Nu kommer der turbo på jagten efter E.T.
Russisk rigmand har givet 100 millioner dollar til at lytte efter signaler fra intelligente væsner på andre planeter, hvad enten de vælger at kommunikere med radiosignaler eller laserstråler.

Det kolossale Green Bank Telescope har en diameter på 100 meter og er det største radioteleskop, der kan styres i alle retninger. Det skal nu bruges til at finde signaler fra fremmede civilisationer. (Foto: NRAO/AUI/NSF)

Det kolossale Green Bank Telescope har en diameter på 100 meter og er det største radioteleskop, der kan styres i alle retninger. Det skal nu bruges til at finde signaler fra fremmede civilisationer. (Foto: NRAO/AUI/NSF)

Mælkevejen rummer milliarder af planeter, der er omtrent på størrelse med Jorden, og som kredser rundt om deres stjerne i den beboelige zone, hvor der kan eksistere flydende vand og måske også liv.

Nogle af disse planeter kan ligefrem have intelligent liv - måske endda civilisationer, der sender signaler ud i rummet for at gøre opmærksom på deres eksistens.

Nu optrappes jagten på sådanne signaler, for den 53-årige russiske rigmand Jurij Milner har doneret 100 millioner dollar, svarende til næsten 700 millioner kroner, til formålet.

Det blev annonceret på et pressemøde hos The Royal Society i London mandag, hvor Jurij Milner havde fået selskab af kendte astrofysikere som den engelske professor Stephen Hawking og amerikanske Frank Drake, der var ophavsmanden til Drakes ligning, hvormed man i princippet kan udregne antallet af kommunikerende civilisationer i galaksen.

Rigtig fint med rigmandspenge

De mange penge går til et 10-årigt projekt kaldet Breakthrough Listen, som kan oversættes til lytte-gennembrud. Det bliver den hidtil mest ambitiøse jagt på intelligent liv på andre planeter.

»Jeg støtter helhjertet Breakthrough-initiativerne og jagten på udenjordisk liv,« udtalte Stephen Hawking på pressemødet, og danske astronomer er også glade for nyheden:

»Det er helt klart værd at prøve at søge efter signaler fra intelligente civilisationer. Konsekvenserne af at opfange sådan et signal vil være enorme,« siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Fakta

53-årige Jurij Milner er uddannet partikelfysiker fra statsuniversitetet i Moskva, men han valgte at skifte karriereretning og blive forretningsmand i stedet for forsker. Han viste sig at være god til at investere og er nu god for noget i retning af 12 milliarder kroner.

»Så det er rigtig fint, at denne rigmand har skudt en del af sin formue i projektet.«

Kæmpeteleskoper skal lytte efter signaler

Mere konkret bliver pengene ikke mindst brugt til at købe observationstid på tre teleskoper, nemlig det 100 meter store radioteleskop Green Bank i delstaten West Virginia i USA, det 64 meter store radioteleskop Parkes i New South Wales i Australien og et mindre optisk teleskop i Californien, USA.

De enorme radioteleskoper skal bruges til at afsøge himmelrummet for radiosignaler, der kan stamme fra intelligente civilisationer. Det optiske teleskop skal kigge efter laserstråler.

Det er ikke første gang, astronomer vil lytte efter radiosignaler fra rumvæsener, men det store beløb giver helt nye muligheder på det forskningsområde, der kaldes SETI - Search for Extra-Terrestrial Intelligence, jagt på udenjordisk intelligens. Selv fordelt på 10 år er 100 millioner dollar ganske mange penge:

»Det er omkring fem gange så meget, som vi hidtil har brugt på SETI på verdensplan, og en del af pengene skal bruges på at købe tid på teleskoper, som vi tidligere skulle være heldige for at kunne bruge en dag eller to om året,« udtaler den amerikanske forsker Dan Werthimer, der i mange år har været en af hovedkræfterne bag SETI.

I de kommende år vil 20-25 procent af observationstiden på de to store radioteleskoper kunne bruges på at søge efter radiosignaler fra intelligent liv. I stedet for et par dage om året vil SETI-forskerne altså få rådighed over teleskoperne i det, der svarer til tre måneder.

Alle kan være med

Dan Werthimer regner med, at forskerne med de nye muligheder vil kunne opfange signaler, der er 50 gange så svage som før, og at de vil kunne afsøge 10 gange så meget af himlen.

Det australske radioteleskop Parkes, der har en diameter på 64 meter, skal også anvendes til jagten på udenjordisk, intelligent liv. (Foto: Stephen West)

Hvis en fremmed civilisation på en planet, der kredser om en af de 1.000 nærmeste stjerner, udsender et radiosignal i vores retning med en styrke, der blot svarer til styrken fra en almindelig flyradar, vil det kunne opfanges af de store radioteleskoper.

Nye computere og nyudviklet software vil gøre det muligt at analysere fem gange så mange bølgelængder som før og gøre det 100 gange hurtigere.

Planen er at stille al data til rådighed for offentligheden, og som privatperson vil man også selv kunne være med til at gnaske data ved at stille computerkraft til rådighed via SETI@Home. Her installerer man et program som sørger for, at computeren analyserer SETI-data, når man ikke selv bruger den.

Leger aliens med laser?

Det optiske teleskop Automated Planet Finder, der har et spejl med en diameter på 2,4 meter, skal også bruges i jagten på intelligent liv derude.

Her er ideen at opfange signaler fra andre civilisationer, som prøver at kommunikere ved hjælp af laserlys - ikke nødvendigvis med os, men måske mellem deres hjemplanet og rumfartøjer eller kolonier på andre kloder, fremgår det er en pressemeddelelse fra University of California Observatories.

Teleskopet vil kunne opfange lyset fra en 100 watt-laser, der peger i vores retning fra en af de nærmeste stjernesystemer. Det svarer til effekten fra lasere som dem, der for eksempel bruges til at indgravere tekst på glas.

Masser af beboelige planeter

Det helt store spørgsmål er så, hvor sandsynligt det er, at der er intelligent liv med avanceret teknologi på andre planeter i Mælkevejen.

Sikkert er det, at der findes en hel del planeter, der i princippet kan huse liv, idet de har den rette størrelse og kredser i den beboelige zone om deres stjerne, fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard:

Fakta

Rigmanden har også bevilget en million dollar i præmier i en international konkurrence om at skabe en meddelelse i digital form - en meddelelse, der kan forstås af fremmede civilisationer, og som fortæller om menneskeheden og planeten Jorden. Der er dog ingen aktuelle planer om at udsende sådan et signal.

»Ved hjælp af rumteleskopet Kepler har vi fundet nogle få jordlignende planeter, der kredser om deres stjerne i en afstand, hvor temperaturen er passende til, at der kan være flydende vand i flydende form. Og så vidt vi ved, er flydende vand forudsætningen for liv.«

»Med Kepler kan vi imidlertid kun få øje på en lille brøkdel af de planeter, der findes derude. Rent statistisk kan vi regne ud, at der alene i vores egen galakse må være milliarder af beboelige planeter.«

Det må komme an på en prøve

Beboelige planeter er der altså nok af, men det er jo ikke sikkert, at de rent faktisk har liv. Forskerne ved ikke engang, hvordan livet opstod på Jorden, så de kan ikke sige så meget om sandsynligheden for, at det også er opstået andre steder.

Da først de rette forhold var til stede på Jorden, tog det dog ikke ret lang tid, før de første encellede organismer opstod. Til gengæld tog det et par milliarder år, før mere komplekse, flercellede organismer dukkede op.

»Vi kender ikke sandsynligheden for, at primitivt liv udvikler sig til mere komplekse væsener, og vi ved heller ikke, hvad der skal til for at udvikle intelligent liv,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard og fortsætter:

»Det er en kæmpe evolutionær fordel, hvis man udvikler intelligens og kan manipulere med sine omgivelser, som mennesker kan det. Men omvendt kan det være en meget speciel situation, der har ført til udviklingen af intelligens, som vi kender det fra mennesker.«

Om der findes højt udviklede civilisationer derude eller ej må altså komme an på en prøve. Nu kan vi for alvor begynde at lytte efter dem.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker