Hvis du spiller computerspillet Minecraft, kan du spille i to forskellige tilstande: Kreativ tilstand eller overlevelsestilstand:
- I kreativ tilstand er der næsten ingen forhindringer - alle ressourcer er tilgængelige, og mulighederne for at bygge og bevæge sig rundt er næsten ubegrænsede.
- I overlevelsestilstand skal du finde ud af tingene selv, samtidig med at du kan drukne, sulte og blive dræbt af zombier.
Pointen med spillet er, at du skal finde, udvinde og bygge ting, som derefter kan sættes sammen til bygninger, strukturer eller redskaber.
Det kræver kreativitet, opfindsomhed og en unik evne til at undgå blodtørstige zombier.
Nu viser ny forskning, som for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, at det også kræver sociale færdigheder.
\ Hvad er Minecraft?
Minecraft er et computerspil, hvor spillerne skal samle forskellige brikker, som derefter kan samles til bygninger eller redskaber.
Det gøres ved at grave eller hugge sten, jord, træ eller andre mineraler ud og sætte dem sammen på en fornuftig måde.
Det finder sted i en stor, åben 3D-verden befolket af spilleren og en række dyr og monstre, der kan slagtes for at få ressourcer som uld, læder og spindelvæv.
Kilde: Kristine Jørgensen, professor ved Universitetet i Bergen.
Tilpasning er vigtigst
»Det vigtigste for succes i Minecraft er evnen til at tilpasse sig,« skriver forskere ved Max Planck Institute for Human Development i Berlin i en pressemeddelelse.
De har brugt Minecraft til at forstå, hvordan spillere ændrer adfærd, når andre spillere er involveret: De tilpasser sig.
Meget i Minecraft handler om at finde ting.
Spillerne står konstant over for et valg: Skal man følge sine egne instinkter og søge på egen hånd, eller skal man følge de spillere, der allerede har fundet noget?
Spillerne, der var bedst til at tilpasse sig, præsterede også bedst i spillet.
Forskerne mener, at spillerne på denne måde lærer sociale færdigheder.
\ Sådan foregik eksperimentet
I eksperimentet, der blev udført af forskere fra Planck Instituttet, styrede deltagerne hver deres avatar i Minecraft og søgte efter ressourcer ved at ødelægge blokke.
Når en spiller fandt noget godt, som for eksempel diamanter eller jern, blev dette synligt for de andre spillere ved at der blev skudt blå konfetti op i luften, der signalerede, at der var mere at hente her.
Deltagerne spillede enten alene eller i grupper, og de blev testet i to forskellige Minecraft-miljøer:
- Et miljø, hvor ressourcerne blev samlet i såkaldte klynger, hvor information for andre var nyttig.
- Et miljø, hvor ressourcer blev tilfældigt spredt, og hvor spredning af information ikke hjalp.
Hver spiller forsøgte at få mest muligt ud af ressourcerne og måtte derfor finde balancen mellem at finde dem alene eller at få informationen fra andre.
Forsker er ikke overrasket
»At man lærer i Minecraft er ikke overraskende,« siger Kenneth Pettersen, forsker ved Institut for læreruddannelse og skoleforskning ved Universitetet i Oslo.
Han fortæller, at det første, der slår én ved Minecraft, er den måde, spillets enkle design minder om andre ting, som børn leger med i den virkelige verden, for eksempel byggeklodser og Lego.
»Minecraft er et computerspil, som mange forældre og lærere er mere tilbøjelige til at anerkende læringspotentialet i,« siger Kenneth Pettersen.
»Samtidig er det vigtigt at påpege, at det ikke er noget, børnene leger for at lære. De spiller det primært for underholdningens skyld.«
Ensom aktivitet på drengeværelset?
Kenneth Pettersen har kigget på det nye studie om Minecraft og sociale færdigheder.
Han fortæller, at computerspil ofte bliver fremstillet som en ensom aktivitet på drengeværelset.
»Derfor er det interessant at se, hvordan deltagerne i studiet, som er voksne, orienterer sig socialt i spillet ved at observere andres adfærd og kopiere gode strategier,« siger han.
»Om det er noget, de vil tage med sig ind i det virkelige liv, kan man kun gætte på.«
\ Sådan opsummerer forskerne deres studie
- Vi brugte videospillet Minecraft til at studere sociale læringsprocesser i et dynamisk og realistisk miljø.
- Studiet viser, at tilpasningsevne, det vil sige vekslingen mellem individuel og social læring, er afgørende for succes.
- Ved at bruge en ny computerbaseret metode til indsamling af synsfeltdata, kunne individuelle og sociale læringsstrategier modelleres og forudsiges præcist.
- Resultaterne, som lukker et hul i forskningen, viser, at vi dynamisk tilpasser læringsstrategier – en vigtig faktor for design af læringsmiljøer og informationsformidling i sociale grupper.
Diskuterer strategi og konkurrerer
»Der er ingen tvivl om, at Minecraft kan være socialt,« siger Kristine Jørgensen, som er professor ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Universitetet i Bergen.
Hun fortæller, at der bliver dannet grupper online, hvor man for eksempel kan diskutere strategi, dele erfaringer og vise frem, hvad man har bygget.
I tillæg findes der multiplayer-versioner, hvor spillerne både kan samarbejde og konkurrere.
»Minecraft er nærmest en institution inden for spil i dag,« siger Kristine Jørgensen.
Selvom det startede som et rent underholdningsspil, har udvikleren også skabt en version, der bruges i skoler.
»Denne fleksibilitet er nok en vigtig del af, hvorfor det er så populært,« siger Kristine Jørgensen.
Kun begyndelsen på legen
I sin egen forskning har Kenneth Pettersen været særligt optaget af, hvordan computerspil påvirker børns leg uden for spilverdenen.
Han mener, at vi stadig taler om computerspil som noget, der er begrænset til spillekonsollen.
»For de børn, jeg har observeret, er situationen anderledes. At spille spillet er kun begyndelsen på legen,« siger Kenneth Pettersen.
For eksempel kan børnene gå fra at samle stjerner og regnbuer i computerspillet til at samle kogler og blade ude i skoven – på meget lignende måder.
Har børn gavn af computerspil?
Kenneth Pettersen fortæller, at der bliver efterspurgt stadigt mere forskning i computerspil.
Men han er ikke sikker på, at ny forskning vil kunne besvare det, forældre spørger om: Er Minecraft eller andre computerspil gode for vores børn?
»Forskning, som dette studie, kan hjælpe os med at forstå mulighederne og udfordringerne ved brugen. Men i sidste ende er det værdispørgsmål, som hver enkelt forælder skal tage stilling til sammen med sine børn,« siger Kenneth Pettersen.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
