KORT NYT FRA UDLANDET:
Hvis du har gået og bekymret dig om, hvorvidt el-biler kører rundt i et konstant summende magnetfelt, som kan skade passagerer eller endda forbipasserende, så kan du nu ånde lettet op.
ScienceNordic beretter, at ny norsk forskning viser, at forskere fra syv lande efter grundige undersøgelser konkluderer, at el-biler – såvel som biler, der kører på hydrogen, benzin og diesel – er ganske ufarlige, når det kommer til magnetfelter.
Ingen af biltyperne udsætter passagererne for elektromagnetiske felter, der er stærkere end de internationale grænser. Tværtimod ligger værdierne væsentligt lavere, konkluderer forskerne i hvad der skulle være det mest grundige studie på området nogensinde, udført både i laboratoriet og på landevejen.
»Der er overhovedet ingen grund til bekymring,« forsikrer Kari Schjølberg-Henriksen, fysiker ved den norske forskningsinstitution SINTEF, til ScienceNordic.
Ifølge forskerne opstår magnetfelter i mere normale benzin- og dieselbiler fra hjulene, der drejer rundt, ligesom batteriet udsender elektromagnetisk stråling. I bilen blev den højeste stråling målt ved gulvet.
Projektet har ganske vist undersøgt, hvor stærke magnetfelter folk sætter sig ind i, men et sideprojekt har været at udvikle fælles europæiske standarder for, hvordan man måler den elektromagnetiske stråling.
Læs også:
Elbilen giver brintbilen baghjul
Elektromagnetisk stråling påvirkede (måske) kvinde
Efter karseforsøget: Er stråling fra mobiler og routere farlig?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
































