Fedme: Drop BMI – brug et målebånd
Din livvidde fortæller dig bedre end dit BMI-tal, om du har for meget usundt fedt på kroppen. Det viser en opsigtsvækkende dansk undersøgelse af sammenhængen mellem fedme og udgifter til sundhedsvæsnet.
Målebåndet siger mere end BMI om din risiko for at blive syg. (Foto: Colourbox )

Hvis du vil vide, om du er så tyk, at det er farligt for dit helbred, skal du placere et målebånd rundt om livet. Det centimetermål siger nemlig mere om din risiko for at blive syg, end den klassiske og alment udbredte målemetode BMI, som bygger på din højde og vægt.

Sådan lyder konklusionen i en omfattende undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), der bliver offentliggjort i dag i tidsskriftet Plos One.

Forskerne har som de første kigget på, hvordan BMI og livvidde hænger sammen med de penge, som sundhedsvæsnet bruger på at holde folk raske.

»Vi kommer frem til, at livvidde er bedre end BMI, når man skal forklare sundhedsomkostningerne. Og da man må antage, at der er en vis grad af sammenhæng mellem sundhedsomkostninger og sygelighed, taler det for, at livvidde er et bedre mål for, hvor skadeligt overvægtig man er,« siger Betina Højgaard, økonom og projektleder i Dansk Sundhedsinstitut - et selvejende analyseinstitut, der blandt andet laver forskning i det danske sundhedsvæsen.

Livvidden giver mere præcist billede

Forskerne har fået fat i registerdata om blandt andet 31.000 danskeres indlæggelser, medicinforbrug og bidrag fra sygesikringer og sammenholdt dem med oplysninger om deres BMI og livvidde.

Det viser, at BMI og livviddemål et langt stykke hen ad vejen giver et lige godt billede af, om folk risikerer at blive syge eller ej. Men for en stor gruppe på hver sjette dansker giver livvidden et langt mere nuanceret og præcist billede end BMI.

Fakta

BMI

Body Mass Index er i dag den mest udbredte metode, når man vil have en pejling af, om man vejer for lidt, for meget eller lige tilpas.

Du finder dit BMI ved at dividere din vægt i kilo med din højde i meter gange med sig selv (kg/m x m)

Hvis din BMI er under 18,5, er du undervægtig.

BMI 18,5-24,9:
Passende vægt

BMI 25-29,9:
Overvægtig

BMI 30 eller mere:
Meget overvægtig

Hver sjette dansker bliver ifølge DSI indekseret forkert med BMI. Det giver langt større sikkerhed at bruge et målebånd om livet.

Målebåndet kan for eksempel afsløre, at visse mennesker med et BMI-tal som normalvægtige i virkeligheden er overvægtige.

»Mennesker med æbleform, hvor al fedtet sidder lige på maven, kan godt have en normal BMI, selvom de er i risikogruppen. De bliver fanget af livvidden. Det er dér, det bliver rigtig interessant, fordi flere folk kan blive opmærksomme på, at de er skadeligt fede,« mener Betina Højgaard.

Udgifter følger livvidden

Regnestykket virker også den modsatte vej: Folk, som bliver dømt overvægtige af BMI, kan rent faktisk være normalvægtige, hvis man i stedet måler deres livvidde. Det kan f.eks. ske, hvis de har mange muskler, store knogler eller meget vand i kroppen, hvilket BMI ikke tager højde for.

Fedme er kendt for at give sygdomme som blandt andet hjertekarproblemer, kræft, sukkersyge og for højt blodtryk. Forskerne fra DSI kan se, at sundhedsomkostningerne stiger proportionelt med, om folk er i kategorien normal livvidde, øget livvidde eller meget øget livvidde.

Kvinder har en øget risiko for at blive syge, hvis de har en livvidde på 80 centimeter eller derover. Mænd er i risikogruppen, når deres livvidde er på 94 centimeter eller derover. Højden spiller i denne forbindelse ingen rolle.

Pære frem for æble

Det har længe været anerkendt, at det er mindre skadeligt at have fedt på lårene end på maven. Man taler om, at det er bedre at være pæreformet end æbleformet. Det skyldes, at fedtet gør skade, når det sidder mellem tarmene midt på kroppen. Det gør det ikke på lårene. En undersøgelse af dødelighed har tidligere antydet, at fedt på hofterne ligefrem kan have en beskyttende effekt. Men det er første gang, at der er lavet en så grundig økonomisk analyse af fedtets betydning, og det er første gang, at svagheden ved at bruge BMI er blevet påvist.

Fakta

LIVVIDDEMÅL

Kvinder:

Mindre end 80 cm:
Normal livvidde

80-87 cm:
Øget livvidde

88 cm og derover:
Meget øget livvidde

Mænd:

Mindre end 94 cm:
Normal livvidde

94-101 cm:
Øget livvidde

102 cm og derover:
Meget øget livvidde

Udgifterne til sundhedsvæsnet - og dermed formentlig risikoen for sygdom - vokser i takt med livvidden.

Typisk, når man beregner omkostninger ved fedme, tager man udgangspunkt i, at overvægt for eksempel giver sukkersyge, som koster X antal kroner hvert år. Man estimerer, at ti procent af udgifterne skyldes fedme og regner på den måde tilbage for at anslå, hvad fedmen koster. Sådan en metode bliver brugt inden for alle sygdomme, og den giver stor usikkerhed.

Den usikkerhed er fjernet i den nye undersøgelse fra DSI, fordi den helt unikt bygger på en national helbredsundersøgelse, parret med registerdata (se fakta i bunden af artiklen).

Pålidelige resultater

Selvom resultatet ikke med sikkerhed viser, hvor meget fedme koster sundhedsvæsnet i kroner, giver de nye data et væsentligt mere præcist billede, end vi har haft før.

»Overordnet set har vi et exceptionelt stort materiale med direkte tal for normalt vægtige, overvægtige og meget overvægtige. Derfor kan vi godt sige, at sundhedsomkostningerne giver et godt billede af sygeligheden, selvom man ikke direkte kan sige, at en sygdom er dyrere, jo mere alvorlig den er,« pointerer Betina Højgaard.

Tallene fra den nye undersøgelse viser, at sundhedsomkostningerne stiger i takt med både øget BMI og øget livviddemål. Man kan se, at et øget lividdemål 'fanger' både kvinder og mænd, som har normalt BMI, men alligevel øget risiko for sygdom.

Så meget koster du  - årlige udgifter i sundhedsvæsnet (angivne tal i dollars)

Om undersøgelsen fra DSI

Projektet bygger på en undersøgelse af godt 31.000 danskeres livvidde, BMI-tal og sygdomme som hjertekarproblemer, sukkersyge og forhøjet blodtryk. Sundhedsoplysningerne stammer fra en anden undersøgelse, »Kost, kræft og helbred«, som Kræftens Bekæmpelse lavede i perioden 1993-1997. Den bygger på spørgeskemasvar og biologiske prøver og målinger.

Forskerne fra DSI med Betina Højgaard i spidsen har sammenholdt de personlige data med registertal, der viser, hvordan personerne har brugt sundhedssystemet i årene frem til 2004 i form af korte (ambulante) hospitalsbesøg, indlæggelser, receptpligtig medicin, fysiske (somatiske) lidelser og samtlige sygesikringsydelser.

Undersøgelsen tager ikke højde for, hvor længe de medvirkende har været overvægtige, eller om de har tabt sig undervejs.

De medvirkende var ved undersøgelsens start danskere på mellem 50 og 63 år, men resultaterne kan efter al sandsynlighed bredes ud til resten af befolkningen. Ifølge Betina Højgaard er det »svært at forestille sig«, at fedtets placering på kroppen skulle have en anden sundhedsmæssig betydning for yngre end ældre mennesker.