Computerspil kan forbedre skolernes undervisning

Da computerspillene gjorde deres indtog i de danske børneværelserne, var mange forældre og lærere bekymrede. Ville de mange timers computerspil stjæle al opmærksomheden fra lektierne?

Men computerspil i fritiden og i skolen er i virkeligheden et rigtigt godt supplement til den traditionelle undervisning. Det gik op for Birgitte Holm Sørensen og hendes kollegaer, da de interviewede en række elever fra 8. og 9. klasse:

»Nogle af eleverne sagde: Vores engelsklærer skulle bare vide, hvor meget vi taler og skriver engelsk i vores fritid. De her elever spillede computerspil hver dag, og her var de nødt til at lære engelsk for at kunne klare sig i spillet, fordi det var det sprog, som al samtale i spillet foregik på,« fortæller Birgitte Holm Sørensen.

Hun er professor på ForskningsLab: It og LæringsDesign på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og har ledet forskningsprojektet 'Serious Games in a Global Marketplace', som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

Skolen skal anerkende computerspillene

Men selvom computerspillene altså havde givet eleverne en masse færdigheder i engelsk, så anerkendes dette potentiale ikke altid i skolen:

»Eleverne kiggede måbende på os, når vi spurgte dem, om computerspillene så ikke havde gjort dem gode til engelsk. De fortalte, at de ikke fik særligt gode karakterer i skolens engelskundervisning, for her markerede de sig ikke rigtigt.«

»Det var computerspillene, der betød noget for dem, for her var engelsk et middel til at klare sig, ikke et mål i sig selv som i skolen. I skolen gad eleverne aldrig slå gloser op, men når de stødte på nye ord i computerspillene, kunne de simpelthen ikke komme videre uden at slå dem op, hvis de ville videre i spillene,« siger Birgitte Holm Sørensen.

Hun mener, at der er et stort potentiale gemt i computerspillene, hvis skolen bliver bedre til at anerkende de færdigheder, eleverne har fået uden for skolens rammer og bruge dem aktivt.

Computerspil kan bruges til at lære sprog

»Man kan simpelthen gå ind i sprogundervisningen og tage udgangspunkt i spillene og se på, hvordan man kan forbedre elevernes sætningsopbygning og deres nuancer i det sprog, de bruger i spillene. Det viser sig, at hvis man tager udgangspunkt i den her interesse, kan man drive det rigtig langt i forhold til de faglige kundskaber.«

Men elevernes fritidsinteresse for computerspil kan ifølge Birgitte Holm Sørensen naturligvis ikke stå alene:

»De spil rummer jo også en begrænsning, for her er der kun behov for nogle ord og temaer. Man skal selvfølgelig også udvide elevernes repertoire inden for nogle andre felter, men spillene kan bruges som et afsæt.«

Ifølge Birgitte Holm Sørensen viste det sig faktisk også, at fritidens computerspil gjorde eleverne mere bevidste om, hvad de kunne bruge den formelle undervisning i skolen til:

»I skolen lærte de jo om systemer, grammatik og sætningsopbygning, og fordi eleverne var blevet bevidst om, at de kunne bruge engelsk til noget i deres fritid, kunne de pludselig også se værdien i den undervisning, de fik i skolen,« siger Birgitte Holm Sørensen.

Spil bringer konkurrence ind i undervisningen

Men det er ikke kun i elevernes fritid, at computerspil har et stort potentiale. Forskningsprojektet har især fokuseret på de såkaldte seriøse spil, som overordnet adskiller sig fra såkaldte ’leg og lær-spil’, ved ikke nødvendigvis at søge at underholde børnene. I de seriøse spil er det primære formål læringen, og ofte er spillene lavet på baggrund af forskning.

De seriøse computerspil kan ifølge Birgitte Holm Sørensen fungere som en meget effektiv motor i undervisningen, fordi spillene bringer et element af konkurrence og udfordring ind:

»I mere traditionel nordisk pædagogik har man prøvet at undgå konkurrence-elementet, fordi man ikke vil udstille nogle af de svage børn. Men det viser sig, at børnene rigtig godt kan lide den konkurrence og udfordring, der ligger i spillene. Det er værd at lade pædagogikken udfordres af nogle af de måder, som børn leger på, når de er på egen hånd.«

»Vi ser ofte, at børn selv indsætter konkurrence og udfordringer i legen, for eksempel når de er gået i stå. Der er en tilfredsstillelse i at løse en udfordring, som gør, at man kan komme videre i et spil, og det kan man også udnytte som en drivkraft i undervisningen.«

Udfordringen er ifølge Birgitte Holm Sørensen at bruge konkurrence på 'den gode måde':

»Problemet er, at man skal finde ud af at arbejde med konkurrence på en måde, så det ikke er de samme børn, der kommer til kort hver gang. Det kan man for eksempel gøre ved at lade spillene appellere til forskellige typer børn ved at give mulighed for forskellige handlinger i spillene.«

Læreren skal inddrages i computerspillet

Den største barriere, for overhovedet at få computerspillene ind i skolen, er ifølge Birgitte Holm Sørensen, at mange lærere synes, at det er besværligt at sætte sig ind i spillene:

»Det er stadig nyt at bruge computerspil i undervisningen, og et af problemerne er, at mange lærere ikke spiller computerspil uden for skolen. Derfor er de også rigtig lang tid om at finde ud af, hvad spillene kan bruges til, og hvor meget børnene lærer af dem.«

Ofte tror lærerne, at eleverne kan klare sig på egen hånd, når de arbejder med computerspillene, men det er ifølge Birgitte Holm Sørensen en stor misforståelse:

»Når lærerne bruger seriøse computerspil i undervisningen, så ser vi tit, at læreren er meget lidt involveret. For de synes, det går fint, og eleverne kan klare sig selv. Men når læreren så kommer ind i forløbet igen og skal evaluere forløbet, synes de ofte, at eleverne ikke har fået nok ud af det fagligt.«

Men det skyldes ifølge Birgitte Holm Sørensen ofte netop, at lærerne ikke er nok involveret i spillene.

Spiludviklerne glemmer at tænke lærerne ind

»Når lærerne ikke deltager aktivt i spillene, ser vi ofte, at nogle elever kommer lynhurtigt igennem spillene uden at komme igennem alle spillets facetter. Men det skyldes netop, at læreren ikke går ind og sikrer, at der sker en faglig udvikling, og de ikke stiller de uddybende spørgsmål, som de normalt gør i traditionel undervisning.«

Lærerne står dog ikke alene med ansvaret. Ifølge Birgitte Holm Sørensen har spiludviklerne ofte overhovedet ikke tænkt lærerne ind i computerspillene:

»Vi har for eksempel kigget på et spil, som hedder Global Conflict. Her skal eleverne lære om konflikten i Mellemøsten ved, at de agerer som for eksempel journalister, der skal dække området.«

»Her kunne læreren sagtens have haft en rolle som aktør i selve spillet som redaktør, der kunne sende tekster tilbage til eleverne og få dem forbedret. Men i stedet kommer læreren først ind til sidst og ser de færdige tekster, og så er det, lærerne ikke synes, at eleverne har fået nok fagligt ud af spillet.«