»Hvis den ruller skævt ved trappen, så dør jeg,« siger Jakob Andreasen. Han og kammeraten Nils de Molade følger intenst robotten Lille Per med øjnene, spændt på om hjemmegjort programmering og Lego-robot holder.
Lille Per klarer heldigvis nedstigningen uden problemer og drøner ufortrødent videre på forhindringsbanen.
De to klassekammerater har valgfaget 'robot' i folkeskolen, men selv om de kun er 14 år, er de unge deltagere ikke noget særsyn i Oticon-salen på DTU, hvor robotdysten udspiller sig.
»Spændingen er stor i år, hvor de hold, der plejer at vinde ikke er tilmeldt. Mange unge hold har meldt sig med fine robotter« siger Ole Ravn, studieleder ved DTU Elektro. Blandt overraskelserne er flere folkeskolehold, norske deltagere og et rent pigehold.
SE WEBCAST FRA FINALEN DER AFHOLDES TORSDAG 24. MARTS FRA KLOKKEN 11 HER
Golfspil og guillotine
\ Fakta
Den første RoboCup på DTU blev afholdt i 1997, så det er 15. gang, at det uofficielle DM i robot afholdes.
Trappen, guillotinen og øksen hedder nogle af de prøvelser, hvor robotternes sensorer kommer på arbejde. Robotterne skal også spille golf og samle en blomst op.
Forhindringsbanen består af porte, der på hver deres måde udfordrer robotternes evner til at navigere. Robotterne vurderes især på antallet af porte, de klarer, og dernæst på tiden, det tager.
Hvis robotten stopper eller begynder at stå og ryste, som om ikke helt ved hvor den skal hen, bliver den hentet af sin ejermand. Som enten lettere rød i hovedet, eller med stoltheden lysende ud af øjnene, bærer robotten ud af banen.
Ud over underholdningsværdien, som åbenlyst er stor, er der også andre bagtanker ved robotdysten.
»Vi vil gerne være et skridt foran med robotter i Danmark og konkurrencen skaber måske interesse hos nogen, der sidenhen kommer til at arbejde med robotter,« forklarer Ole Ravn.
Robotterne virker grundlæggende ligesom de robotter, der bruges i eksempelvis landbrugsmaskiner, fortæller han.

Lyset er en stor udfordring
Robotterne må ikke fjernstyres, de skal klare sig selv inde på banen. Deltagerne er enige om, at lyset er den største udfordring.
»Lyset ændrer sig rigtig meget og det forvirrer robottens sensorer. Hvis der er vinduer, som der var ved en tidligere konkurrence, vi var til, eller hvis publikum kaster skygger på banen, kan det nemt gå galt,« siger Nils de Molade. Holdet har derfor justeret for lys siden tidlig morgen.
En sort streg af tape på banen er nok til at Lille Per kan finde rundt. Robottens sensorer kan opfatte kontrasten mellem tape og gulv.
Grundlæggende har deltagerne valget mellem at lade deres robotter styre af sensorer, kamera eller begge dele.
»Men held betyder også rigtigt meget,« siger Jakob Andreasen, der stadig fifler med programmeringen, lige ind til Lille Per sættes i gang med kvalifikationsrunden.
































