Jupiter-rumsonden Juno lægger Solen rekordlangt bag sig
NASAs rumsonde Juno, der er på vej mod Jupiter, har sat en ny afstandsrekord som det soldrevne rumfartøj, der er nået længst væk fra Solen.

Rumsonden Juno har sat ny rekord. Den er den soldrevne rumsonde, der er længst borte fra Solen. (Foto: Shutterstock)

Rumsonden Juno har sat ny rekord. Den er den soldrevne rumsonde, der er længst borte fra Solen. (Foto: Shutterstock)

 

ESAs rumsonde Rosetta var den tidligere holder af afstandrekorden, men onsdag 13. januar fløj Juno mere end 792 millioner kilometer væk fra Solen og satte ny rekord.

Rumsonden Rosetta er i kredsløb om en komet i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, men Juno skal helt til Jupiter. Ifølge planen skal Juno gå i kredsløb om Solsystemets største planet 4. juli i år.

Kort efter at Juno er gået i kredsløb, går den i gang med arbejdet med at kortlægge Jupiters kraftfulde magnetfelt. Disse observationer kommer til at afsløre rigtig meget om planetens opbygning, dannelse og udvikling. Det bliver især spændende at se, om Jupiter har en solid kerne.

Juno bruger Solen som drivkraft

Juno vejer over fire ton og har tre solpaneler på hver ni meter. Til sammen har solpanelerne flere end 18.000 solceller, hvilket er nok til at generere 14 kilowatt elektricitet her på Jorden, men på Jupiter vil det være meget anderledes, da planeten er længere væk fra Solen. Her er sollyset cirka 25 gange mindre kraftfuldt. 

Derfor vil solpanelerne kun generere i nærheden af 500 watt, når Juno går i kredsløb om Jupiter, men Juno er designet, så det er mere end rigeligt, for at alle instrumenter kan køre.

Danmark er med i Juno-missionen

Juno medbringer tre Lego-figurer på sin rejse. De forestiller henholdsvis guden Jupiter, dennes elskerinde Juno samt Galileo Galilei (tv.), som opdagede Jupiters måner. (Foto: NASA)

Juno-missionen har to danske islæt. For det første har DTU Space bidraget med et stjernekamera. Stjernekameraet er det instrument, der sørger for, at sonden hele tiden ved, hvilken vej den vender i rummet. Og det er vigtigt, hvis målingerne af for eksempel planetens magnetfelt skal kunne bruges til noget.

Derudover medbringer Juno tre Lego-figurer, som forestiller henholdsvis guden Jupiter, dennes elskerinde Juno samt Galileo Galilei, som opdagede Jupiters måner.

 

Juno overvinder kulde og stråling

Det er imidlertid ikke helt let at få instrumenter til at fungere i rummet omkring Jupiter. For det første skal elektronikken kunne fungere ved minus 150 grader. For det andet er Jupiter omkranset af de kraftigste strålingsbælter i solsystemet, og derfor skal instrumenterne designes, så de kan holde til den kraftige stråling.

Som en ekstra udfordring skal stjernekameraet sidde tæt ved magnetometret, der skal måle planetens magnetfelt. For at magnetometret kun måler Jupiters magnetfelt, må elektronikken i stjernekameraet ikke selv udstråle nogen magnetfelter.

Redigeret af Karsten Bomholt og Michael Thykier.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker