4. september 2013 udgav et forskerhold fra University of California et studie i Nature, hvor et bilspil designet til at holde ældre mennesker friske, havde en forbløffende effekt på forsøgspersonernes hjerner.
Den konklusion er speciel og meget lovende, fordi pseudovidenskabsfolk og platugler konsekvent siger 'hjerne' når de faktisk mener 'kognition' eller 'adfærd', og formulerer salgstaler om at hjernen synligt kan 'vokse', 'krympe' og 'tage skade' uden skyggen af videnskabelig dokumentation.
Stop lige! Hvad mener du med 'ændre hjernen'?
Hvornår ændrer din hjerne sig egentligt? Tænk på sidst du lærte en persons navn, og glemte det igen. Ændrede din hjerne sig, da du fik informationen første gang? Eller da du prøvede på at huske informationen uden held? Hvad så hvis du havde husket navnet, og begyndt at opbygge mere viden om personen? Ville det være en 'ændring'?
Alle vores interaktioner med omverdenen ryger forbi hjernen, men på et elektrisk og kemisk niveau, der typisk udviskes igen efter en god nats søvn. Det er først når sporene rodfæster sig i f.eks. langtidshukommelsen, at der sker en fysisk ændring. Og selv hér er forandringerne så godt som umulige at måle.
Så ja - på sin vis kan man godt sige, at hjernen bliver ændret, hver gang vi oplever noget nyt. Men det er også at overdramatisere. Ordet 'hjerne' er blevet et buzzword. Det sælger og overbeviser. Der grund til sund neuroskepsis hver gang nogen påstår, at teknologi kan skade eller forbedre hjernen.
Actionspil har velkendt langtidseffekt
Der er usandsynligt at et par timer med Angry Birds gør varig forskel. Men i 2011 samlede nogle af verdens førende spilhjerneforskere deres erfaringer i en anden artikel i Nature, hvor der var bred enighed om, at særligt actionspil har en målbar effekt, når de udgør en langtidspåvirkning i gameres liv.
Forskere har opdaget forbedringer af opmærksomhed, visuel præcision, arbejdshukommelse, hurtig tænkning, og andre generelle kognitive egenskaber.
Effekterne kan først og fremmest dokumenteres på adfærdsniveau, men fordi de er generelle og påholdende, er der god grund til at tro at de skyldes deciderede ændringer i hjernens konnektivitet. Det vil sige, at nogle neurongrupper og deres forbindelser bliver stærkere, hvilket gør at hjernens systemer kan samarbejde hurtigt og flydende - f.eks. når et nyt monster der dukker op på skærmen.
Desværre antyder studier også, at de samme spil gør gamere vandt til vold, og dæmper emotionelle reaktioner på død og smerte. Der er dog mindre evidens for at dette fører til kriminalitet i den virkelige verden.
Bilspil imod forkalkning
Som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, brillerer de fleste 'hjernetræningsspil' ved fraværet af videnskabelig dokumentation. Det nye studie fra University of California testede derfor sit racerspil på samme måde, som man ville undersøge effekterne af ny medicin.
Spillet er designet til at holde ældre hjerner på dupperne, ved at kræve hurtige reaktioner på mere end én ting af gangen; Man kører afsted i en bilsimulator, men skal samtidig reagere på farvede former, der dukker op rundt om på skærmen.
Kort sagt: Spillet er lovende. Sammenlignet med en kontrolgruppe udviste de ældre forsøgskaniner de samme kognitive effekter, som man ser hos unge, der spiller mange (mere drabelige) actionspil. Og det holdt ved flere måneder senere. Ved hjælp af elektriske overflademålinger på issen, kunne forskerne tilmed dokumentere forbedret samspil imellem visuelle områder bagest i hjernen og frontallapperne der står for kognitiv kontrol.
Et opmuntrende resultat, der viser at man skal lave ambitiøse 'hjernespil', der rent faktisk udforderer, i stedet for lidt hyggelige krydsord. Og samtidigt har vi hér dokumentation for nogle af de effekter spil har på et hjerneniveau – ikke bare målt som adfærd
Du kan læse mere om spillet, og se videoen på Videnskab.dk.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
