Det er ikke første gang, forskningen har ladet sig inspirere af klodens fascinerende dyrerige.
Særligt når det kommer til udviklingen af nye robotarter, er det populært at lade naturens egne originaler stå model.
Senest har kombinationen af en loppes katapult-agtige hop og en skøjteløbers, et insekt der også går under navnet vandløber, elegante dans hen over vandoverfladen ført til skabelsen af en insekt-robot, der både kan 'danse' og hoppe på vandet.
»Vi byggede en 68-milligram insekt-hoppe-robot og kontrollerede, at den hopper på vandet ved maksimal styrke. Resultatet tyder på en opnået forståelse af de hydrodynamiske metoder, der bruges af semi-akvatiske leddyr, når de hopper på vand,« skriver forskerne fra Seoul National University i Korea i studiets hovedkonklusion.
Et hop på op til 14 centimeter
Selvom den 68 milligrams bugbot er dobbelt så stor som en rigtig skøjteløber, er den med sin lille krop og sine lange, elastiske ben meget lig originalen.
Det internationale forskerhold bag skabelsen af den lille efteraber har da også gennem lang tid studeret skøjteløberen gennem et højhastigheds kamera for at aflure dens ekstakte teknikker og overføre dem til robotten. Derudover har loppen været under lup.
Det har resulteret i en robot, der, med sine fem centimeter lange ben, kan hoppe hele 14 centimeter over vandets overflade.
Evnen til at hoppe kommer fra en kunstig fjeder-muskel af nikkel og titan, der sidder inde i robottens indre. Gennem varme oplagrer den energi, og når temperaturerne er høje nok, strammer den til og giver til sidst efter i et langt og elegant hop.
Avanceret hoppeteknik afkodet
I virkeligheden er hoppet slet ikke så simpelt, som det måske ser ud til i videoen. Bag det ubesværede hop gemmer der sig fra naturens side en ekstremt avanceret hoppe-teknik.
En skøjteløber skal nemlig sørge for at sætte af med den helt rigtige mængde energi. Sætter den for voldsomt af, resulterer det i, at de lange tynde ben bryder med vandoverfladen og tager et ordentligt dyk ned under vandet.
Den må derfor sætte forsigtigt af fra start og gradvist øge kraften i afsættet, til modstanden er på sit maksimum for, hvad vandoverfladen tåler.
Samme funktion har den varmeaktiverende fjeder, som forskerne har indopereret i robottens krop. Den er så finjusteret, at den strammes sådan, at robottens ben lige akkurat sætter af til sit kraftspring med den helt rette mængde energi.
En teknik, forskerne kan gøre brug af fremadrettet.
»Det giver en metode til at gengive bevægelsen i kunstige systemer,« skriver de i studiets hovedkonklusion.
Resultaterne kan hjælpe ingeniører til at designe bugbots, der i fremtiden kan sættes ind til miljøovervågning, eftersøgnings- og redningsoperationer eller til skjult overvågning af en potentiel fjende.
