Forskere laver guide til en kvart million slipseknuder
Kilde: 
03 juni 2015

KORT NYT FRA UDLANDET

Du skal lære 266.682 forskellige slipseknuder udenad, hvis du vil lære dem allesammen, fortæller svenske forskere fra Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm ifølge forskning.no.

Resultatet bygger på datamodeller og et matematisk sprog, der tidligere blev udviklet af Cambridge-forskere til at beskrive netop slipseknuder. Det nye studie er publiceret i tiddsskriftet PeerJ Computer Science.

Forskerne lod sig i nogen grad inspirere af Matrix-filmene for at komme frem til resultatet. Karakteren 'The Merovingian' fra Matrix-trilogien har nemlig en meget speciel slipseknude, som du kan lære at binde i en video på YouTube

»Der er en lille klike af Matrix-fans, som diskuterede hvordan Merovingians slipseknude kunne reproduceres. Dette har så ført til en række nye slipseknuder ved navn Edeity, Eldredge og Trinity,« fortæller matematiker og medforfatter til studiet Mikael Vejdemo-Johansson i en pressemeddelelse

For at komme op på 266.682 muligheder har forskerne fjernet visse traditionelle begrænsninger af, hvordan en slipseknude må se ud. Den eksisterende 'Cambridge-liste' over slipseknuder byggede for eksempel på en regel om, at forsiden af knuden altid skulle vise et fladt stykke slipsestof.

Da forskerne fjernede denne og andre begrænsninger, steg mulighederne fra 85 til de svimlende 266.682.

Hvis du har lyst til at lære en ny slipseknude, kan du prøve forskernes slipseknudegenerator, der bygger på den nye matematiske model. Slipseknudegeneratoren laver automatisk en vejledning til én af de mulige knuder.

Da slipseknuderne bliver genereret tilfældigt, er det dog ikke dem allesammen, der er lige pæne, advarer Mikael Vejdemo-Johansson.

Læs også:

Nanoteknologi giver os syngende slips

Derfor er 50'erne kommet på retro-mode

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.