Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kunstig intelligens slår professionelle pokerspillere

Annonce:

Kunstig intelligens, skabt af forskere fra Carnegie Mellon University i USA, har netop slået fire af verdens bedste pokerspillere i en pokerturnering, der varede i 20 dage. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Den kunstige intelligens, ved navn Libratus, førte over de menneskelige spillere med knap 12,5 million danske kroner i pokerjetoner i slutningen af turneringen.

»De bedste kunstige intelligenser er nu bedre til at tænke strategisk ud fra mangelfuld viden, end de bedste mennesker,« siger Tuomas Sandholm, der er professor i computervidenskab ved Carnegie Mellon University i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Milepæl: Computer slår europamester i brætspillet go

Libratus lå på linje med de øvrige spillere i begyndelsen af turneringen, men hen imod slutningen stak den kunstige intelligens pludselig af.

Det skyldtes især, at den var i stand til at huske og analysere samtlige kort, der var spillet i løbet af turneringen.

Derfor kunne den hele tiden tilpasse sin spillestil til modstandernes største svagheder.

Annonce:

»Hver dag, efter spillet sluttede, analyserede en meta-algoritme, hvilke huller de professionelle havde fundet og udnyttet i Libratus' strategi. Så prioriterede den hullerne og fiksede de tre vigtigste ved hjælp af en supercomputer om aftenen,« fortæller Tuomas Sandholm i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Google-computers triumf er et lille skridt mod store samfundsomvæltninger

Sejren er en voldsom forbedring i forhold til for bare to år siden, da et andet computerprogram kun kunne spille sig til uafgjort imod fire professionelle pokerspillere.

Det betyder, at de kunstige intelligenser inden længe vil være så kloge, at de også kan hjælpe os i hverdagen, mener forskerne.

»At udvikle en kunstig intelligens, der klarer sig godt, er et kæmpe spring fremad videnskabeligt og har talrige anvendelser. Forestil dig, at din smartphone en dag vil være i stand til at forhandle den bedste pris på en ny bil for dig. Det her er kun begyndelsen,« siger Frank Pfenning, der er leder af School of Computer Science på Carnegie Mellon University i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Kan kunstig intelligens skabe musik?

LÆS OGSÅ: Ro på: Kunstig intelligens truer ikke mennesket

Annonce:

on