Apps, der deler din lokation, gør det nemmere at udøve partnervold og psykisk terror

Apps, der deler vores lokation, ændrer måden, vi er i kontakt med hinanden på – især blandt unge.

Snap Map, en populær funktion i Snapchat, bliver brugt i stor stil af teenagere og andre unge til at følge med i, hvad venner og kærester foretager sig, og til at mødes spontant.

Appen 'Life360' markedsfører sig som 'løsning nummer 1 til at gøre hverdagen i familielivet bedre'. Systemet tilbyder forældre ro i sindet gennem konstant og avanceret lokationssporing.

De forskellige apps bruger GPS-teknologi, som allerede findes i telefonen, til at vise en persons lokation i realtid. Det kan være både praktisk og trygt for mange.

Men det kan også bruges til at stalke og udøve kontrol og andre former for digital overvågning og psykisk vold.

I Australien har drabet på den 21-årige Lilie James, som blev fundet død på badeværelset på den skole i Sydney, hvor hun arbejdede, afsløret, hvor farlige disse apps kan være.

Men vores forskning i unges opfattelse af teknologi-faciliterede overgreb og psykisk vold viser, at mange unge ikke er klar over risikoen.

Et nøje planlagt drab

I oktober 2023 blev den 21-årige Lilie James dræbt af sin 24-årige ekskæreste, Paul Thijssen, på St. Andrew’s Cathedral School i Sydney.

De havde haft et kort forhold, men Lilie James gjorde det forbi, efter han havde stalket hende flere gange, før han slog hende ihjel.

Efterforskningen afslørede, at Paul Thijssen havde planlagt drabet meget nøje. Inden det fandt sted, havde han brugt flere former for kontrollerende og manipulerende adfærd.

Han forfulgte blandt andet Lilie James ved igen og igen at køre forbi hendes hjem.

Han fulgte også med i hendes færden via Snapchat og bad en fælles ven om at 'holde øje med hende' til en fest, hun var med til.

Retten hørte også, hvordan Paul Thijssen brugte digitale og krænkende handlinger som en del af et mønster af kontrollerende adfærd i tidligere forhold.

Ikke et udtryk for kærlighed og omsorg

En fælles ven af Lilie James og Paul Thijssen misforstod hans overvågning af hende som et udtryk for kærlighed og omsorg. Og det er en fejl, mange unge er i fare for at begå. Det viser vores nyeste forskning.

Som en del af María Atiénzar Prietos ph.d.-projekt lavede vi spørgeskemaundersøgelser med over 1.000 deltagere og efterfølgende fokusgrupper med 28 unge i alderen 16–25 år.

Vi spurgte dem, hvordan de opfatter teknologisk faciliteret kontrol i romantiske forhold.

Alle unge i fokusgrupperne havde enten selv brugt lokationsdelings-apps i deres egne forhold – eller kendte nogen, der havde. Det viser, hvor udbredt og normaliseret det er blevet at dele sin lokation med en kæreste.

Mange af deltagerne undervurderede risikoen ved disse handlinger.

Det viste sig, at de fleste unge i vores undersøgelse opfattede det at spore en kæreste via Snapchat, 'Find My'-appen eller 'Life360' som noget positivt – som en måde at passe på hinanden og vise tillid.

Det starter derhjemme

Ifølge de unge i vores studie begynder erfaringerne med lokationssporing ofte allerede hjemme hos forældrene.

For at sikre deres børns tryghed vælger flere og flere forældre at bruge lokationsapps til at følge med i, hvor deres børn befinder sig.

Vores resultater peger på, at den udbredte brug af lokationsdeling i familier gør det mere normalt og acceptabelt også at bruge det uden for hjemmet. Det kan føre til, at unge i højere grad accepterer overvågning i både venskaber og parforhold.

Det er ikke overraskende, når man ser på forskning fra november 2024, lavet af eSafety Commissioner (australsk kommision under regeringen, red.), om befolkningens holdning til lokationsdeling.

Den viste, at 1 ud af 10 australiere mener, det er 'rimeligt at forvente, at man kan spore sin partner via lokationsdelings-apps'.

Unge har svært ved at modsætte sig sporing

De unge i vores undersøgelse kunne godt genkende typiske advarselssignaler ved skadelig lokationssporing – når en partner for eksempel sygeligt overvåger, hvor man er.

Men de beskrev også, hvordan det gør det svært for dem at 'stå af' og sige nej til at dele deres placering med venner eller kærester, fordi lokationsdeling er blevet så normalt.

At dele sin lokation bliver nemlig ofte opfattet som et tegn på engagement i et forhold. Derfor kan det virke mistænkeligt eller som et brud på 'reglerne', hvis man pludselig vælger at stoppe med at dele sin placering.

Og det kan føre til vrede – som man så i Paul Thijssens tidligere forhold.

Sæt digitale grænser tidligt

Lokationsdeling bliver ofte gjort til noget helt normalt i familier – uden at man taler åbent og oplyst om de risici, der kan få i andre relationer.

Men hvis man som ung vil sige fra over for lokationsdeling med venner eller kærester, kræver det både mod og evner til at tackle denne slags samtaler.

Den australske regering har afsat 77,6 millioner australske dollars til undervisning i sunde og respektfulde relationer.

Uddannelsen skal ske i samarbejde med delstater, territorier og de ikke-statslige skolesektorer.

Men for at indsatsen skal lykkes, er det vigtigt, at både forældre og unge får viden om digitale adfærdsmønstre – herunder lokationsdeling i forskellige sammenhænge, som for eksempel i familien, i parforhold og blandt venner.

Forældre skal have viden om de potentielle risici ved lokationsdeling, og hvordan det bliver normaliseret.

Det er ikke nok, at de lærer at bruge de digitale værktøjer, som forældre kan bruge til at overvåge eller begrænse deres børns onlineaktivitet (forældrekontrol) – det er mindst lige så vigtigt, at forældre har de rette værktøjer til at tage oplyste samtaler med deres børn om de mulige konsekvenser ved disse funktioner.

Sunde digitale grænser kræver støtte

Unge har også brug for færdigheder til at kunne håndtere svære samtaler om deres egne digitale grænser.

Mere undervisning om risici og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med lokationsdeling – som for eksempel online stalking eller bedre viden om privatlivsindstillinger – er ikke nok i sig selv.

Vi er nødt til at give unge både viden og konkrete værktøjer, så de tidligt i deres relationer kan forstå vigtigheden af – og forhandle sig frem til – sunde digitale grænser.

At sætte grænser som reaktion på kontrollerende digital adfærd kan kræve ekstra støtte – blandt andet at familie og venner er opmærksomme og bakker op.

Hvis digitalt betinget kontroladfærd fortsætter eller bliver værre, kan nationale hjælpelinjer og lokale krisecentre være vigtige kilder til støtte, rådgivning og henvisning.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.