Annonceinfo

Derfor virker immunterapi ikke på alle kræftpatienter

Ny forskning viser, hvorfor immunterapi har en effekt på nogle kræftpatienter, mens andre ikke har gavn af behandlingen.

Immunterapi får kroppens eget immunforsvar til at angribe kræftceller. Behandlingen er på mange måder revolutionerne, men den virker kun på nogle patienter. Ny forskning giver bedre forståelse af, hvem der har gavn af behandlingen. (Foto: Shutterstock)

Forskere er netop kommet et stort skridt nærmere i forståelsen af, hvorfor immunterapi er en effektiv behandling til nogle kræftpatienter, mens den ikke gavner andre.

Immunterapi er ny type behandling, der af mange bliver udråbt som et gennembrud i kampen mod kræft, fordi den får kroppens eget immunforsvar til at angribe kræftceller. Men behandlingen er dyr, den har mange bivirkninger, og hos nogle patienter har den stort set ingen effekt.

Nu har forskere for første gang fundet ud af, hvorfor immunterapi aktiverer immunforsvaret, så det genkender og nedbryder kræftcellerne hos nogle patienter, men ikke hos andre: Et nyt fund viser, at immunforsvaret kun er i stand til at genkende kræftceller, der har mange af en bestemt type genetiske mutationer.

»Det er en meget stor nyhed, som giver os en langt bedre forståelse af, hvordan immunterapi virker,« siger Marco Donia, der er ph.d. på Center for Cancer Immuneterapy (CCIT) på Herlev Hospital.

Han bliver bakket op af Ulrik Lassen, der professor på Rigshospitalets Onkologiske Afsnit:

»Det er helt sikkert et spændende og vigtigt fund. Immunterapi er en behandlingsform, der buldrer frem. Men det er en meget dyr behandling, som kun har effekt på nogle patienter. Det er afgørende, at vi får redskaber, så vi kan se, hvilke patienter der har gavn af behandlingen, og hvilke der ikke har,« siger han.

Immunforsvaret genkender en bestemt type mutationer

I det nye studie, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, viser britiske og danske forskere, at sammensætningen af de genetiske mutationer, patienterne har i deres kræftceller, er afgørende for, om immunterapi virker eller ej.

Hvis patienternes kræftceller har mange af en ganske bestemt type genmutationer, kan kroppens immunforsvar genkende og angribe kræften, når patienten får immunterapi.

Hvis patientens kræftceller derimod har mange forskellige slags genetiske mutationer, kan immunforsvaret ikke genkende de syge celler, og så virker immunterapien ikke.

Kræfttumorer er som træer

Fakta

Immunterapi er en ny type kræftbehandling, der aktiverer immunsystemet til på forskellige måder at gå til angreb på kræftcellerne.

I de seneste år har der været et gennembrud i udviklingen af immunterapi, og det forventes, at det bliver en lige så vigtig behandlingsform som kemoterapi inden for den nærmeste fremtid. Læs om et af gennembrudene i artiklen 'Bør føre til Nobelpris': Immunforsvar æder kæmpe kræftsvulst

Immunterapi virker blandt andet ved, at det får immunforsvarets T-celler af typen (CD8+) til at genkende overfladeproteiner på forskellige uvelkomne celler eller virus, for eksempel kræftceller.

Når T-cellerne genkender et overfladeprotein, sætter de sig fast på celleoverfladen og frigiver forskellige stoffer, der laver huller i cellerne, så vand og ioner kan trænge ind. Resultatet er, at de angrebne celler svulmer op og eksploderer.

Den type genmutationer, immunforsvaret kan genkende, findes i det, der kaldes kræftcellernes stamme, forklarer en af de danske forskere bag studiet, Sine Reker Hadrup, der lektor på afdelingen for immunologi og vaccinologi på Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet.

Hun sammenligner en kræfttumor med et træ, der begynder at vokse, fordi der opstår genmutationer i kroppens celler.

Med tiden kan tumoren forgrene sig og udvikle nye mutationer.

Stammens oprindelige genmutationer vil være til stede i alle tumorens celler. Men jo flere forgreninger med forskellige mutationer, tumoren udvikler, jo sværere har immunforsvaret ved at genkende dens celler som fremmedlegemer i kroppen, viser det nye studie.

»Min gruppe på DTU har udviklet teknologier, som kan vise, hvad immunforsvaret genkender. Kræftceller fremviser nogle af deres mutationer på celleoverfladen, og i det her studie, har vi målt, hvilke af disse mutationer, immunforsvaret er i stand til at genkende og angribe, når det bliver aktiveret af immunterapi,« forklarer Sine Reker Hadrup.

»Vi har undersøgt kræfttumorerne hos et par patienter, og vi kan se, at deres immunforsvar udelukkende binder til de mutationer, der sidder i stammen af kræftcellerne,« fortsætter hun.

DTU-forskernes analyser understøtter de britiske forskeres resultater, som er baseret på data om den genetiske sammensætning i hundredvis af kræftpatienters tumorer.

Kræftceller udvikler forskellige genmutationer

De britiske forskere bag studiet har tidligere vist, at kræftceller ikke kun består af en type genetiske mutationer, men at de udvikler nye genmutationer over tid. 

Deres nye fund viser, at immunforsvaret har svært ved at genkende og dermed angribe kræftcellerne hos patienter, hvor der med tiden er udviklet mange forskellige slags genetiske mutationer.

Immunterapi er godkendt til patienter med kræft i lunger, nyrer og hud. Indtil videre skal patienter med lunge- og nyrekræft have f.eks. kemoterapi eller stråleterapi, før lægerne må tage immunterapi i brug. Men ifølge det nye studie ser det ud til, at kemo og stråler i nogle tilfælde kan være med til at nedsætte effekten af immunterapi. (Foto: Shutterstock)

»Det peger på, at patienter har en ringe effekt af immunterapi, hvis de har flere genetiske mutationer i kræfttumorernes grene end i stammen,« siger Sine Reker Hadrup.

Kemo kan måske nedsætte effekten af immunterapi

Immunterapi er godkendt til patienter med lunge-, nyre- og hudkræft, men indtil videre må lægerne kun bruge behandlingen som første behandling til hudkræft. Ved de to andre kræfttyper skal de give patienterne andre former for kræftbehandling såsom kemoterapi eller stråleterapi, før de har tilladelse til at tage den nye behandlingsform i brug.

Men ifølge Ulrik Lassen indikerer det nye studie, at det kan være en dårlig strategi at give immunterapi efter en kemo- eller strålekur. For forskning har vist, at kemo- og strålebehandling kan fremme udviklingen af nye typer genetiske mutationer i kræftcellerne, såkaldte subkloner.

Og jo flere forskellige subkloner, der er i cellerne, jo mindre er sandsynligheden for, at immunterapi har en effekt, viser de britiske forskere.

»Man ved, at når man giver kemoterapi og strålebehandling, kan det give DNA-skader og være med til at stimulere udviklingen af subkloner. I det her studie ser vi, at immunforsvaret har svært ved at genkende kræftceller, hvis der er en stor variation af subkloner i cellernes mutationer. Det ser altså ud til, at kemo og stråler i nogle tilfælde kan være med til at nedsætte effekten af immunterapi,« siger Ulrik Lassen.

Behandling bliver ikke ændret imorgen

Selv om de britisk-danske forskere har fundet ud af, hvordan man ved hjælp af vævsprøver og genanalyser kan identificere de patienter, der har størst gavn af immunterapi, er det dog ikke noget, der kommer i brug på hospitalerne foreløbigt, spår Marco Donia:

»Det giver os en større forståelse for, hvordan immunterapi virker, men det ændrer ikke vores behandlingsstrategi fra den ene dag til den anden,« siger han og fortsætter:

»Der er brug for flere studier, og hvis vi skal bruge det her fund på hospitalerne til på forhånd at forudse, hvilke patienter der har gavn af immunterapi, skal vi have udstyr til at lave vævsprøver og DNA-analyser af tumorerne.«

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg