred«, som Kræftens Bekæmpelse lavede i perioden 1993-1997. Den bygger på spørgeskemasvar og biologiske prøver og målinger.

Forskerne fra DSI med Betina Højgaard i spidsen har sammenholdt de personlige data med registertal, der viser, hvordan personerne har brugt sundhedssystemet i årene frem til 2004 i form af korte (ambulante) hospitalsbesøg, indlæggelser, receptpligtig medicin, fysiske (somatiske) lidelser og samtlige sygesikringsydelser.

Undersøgelsen tager ikke højde for, hvor længe de medvirkende har været overvægtige, eller om de har tabt sig undervejs.

De medvirkende var ved undersøgelsens start danskere på mellem 50 og 63 år, men resultaterne kan efter al sandsynlighed bredes ud til resten af befolkningen. Ifølge Betina Højgaard er det »svært at forestille sig«, at fedtets placering på kroppen skulle have en anden sundhedsmæssig betydning for yngre end ældre mennesker.

Ligeså ubrugeligt som BMI

Livvidden er langtfra altid relevant for definitionen af overvægt. For kvinders vedkommende defineres 80 cm som værende grænsen for det sundhedsskadelige.
Her er ikke taget højde for den enkeltes højde, ej heller for hofte- og brystmål.
En kvinde der har et brystmål på 95 cm, hoftemål på 95 cm og en livvidde på 76 cm er
altså tæt på grænsen for det sundhedsfarlige?? Og har næsten æbleform??
Det tror jeg næppe.

SV:Et par kommentarer

Hov - efter at have læst mit eget svar i fuld størrelse, istedet for i det lille-bitte indtastningsfelt, så kan jeg se at de første 2 linier af mit svar på 2) er noget sludder. Min anke er at jeg tvivler på at det er rimeligt at angive 4 betydende cifre - det er for mange.

SV:Et par kommentarer

Hej Thomas.
"De to konklusioner er vel ikke nødvendigvis i modstrid med hinanden?"
Nej, ikke nødvendigvis.
 
"1) Det burde nok være muligt at omregne til danske kroner, hvis det er det, man ønsker, men det er ikke sikkert, det gælder for alle, som er interesserede i undersøgelsen, og hver omregning kan give ekstra skævheder"
Jeg vil tro at de fleste som er interesseret i en dansk-sproget artikel vil foretrække at beløb angives i kroner istedet for dollars, længder i meter (eller kilometer) istedet for fod (eller mil) og vægt i kilo istedet for pund. Jeg ville ikke have brokket mig hvis I havde angivet beløbet i Euro.
 
"2) Tallene er gennemsnitstal for 31.000 danskere, og det virker på en journalistisk hjerne umiddelbart rimeligt at stille dem op i afrundet form – eller misforstår jeg din anke?"
Men I har jo afrundet tallene! Ellers ville de været angivet med 10 decimaler eller hvormange decimaler jeres regnark eller lommeregner nu end understøtter. Mit gæt er at I har afrundet til et helt tal fordi 'det er et helt tal' men hvad der er et helt beløb og hvad der er et beløb med decimaler afhænger af hvilken møntfod man vælger. Havde I angivet beløbet i estiske kroon (10 kroon cirka lig 1 dollar) ville I vel derfor have angivet resultatet med 5 betydende cifrer. Antallet af betydende cifrer siger noget om usikkerheden på tallene - og jeg kan ikke helt se hvilken indflydelse møntfoden har på usikkerheden/nøjagtigheden.

SV:Et par kommentarer

Kære Henrik,
Så vidt jeg kan læse ud af de to artikler, har den ene undersøgelse undersøgt buttede i forhold til især stærkt under- og overvægtige, mens den anden har undersøgt effekten af kalorielet kost i forhold til normal kost. De to konklusioner er vel ikke nødvendigvis i modstrid med hinanden?
Når det er sagt, er der masser af forskning, som peger i forskellige retninger. Vi har f.eks. to artikler om lykke og livsalder. Den ene konkluderer, at lykkelige mennesker lever kortere end andre, den anden at de lever længere.
Det viser meget godt, at videnskab langt fra leverer absolutte sandheder, men i stedet hvad en forsker i artiklen ”Muskelhundes ejere er de mest kriminelle” kalder for det bedste bud, vi har på nuværende tidspunkt. Det synes jeg personligt er en god måde at anskue forskning på.
Det er selvfølgelig videnskab.dk's opgave både at fortælle om så mange resultater som muligt og at forsøge at sætte dem ind i den rette sammenhæng.
Mht. denne artikel:
1) Det burde nok være muligt at omregne til danske kroner, hvis det er det, man ønsker, men det er ikke sikkert, det gælder for alle, som er interesserede i undersøgelsen, og hver omregning kan give ekstra skævheder
2) Tallene er gennemsnitstal for 31.000 danskere, og det virker på en journalistisk hjerne umiddelbart rimeligt at stille dem op i afrundet form – eller misforstår jeg din anke?

