Vandlopper skal give os pighvar og tun i køledisken

Hvis du er en af de mange danskere, der gerne vil spise mere fisk, men måske er træt af supermarkedernes temmeligt ensformige udvalg af laks, pangasius og ørred, er der godt nyt i vente.

I nær fremtid kan vi efter al sandsynlighed se frem til at hive arter som pighvar, tun og tunge op af køledisken.

En ny teknologi vil nemlig gøre, at det bliver lettere at opdrætte nogle af de fiskearter, der ikke er så almindelige at opdrætte som spisefisk i dag.

Forskere fra Roskilde Universitet samarbejder med virksomheden AKVAgroup om at konstruere et anlæg, der i stor skala kan producere vandloppeæg, som kan klækkes, så vandloppelarverne kan anvendes som foder til fisk i opdræt.

Vandlopperne er det, der populært kaldes for fiskelarvernes modermælk og skal erstatte de fødekilder, der bruges i larveopdræt af saltvandsfisk i dag.

»I dag er der meget yngel i opdræt, der bliver fejlernærede og misdannede eller dør af sult. Det fantastiske ved det her projekt er, at vi ved at bruge vandlopper som foder regner med at kunne reducere dødeligheden af fiskenes larver i opdræt med 80 procent, og at fiskenes vækst kan forbedres med cirka 30 procent. Det vil med andre ord kunne revolutionere fiskeopdræt,« siger professor Benni Winding Hansen, Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, om projektet, der har fået en økonomisk løftestang af Innovationsfonden.

»Det giver mulighed for at opdrætte fiskearter til konsum, som det hidtil ikke har kunnet betale sig at opdrætte, for eksempel tun, som endnu ikke er succesfuldt opdrættet, og pighvar og tunge, som vil kunne opdrættes mere effektivt. Om fem til ti år er vi formodentlig trætte af at spise laks, der lige nu er et højvolumenprodukt til en lav pris, og derfor vil der komme en efterspørgsel på nye arter,« siger Benni Winding Hansen.

Vandloppeæg sendes med posten

Naturen har selv givet løsningen på, hvordan vandlopper kan produceres og sælges som levende foder.

Visse arter af vandlopper kan ikke leve om vinteren, fordi deres hovednæringskilde, mikroalger, ikke findes på den årstid. Derfor producerer vandlopperne noget, der kaldes hvileæg.

»Hvileæggene ligger på havbunden indtil næste forår, hvor de udklækker. Og den egenskab udnytter vi. Tanken er, at vores industrielle partner producerer hvileæg i stor skala, lægger dem i dvale og sælger dem til fiskeopdrættere, hvorefter æggene kan klækkes ud og deres larver bruges som levende foder,« siger Benni Winding Hansen.

»Det smarte er, at hvis man fjerner ilten fra vandloppeæggene, går de i hviletilstand og kan sendes til opdrætterne, uden at de klækker. Hvis man derefter putter dem i vand og giver dem ilt igen, klækker de,« siger han.

Vandlopper passer til fiskelarvernes mund

På DTU forsker de også i vandlopper, og professor Torkel Gissel Nielsen fra sektion for Havøkologi og Oceanografi er begejstret over at høre om vandloppeplanerne. Han er ikke involveret i projektet.

»Det er et superinteressant og meget relevant projekt, fordi stort set alle kendte fiskearter er afhængige af vandlopper i deres tidlige livsstadier, når fiskeæggene klækker, og de små fiskelarver kommer ud. Det er en krævende proces for fiskene at gå fra larve til fisk, og det kræver, at foderet har en helt bestemt biokemisk profil,« siger Torkel Gissel Nielsen og uddyber:

»Sammensætningen af fedtstoffer og vitaminer i vandlopper er optimale og mere gunstige end i saltsøkrebs og hjuldyr, som er udbredte foderkilder i opdræt af saltvandsfisk i dag. Desuden har vandlopperne den rigtige størrelse, som passer til fiskelarvernes små munde, og de har det rigtige bevægemønster, som stimulerer jagtadfærden hos fiskene,« siger Torkel Gissel Nielsen.

Ideen med at bruge hvileæg som udgangspunkt for levende foder er der ifølge Torkel Gissel Nielsen dog ikke noget nyt i.

