For bare 70 år siden fandtes der stort set ikke produkter i plast. Nu er de alle vegne.
Vi ved, at plastik er et enormt miljøproblem – ikke mindst i havene. Du har sikkert set billedet af plastik flydende rundt i verdenshavene, eller af en søhest svømmende rundt med en vatpind eller en havskildpadde viklet ind i plastikemballage?
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
»Men er det i dag muligt at erstatte behovet for plastik med et materiale, som opløser sig selv i naturen? Hvor langt er videnskaben nået?«
Det har vores læser Kurt spurgt Spørg Videnskaben om, og vi har sendt spørgsmålet videre til nogle af de danske forskere, der ved mest om plastik.
»Det korte svar er nej,« siger Anders Egede Daugaard, lektor ved Kemiteknik ved Danmarks Tekniske Universitet, og tilføjer:
»Hvis man kigger tilbage i historien, hvad var så årsagerne til at udvikle plastmaterialer? Det var jo, at man ønskede materialer, der er mere bestandige. Det var jo helt fantastisk, for det gik ikke i stykker.«
Plastik fantastisk
Plastik er let, holdbart og fleksibelt. Og så er det billigt. Plastik er praktisk – mange vil måske sige fantastisk.
Det er da også et udmærket materiale, så længe det er i produkter, der er designet til at kunne bruges mange gange og genopfyldes. Eller i det mindste er designet og beregnet til genanvendelse, for så kan man jo sortere det som plastik, når man skal af med sit affald.
Men vi skal undgå engangsplastik. Det er ikke bæredygtigt.
“Hvis man gerne vil have, at plast skal nedbrydes, skal man jo kigge på, hvordan det anvendes. Men i bund og grund vil vi hellere have, at det kan genbruges, end at det forsvinder,” fortæller Anders Egede Daugaard.
Ender i naturen
Vores læser Kurt arbejder som service supervisor på skibe verden over, tilknyttet kølebranchen. Derfor har han stor indsigt i blandt andet fiskeri og transport af varer på køl på de syv verdenshave, skriver han til Videnskab.dk.
»Jeg har med egne øjne set de enorme mængder plast, som bliver ‘smidt ud i naturen’. Man bygger nu flåder, eller skibe, som skulle kunne opsamle plast fra havene, vel nok især omkring og i de berømte ‘plast-øer’, som har samlet sig forskellige steder i verdenshavene. Men de kan vist ikke engang opretholde en balance, da der til stadighed smides mere ud, end de kan opsamle.«
Ifølge Kristian Syberg fra Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet findes disse ‘plast-øer’ dog ikke.
»Det betyder ikke, at der ikke er ekstremt meget plast i de områder, for det er der. Men det er nærmere en ‘plastsuppe’, da en stor del er mikroplast, der flyder på havoverfladen og måske flere hundrede meter ned i dybden,« forklarer forskeren.
\ Bioplastik
Men hvad med bioplastik, som jo i de seneste år har fået mere opmærksomhed?
Ifølge miljøorganisationen Plastic Change er der mange misforståelser vedrørende bioplastik. Først og fremmest bør man skelne mellem biobaseret og bionedbrydeligt – altså komposterbart plastik. For ofte bliver begge dele kaldt for ‘bioplastik’, og så ved man jo ikke, hvad der tales om.
Biobaseret plastik er fremstillet af kulstof fra plantemateriale – enten helt eller delvist. Man kan sagtens finde bioplastik, der er fremstillet af en blanding af olie og planter.
Men den kemiske struktur er magen til den i normalt oliebaseret plastik, og biobaseret plastik nedbrydes derfor lige så dårligt i naturen.
Til gengæld kan biobaseret plastik genanvendes og omsmeltes ligesom traditionel plastik.
Bionedbrydeligt plastik (ofte også kaldet komposterbart plastik) kan være fremstillet af kulstof fra fossile brændstoffer eller biomasse (eller en blanding). Det har en kemisk struktur, der er anderledes end traditionel plastik.
Det kan nedbrydes biologisk, men der skal helt bestemte forhold til, for eksempel den rigtige temperatur, fugtighed, iltniveau, en stor mængde og bestemte typer af bakterier, for at den fuldstændige nedbrydning sker.
Så optimale forhold findes kun meget få steder i naturen og også sjældent i en hjemmekompost. Derfor skal komposterbart plastik altid håndteres i en industrielt komposteringsanlæg for at sikre en komplet og hurtig nedbrydning.
Desværre tror rigtig mange, at naturen eller hjemmekomposten kan nedbryde bionedbrydeligt plastik, og de fleste almindelige borgere har ikke mulighed for at sende komposterbart plastik til et industrielt anlæg.
Bionedbrydeligt plastik er typisk ikke særlig holdbart og går let i stykker, eksempelvis når det bliver fugtigt, og derfor egner det sig dårligt til genbrug.
Det kan desuden ikke omsmeltes og genanvendes, og hvis det ikke kan sendes til et industrielt komposteringsanlæg, er den rigtigste måde at afskaffe det at smide det til restaffald – hvorefter det brændes af og bidrager til klimaforandringer og ressourcespild.
Kilde: Plastic Change
»Havde det bare været øer, så kunne vi indsamle dem, men den forurening, der er, kan umuligt renses op, medmindre der bruges ekstremt mange midler på det – hvilket aldrig kommer til at ske,« konstaterer han.
Som mange af os andre er Kurt også bekymret over den forurening, vi til daglig »ødelægger« vores kære klode med. Men hvad skal – eller kan – vi stille op?
Ifølge Kristian Syberg er plast faktisk på mange måder det mest miljøvenlige materiale at anvende. Og han mener ikke, det nødvendigvis er den bedste løsning at udskifte plast med et andet materiale.
I stedet bør vi sikre, at vi bruger plast til at producere ting, der ikke ender i naturen.
»Når det er sagt, kan der godt være nogle typer af produkter, hvor vi ikke kan undgå et tab til naturen. For eksempel slitage fra bildæk, hvor det giver god mening at udskifte med materialetyper, der bliver hurtigt nedbrudt,« siger han.
Vi er en del af problemet
»Man kan jo fremstille nedbrydeligt plastik, men hvorfor begynder vi ikke fra oven og forlanger nedbrydelig plast frem for at anvende så enorme energier på at afskaffe det ikke-nedbrydelige? Det forekommer mig at være lidt molboagtigt, at vi ikke kan få leverandørerne til at enten opfinde eller fremstille materialer, som forsvinder i naturen,« spørger Kurt videre.
Anders Egede Daugaard kan godt forstå spørgsmålet, men præmissen er ifølge forskeren forkert.
»Det nytter ikke noget at udvikle materialer, du kan smide i naturen, for så får vi folk til at smide det i naturen. Vi vil hellere have dem til at afskaffe det på fornuftig vis,« mener Anders Egede Daugaard.
»Men der er helt klart anvendelser, hvor vi ikke kan gøre noget ved, at det havner i naturen. Og her kan det stadig være meningsfyldt at anvende et materiale, der er forgængeligt. Det kunne for eksempel være sliddele, som vil resultere i små partikler, som efterlades i naturen. Et eksempel kunne måske være en tråd til en græstrimmer,« medgiver han.
Derfor handler det ikke så meget om materialer, men om vores egen opførsel.
»Hvis vi lærer folk, at plast forsvinder i naturen, vil jeg tro, at det bliver svært at få folk til at afskaffe det på en meningsfuld måde,« siger Anders Egede Daugaard og tilføjer:
»Man skal her nok lige huske, at vi faktisk ikke i Danmark har et stort problem med store mængder plast i naturen. Det er i langt højere grad et problem i andre dele af verden, hvor der ikke er samme fokus på affaldshåndtering.«
Alternativer til plastik
Selvom der findes mange alternativer til plastik – for eksempel glas, metal, stof eller bambus – kan plastik af god kvalitet og uden skadelig kemi være det helt rigtige i nogle sammenhænge, netop fordi man kan bruge det mange gange, og fordi funktionaliteten er god og passende.
Det gælder blandt andet for de tykke genbrugs-plastikposer i supermarkedet og Margrethe-skålen, der går i arv i flere generationer.
»Og hvis ikke vi har plasten, hvordan skal vi pakke fødevarer ind, så de holder sig længere? Uden plast vil klimaaftrykket være større, for så går de jo til. Selvfølgelig skal vi tænke over engangsplast, om vi kan gøre noget andet, men mange gange er plastik den bedste løsning,« siger Anders Egede Daugaard.
Så brug plastik til det, det er godt til, lyder hans råd.
Vi kan ikke undvære plast
For bare 70 år siden fandtes der stort set ikke produkter i plast, men nu er det alle vegne.
Mange vil sikkert sige, at plast har øget levestandarden og gjort mange ting lettere. Og plastik er da også kommet for at blive, mener Anders Egede Daugaard.
»Jeg kan ikke forestille mig, at vi kan udfase plastik. Det er praktisk umuligt i vores samfund i dag. Der er plast i alt,« understreger han.
Og det har han jo ret i.
I dag er der plast i legetøj, tøj, computere og smartphones. Det bliver brugt i supermarkedet, på hospitaler, i landbruget og i bilindustrien.
Så der er altså to sider af problematikken: Plastik er praktisk, men det er også en miljøsynder. Ikke bare, når dyr i havet vikles ind i det, men også i produktionen, der udleder meget CO2 – og desuden er et tegn på vores overforbrug af ressourcer.
Derfor har Anders Egede Daugaard også et godt råd til os:
»Vi har da et problem i vores køb-og-smid-væk-kultur. Så tænk over, hvad du har behov for. Lad være med at købe noget, du ikke har behov for, og køb kun det, du kan bruge i længere tid. Det er den bedste måde at gøre en forskel på. Og det er bedre end at tale om nedbrydelighed.«
Tak for spørgsmålet!
Vi siger tak for spørgsmålet til Kurt – der er en t-shirt på vej til dig. Der skal også lyde et tak til forskerne for de oplysende svar.
Husk, at du kan læse flere svar fra Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.