Et par kommentarer

Den 28. juli var der en artikel her på videnskab.dk med overskriften 'De buttede lever længere'. Et par uger før, d. 9. juli, var der en artikel med overskriften 'Kalorielet kost giver længere liv' - den sidste artikel handlede dog om rhesus aber, men artiklen sagde at det nok også gælder mennesker. Så for at leve længere skal man formå at blive let overvægtig ved at spise kalorielet kost?
Noget helt andet er (og det her vil nok få mig til at fremstå som et brokkehoved) : hvorfor er sundhedsvæsnets omkostninger angiver i dollars? Evner videnskab.dk's redaktion ikke engang at gange med 5 for at få beløbet i kroner? Og er der virkelig belæg for at angive beløbet med 4 betydende cirfre?

SV:Fejl

Jeg tror der er en tastefejl i statistikken over mænd (PV-MØL)???

Kære Michael,
Ingen tastefejl. Tallet illustrerer derimod tydeligt, hvilken risikogruppe livviddemålet i særlig grad kan opfange i modsætning til BMI.
De bedste hilsner,
Thomas, videnskab.dk

Fejl

Jeg tror der er en tastefejl i statistikken over mænd (PV-MØL)???

Frits Knudsen kommenterer at

Frits Knudsen kommenterer at det er mystisk, at det er en fordel for folk med en given livvidde, bortset fra kvinder med normal livvidde, at være (let) overvægtig. Først må jeg understrege, at de forskelle der ses i omk. mellem normal BMI og øget BMI ikke er signifikante, og derfor umiddelbart må tilskrives tilfældigheder, som ikke kan forklares pga. forskel i BMI status. Omvendt er det værd at nævne, at en af vores på forhånd opsatte hypoteser netop var at personer med normal livvidde men med øget BMI (dvs. BMI mellem 25 og 30 kg/m2), vil have lavere omkostninger end dem med normal BMI. Hvilket netop er det Frits Knudsen stiller spørgsmålstegn til. Tidligere studier har netop vist, at det fedtvæv, der sidder på lårene og balderne, kan have en beskyttende effekt. Hvis dette er tilfældet, vil vi netop se lavere sundhedsomk. hos de personer med normal livvidde og øget BMI sammenlignet med personer med normal livvidde og normal BMI., da øget BMI ved den samme livvidde, må være udtryk for øget fedtvæv omkring balder og lår.

I kommentaren til artiklen

I kommentaren til artiklen spørges der til, om det virkelig kan passe, at højden er ligegyldig. Det umiddelbare svar er her ja, da TO afspejler det fedtdepot, som menes at have størst betydning for helbredet. Du kan selvfølgelig have ret i, at folk kan have en forskellig kropsbygning, således er det jo rigtigt, at en meget spinkelt bygget person, sammenlignet med en meget kraftigt bygget person ved den samme TO, vil have lidt mere fedt på maven. Derfor er der blandt andet også udviklet køns-specifikke kriterier, samt at der eksisterer forskellige skæringspunkter for forskellige befolkningsgrupper. Således er der fx fundet forskel i risikoprofilen mellem sorte og hvide kvinder. Helt overordnet må det dog formodes, at de i artiklen angivet TO-grænser passer for den almene dansker. Mvh. Betina Højgaard, projektleder

Det er dog mystisk, at det er

Det er dog mystisk, at det er en fordel for folk med en given livvidde, bortset fra kvinder med normal livvidde, at være (let) overvægtig!

Efter mange år med BMI som

Efter mange år med BMI som rettesnor giver det stof til eftertanke, at supplere med livviddemålingen. Det undrer mig dog, at artiklen meget bastant slår fast, et højden er ligegyldig. At jeg spørge skyldes også, at jeg er 194 høj, og derfor er noget større end gennemsnittet på alle leder og kanter. Det virker ikke plausibelt, at mænd i alle højder skal holde sig under netop 94 cm.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg