KORT NYT FRA UDLANDET:
Hormoner kan få kvinder til at have mere sex under frugtbare perioder – men praktiske problemer såsom arbejde og partnerens ønsker kan i sidste ende betyder mere for, hvor ofte kvinder har sex.
Sådan lyder en af konklusionerne i en ny undersøgelse af forholdet mellem hormoner og kvinders seksualitet, skriver LiveScience.
Ifølge LiveScience er det første gang, at forskere direkte har sammenlignet singlekvinder med kvinder med partnere, og hele 1.957 heteroseksuelle kvinder har deltaget i studiet.
Alle kvinderne har været igennem ultralydsundersøgelser for at fastslå præcist, hvornår de havde ægløsning, skriver LiveScience.
Hos mange pattedyr er det kendt, at dyrene kun har interesse for sex i deres frugtbare perioder, men blandt mennesker foregår der hele tiden sex, uanset om kvinden netop har haft ægløsning eller ej.
Ifølge LiveScience har der dog været debat om, hvorvidt hormonelle impulser og ægløsning alligevel spillede en rolle for kvinders sexlyst.
Den debat mener forskerne nu at kunne afgøre ved med resultater, som viser, at de hormonelle faktorer spiller en rolle for den seksuelle aktivitet– om end den er lille.
»Hormoner fra æggestokkene er ikke i stand til at modulere en kvindes seksuelle aktivitet, men kan øge sandsynligheden for, at seksuel aktivitet vil ske oftere, når kvinder er frugtbare, end når de ikke er det,« siger Salvatore Caruso fra University of Catania til LiveScienve.
Ifølge LiveScience skulle det især være singlekvinder, som har mere sex omkring deres ægløsning, hvilket forskerne fortolker som om, at singler er mere styret af deres krop og biologi, mens kvinder i parforhold er nødt til at tage hensyn til partnerens behov og familiære forpligtelser.
Undersøgelsen er publiceret i Journal of Sexual Medicine.
Læs også:
Så mange kalorier forbrænder du ved sex
Kvinder er ligeglade med dårlig sex
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb