De sidste 150 år har forskere diskuteret, hvordan liv er opstået og hvilke betingelser, der skal være til stede, for at liv opstår. Projekt EvoGrid har som mål at skabe digitalt liv, og det ledes af den amerikanske forsker Bruce Damer. Videnskab.dk mødte Damer, da han fortalte om projektet ved IT-messen på IT-Universitetet i København.
Sværme af computer skal skabe digitalt liv
EvoGrid får sin regnekraft ved at kombinere den samlede processerkraft fra ‘passive' computer. Altså computere som er tændte, men ingen bruger.
Når pauseskærmen går i gang, begynder programmet at regne. Programmet bruger altså kun computerkraften, når brugeren ikke gør. På den måde kan programmet, og forskerne bag, potentielt få adgang til millioner af computere på en gang. EvoGrid er i virkeligheden et program, som kører i baggrunden af et større program, ChemoGrid, hvis mål er at give forskere et værktøj til at teste og eksperimentere digitalt med kemi. ChemoGrid kan downloades af interesserede computerbrugere, private og fagfolk, og den samlede computerkraft bruges så til at simulere eksperimentet. »ChemoGrid giver kemikere, biokemikere, materialeforskere og andre interesserede mulighed for at logge på og køre deres egne eksperimenter. På den måde vil de kunne designe nye kemiske forbindelser, medicin, legeringer og så videre,« forklarer Damer.

»Simuleringerne er et godt værktøj, fordi kemien lige nu arbejder meget ud fra at prøve sig frem,« siger Bruce Damer.
I videoen kan du høre Bruce Damer give en forklaring på, hvordan EvoGrid kommer til at fungere.
Digital ursuppe
EvoGrid kan bedst sammenlignes med et digitalt svømmebassin, hvor simulerede partikler interagerer med hinanden. Partiklerne er sammensætninger af vand, ammoniak og kuldioxid. Den digitale ursuppe, som Bruce Damer brygger i EvoGrid, har den samme kemiske sammensætning, som da livet på Jorden opstod. »Partiklerne vil kollidere og skabe mere og mere komplekse sammensætninger. Det er vores håb, at vi en dag står over for en simpel digital mekanisme, som kan genskabes i et laboratorium,« fortæller Bruce Damer. Simuleringen skal finde vejen fra 'ikke-liv' til 'liv' af sig selv på baggrund af menneskelig designvejledning. Bagefter skal 'vejen' testes kemisk.
Derfor er det mere praktisk at tænke simulationen som en læringsproces, der foregår i en 'blød' software-verden, som forskerne så kan efterprøve i en 'våd' kemisk-verden.
\ Fakta
BLIV EN DEL AF EVOGRID
Altså fungerer det digitale liv, når det bliver sat sammen i den virkelige verden?
Vejen til liv er tung og ufremkommelig
EvoGrid er stadig en prototype, men ind til videre har det udført 40 millioner atom-til-atom interaktioner, og op til 400 simuleringer er fuldført i løbet af de seneste to år.
Ifølge Bruce Damer er perspektiverne, hvis projektet får tilstrækkelig økonomisk støtte, og teknologien udvikler sig, at forskerne har et effektivt værktøj om fem år.
I løbet af seks til ti år vil værktøjet sandsynligvis være så godt, at det kan bruges til at simulere kunstigt liv. »Jeg er forsigtig med at give et bud på, hvornår teknologien kan skabe kunstigt liv, fordi det er et utroligt svært problem at løse - forskere har debatteret modeller for livets oprindelse de sidste 150 år, men der er endnu ikke fundet nogen fornuftig kemisk forklaring på overgangen fra 'ikke-liv' til 'liv'. Så når jeg siger, at EvoGrid kan vise vejen, taler vi altså i løbet af årtier,« forklarer Bruce Damer.





