»Vi har vidst det her med hvileæg i rigtig mange år. Det nye er, at man nu går ind og arbejder med at optimere på de biologiske forhold, så man kender de betingelser, der skal være til stede, for at det rent faktisk kan lade sig gøre at etablere en produktion af vandloppeæg i stor skala og sende æggene verden rundt,« siger Torkel Gissel Nielsen.

I 2017 er æggene klar til storsalg

Netop de biologiske forhold har Benni Winding Hansen og hans hold arbejdet meget med:

»En stor udfordring er, at vandlopperne skal kunne gå tæt i vandet, for at det kan blive til en industriel produktion, og vandlopper er netop meget følsomme over for at gå tæt. Derfor har vi arbejdet med metoder til at få dem til at gå så tæt som muligt, og vi har løst det nu, « siger Benni Winding Hansen.

»Dernæst skal vi kende dyrenes krav til omgivelserne, for at vi kan pakke æggene og sende dem rundt, uden at de klækker. Hvilken føde skal de have? Hvordan skal vandkvaliteten være, for eksempel hvor meget ammonium kan de tåle? Hvilke temperaturer og indhold af salt og ilt skal der være i vandet? Vi har i vid udstrækning løst alle de biologiske udfordringer på nuværende tidspunkt,« siger Benni Winding Hansen.

Næste skridt i projektet er at få den tekniske del endeligt på plads. I september 2017 skulle der gerne stå et industrielt produktionsanlæg færdigt, der producerer flere end 100 millioner vandloppeæg om dagen, som kan købes af fiskeopdrætterne. Det er industripartneren AKVAgroup, der står for den del af projektet.

Fandt hvileæg ved et tilfælde

Det virker umiddelbart indlysende at udnytte hvileæggenes natur i en industriel produktion af vandlopper.

Men det var faktisk et tilfælde, der for år tilbage gjorde Benni Winding Hansen opmærksom på, at en bestemt teknik kunne bruges til at få vandloppeæggene til at gå i hvile og klække æggene senere.

»For 10 år siden arbejdede vi i en mindre fiskeproduktionsvirksomhed i Nordjylland med at måle på vandloppers æglægning i fiskedamme. Vi lod æggene ligge i nogle petriskåle på køl og kom tilbage tre uger efter. Normalt ville et æg klække inden for et døgn, men æggene var ikke klækkede. Vi fandt ud af, at det skyldtes dårlige iltforhold i vandet, de lå i. Vi prøvede at hælde æggene over i frisk vand med normalt iltindhold, og så klækkede de.«

»Vi publicerede en videnskabelig artikel på baggrund af det, vi fandt i Nordjylland, og det er grundlaget for den teknik, vi bruger i dag, hvor vi systematisk køler æggene ned og fjerner ilten, så æggene går i hvile. Vi dokumenterede, at man op til et helt år efter stadig vil kunne klække æggene og få larver ud,« siger Benni Winding Hansen.

Artiklen er publiceret i tidsskriftet Aquaculture.

Vandlopper som designfoder

Ambitionen stopper ikke der. Vandlopperne kan forbedres, så de mere præcist kommer til at matche behovene hos de fisk, de skal spises af.

»På lidt længere sigt har vi en ambition om at udføre klassisk avlsarbejde på vandlopperne. Vi vil tage nogle vandlopper med særlige egenskaber og sætte dem sammen, så vi eksempelvis kan udvikle stammer, der er små eller store og stammer med højt eller lavt fedtindhold.

»Hvis man for eksempel opdrætter tun, kan man bestille den vandloppestamme, der passer bedst til tuns næringsbehov. Det kaldes også ’designer feed’, og jeg kender ikke til, at der er andre, der arbejder med det, end os. Jeg må indrømme, at det er en vanskelig del af vores projekt, og vi kan forudse, at den del vil tage nogle år, før vi er i mål,« siger Benni Winding Hansen.

Vandlopperne kan også ændres ved at give dem en anden slags foder:

»Vandlopperne skal også have foder. Hidtil har vi fodret dem med mikroalger, men vi vil gerne fodre dem med andre typer af encellede organismer med en særlig fedtsyre- eller aminosyreprofil, som bliver transformeret gennem vandlopperne, der overfører de gode biokemiske forbindelser til fiskelarverne. Målet er at opnå den bedste kvalitet af fisk i sidste ende,« siger Benni Winding Hansen.