Nyt computerspil styrker hjernen
Et nyt computerspil styrker spillerens evne til at reagere, fokusere og jonglere med flere informationer på samme tid. Samtidig styrkes forbindelserne i hjernen, viser en ny undersøgelse. Dansk forsker er begejstret.

»Boost din IQ med et simpelt computerspil!« Sådan kunne en internetreklame for et af de mange såkaldte brain-training spil lyde.

Den slags spil er der mange af til både telefoner, tablets og computere. Desværre, er der stort set ingen dokumentation for at disse spil virker – før nu.

Et nyt computerspil, NeuroRacer, udviklet af forskere fra University of California, har vist sig at være særligt effektfuldt på spillerens reaktionsevne, arbejdshukommelse og opmærksomhed selv et halvt år efter man har spillet, viser en undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Bilspillet NeuroRacer har vist sig at virke særdeles godt. Faktisk har ældre over 60 år med kun 12 timers spilletid fordelt over en måned genvundet en reaktionsevne og et fokus, der var bedre end 20-åriges. Samtidig er forbindelserne i deres hjerner blevet styrket.

Ph.d.-studerende Andreas Lieberoth er begejstret for resultatet. Han forsker selv i spil og læring på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

»Det er et unikt godt studie. Det er meget veldesignet, og det demonstrerer effekter på en lang bane som mange andre studier ikke har testet eller har været i stand til at bevise,« siger Andreas Lieberoth.

Computerspil gør ældre til unge 

I en række eksperimenter afdækkede forskerne først, hvordan 174 forsøgspersoners evner til at multi-taske varierede alt efter, hvor gamle de var. Forsøgspersonernes aldre lå mellem 20 og 79 år.

Resultatet viste, at 20-åriges evne til at håndtere en opgave blev forringet med gennemsnitligt 25 procent, hvis de skulle multi-taske – altså fokusere på flere opgaver af gangen. Hvor den blev forringet med 65 procent hos 70-årige. De ældre var altså betydeligt dårligere til at multi-taske.

Opgaverne var rettet mod reaktionsevne og arbejdshukommelsen. Det er evner, der påvirker vores overordnede opmærksomhed og koncentration.

Derefter bad de forsøgspersonerne mellem 60 og 80 år at spille computer-bilspillet NeuroRacer tre timer om ugen og fire uger. Det vil sige 12 timer i alt.

Resultatet viste, at selv et halvt år efter træningen var slut, så var forsøgspersonerne gået fra 65 procent forringelse under multi-tasking til sølle 16 procent forringelse. Det vil sige, at spillet havde gjort de 60- til 80-årige hurtigere og mere præcise end 20-årige, der ikke havde modtaget træning.

Hjernen danner nye forbindelser, når man spiller

Samtidig viste EEG-målinger (Elektroencefalografi; se mere i faktaboks) af forsøgspersonernes hjerneaktivitet, at deres hjernerytmer havde ændret sig i løbet af træningen og forbindelsen mellem de forskellige områder i hjernen var blevet styrket.

Fakta

EEG er en forkortelse for elektroencefalografi. EEG registrerer elektriske impulser som opstår i hjernebarken. Signalerne forstærkes og filtreres i EEG-apparatet. En del af den elektriske aktivitet som dannes i hjernebarken, bliver svækket af hjernehinder og kraniet og når aldrig frem til overfladeelektroderne (som er fæstnet i hårbunden). EEG måler derfor aktivitet som er synkron (samtidig) over et område på 6-10 cm2.

Kilde: Sundhed.dk

Det er områder i hjernen, der er særligt involveret i lige præcis reaktionsevnen og opmærksomhed.

Det peger samtidig på at ældre over 60 år har langt mere plastiske hjerner end før troet, og deres hjerner tydeligvis har tilpasset sig omgivelserne og udviklet nye forbindelser i hjernen, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Spilleren udfordres på unik måde

Man skal være meget skeptisk overfor denne slags spil, da de normalt lover guld og grønne skove uden at der er hold i det. Men denne gang ser det ud til at der noget om snakken, mener ph.d. studerende Andreas Lieberoth fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han forsker selv i spil og læring.

»Det som er lidt unikt ved det her NeuroRacer-spil er, at det stiller meget større krav til spilleren, end andre spil. Det kræver, at flere forskellige systemer i hjernen skal arbejde sammen om at løse vedholdende problemer,« siger Andreas Lieberoth.

Det er altså ikke bare en Sudoku-opgave eller en genkendelsesprøve. Spillet udfordrer på mange områder og deri ligger spillets styrke, mener Andreas Lieberoth.

»Der er en rumlig orientering i gang og en visuel genkendelse og så evnen til at holde sig fokuseret på en bestemt opgave. Det er noget, som bliver sværere jo ældre man bliver,« siger Andreas Lieberoth.
Det er evner, der normalt forbindes med den forreste del af hjernen – frontal lappen. Det er det område, som begynder at forfalde først, når hjernen ældes. Men det kan spillet hjælpe på, mener Andreas Lieberoth.

»Det lader til, at alderdom svækker forbindelserne og forbindelsestætheden mellem områderne i hjernen. Det kan det her spil umiddelbart være med til at rette op på,« siger Andreas Lieberoth.

Spiltypen er kendt

I NeuroRacer, som er udviklet af forskerne bag undersøgelsen, skal man styre en bil, mens man holder øje med og reagere på forskellige symboler, der pludseligt dukker op.

»Det er et relativt almindeligt bilspil. Men spillet trækker på evnen til at multi-taske og reagere præcist, som ældre mister i stigende grad. Det er også årsagen til, at de ældre er involveret i rigtigt mange biluheld,« siger Andreas Lieberoth.

Ældre får altså med NeuroRacer en mulighed for at vedligeholde deres evner som bilister, så de forhåbentligt kan beholde kørekortet i længere tid.

Computerspil træner vigtige evner for hverdagen

Computerspillet er ikke kun godt for ældre, der gerne vil bevare kørekortet i lidt længere tid. Spillet styrker evner vi alle har brug for i hverdagen, mener Andreas Lieberoth.

»Det der med at jonglere mange ting i bevidstheden på en gang er super vigtigt for at kunne fungere socialt. Det er super vigtigt, når man skal lære noget i skolen, når man skal køre i bil, men også når man bare skal føre en samtale,« siger Andreas Lieberoth.

Fakta

Andreas Lieberoth blogger på Videnskab.dk om sin forskning i computerspil. Læs hans blogindlæg her, hvor han kommenterer på den nye undersøgelse. Der har du også mulighed for selv at bidrage til forskningen i computerspil.

Når vi foretager os hverdagsting eller indgår i sociale relationer, så kræver det, at vores hjerne kan multi-taske. Det vil sige håndtere flere forskellige typer af informationer og opgaver på en gang. Men multi-tasking kommer med en pris.

»Det som de undersøger spillets indvirkning på er den såkaldte multi-tasking omkostning, der opstår, når man beder folk om at brede sin bevidsthed ud på flere forskellige ting eller opgaver,« siger Andreas Lieberoth.

Spillet viser sig at være særligt effektivt i at reducere denne pris eller omkostning.

»Prisen for multi-tasking bliver voldsomt mindre især hos ældre efter få timers træning, og forskerne kan samtidig påvise, at spillet har effekt på arbejdshukommelsen og opmærksomheden,« siger Andreas Lieberoth.

God undersøgelse af effekten af computerspil

Noget af det, som mange undersøgelser af træningsspil gør galt, er, at de ikke tester langtidseffekten af at spille. Det er modsat med det her, mener Andreas Lieberoth.

»De ved godt, at det tager tid før hjernen ændrer sig, og det er deres påstand, at det ikke bare er kognitivt men også helt biologisk at hjernen ændrer sig,« siger Andreas Lieberoth.

Forskerne har derfor valgt først at undersøge effekten af de tolv timers spil et halvt år efter.

»Det giver dermed en rigtig god chance for at kortsigtede effekter kan lægge sig. Og resultatet viser, at altså stadig ser spillets effekt efter den periode,« siger Andreas Lieberoth.

Hvor finder man spillet?

Spillet er endnu ikke tilgængeligt for offentligheden og spørgsmålet er, hvornår vi kan forvente at se spillet i butikkerne. Det har forskerne desværre ikke selv givet svar på endnu. De ønsker måske at bruge til flere undersøgelser først.

»Jeg vil da tro at der kommer en offentlig version ud på et tidspunkt, men om den så skal købes eller kan prøves gratis, og om den bliver til alle eller kun behandlingssammenhænge, må vi vente og se,« siger Andreas Lieberoth.

Indtil da må du nøjes med at se spillet i videoen her på siden.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede