Amerikanske forskere har netop publiceret et studie, hvor de får planter, der kommer i nærheden af sprængstoffer, til at blegne. Planterne skal kunne afsløre sprængstoffer og kunne bruges til at identificere tilstedeværelsen af forurenende stoffer.
Forskerne har arbejdet med tobaksplanter (Nicotiana tabacum) og gåsemad (Arabidopsis thaliana). Det er lykkes forskerne at få planterne til at reagere på sprængstof. I den nye publikation gør de rede for plantens reaktion på sprængstoffet TNT.
Den danske plantemolekylærbiolog Carsten Meier er begejstret.
»Det er et fint system, de har opbygget. Jeg tror, vi vil se flere af samme slags i fremtiden,« siger han.
Carsten Meier grundlagde firmaet ARESA, der har patent på landmineplanten, som han udviklede i 2004. Planten skifter farve fra grøn til rød, når den står ovenpå en landmine. Han arbejder i dag blandt andet med forædling af planter, som kan bruges til produktion af biodiesel i Afrika.
Selvom det danske og det amerikanske projekt umiddelbart ligner hinanden, er der afgørende forskelle på fremgangsmåden ved opfindelsen af landmineplanten og den nye 'bombesniffende' plante.
En TNT-receptor opfindes
Landmineplanten var et eksempel på manipulering med plantens egne gener, mens de amerikanske forskere har brugt et protein udefra - fra en bakterie - til at opnå den ønskede effekt i planten.
Forskerne har hentet et protein, som genkender TNT molekylet i en bakterie(E. coli) og kombineret dette med en række planteproteiner. Det samletde system udgør en signalkæde, som giver planterne evnen til at reagere på sprængstoffer. Når planterne kommer i kontakt med TNT sættes signalkæden i gang, og det får planten til at blegne over 72 timer.
Dette er naturligvis for lang tid til, at man kan gøre sig forhåbninger om at fange bombemænd, men forskerne vil nu forsøge at forfine deres system, så responstiden kan sættes ned.
Indtil videre kan planterne tjene andre formål.
Bedst til forureningsbekæmpelse
»Foreløbig egner planten sig først og fremmest som et værktøj til identifikation af jordforurening med stoffer som pesticider og andre organiske forbindelser. Planter er et billigt værktøj, når eksempelvis store områder af landbrugsjord skal undersøges,« siger Carsten Meier.
Traditionelle forureningsanalyser er dyre, og det vil kunne betale sig at bruge planterne til at identificere forurening, selvom de ikke reagerer med det samme.
Planter er nemme
Forskningsprojektet er økonomisk støttet af det amerikanske forsvar formodentlig på grund af sikkerhedsperspektiverne.
En af fordelene ved at udvikle et plantesystem er, at forudsætningerne for at anvende systemet er baseret på landbrugs viden og den finder man i næsten alle lande, siger Carsten Meier.
»Når først systemet er udviklet og klar til brug i form af frø, er et plantesystem en stor fordel. Næsten alle lande har udviklet forskning omkring brug og forædling af planter, derfor vil næsten alle lande også kunne bruge planterne,« forklarer Carsten Meier.
Han glæder sig til at se den videre udvikling af projektet.
»Det er lovende, men endnu er der meget baggrundsstøj ved forsøgene, fordi forskerne arbejder med et naturligt system,« siger han.
