Tre vilde idéer, som måske kan redde klimaet
Hvis vi for alvor skal løse klimakrisen, skal vi tænke stort og kreativt.

Hvordan kan vi redde klimaet? Videnskaben har tre ret vilde bud. (Video: Tjek)

Hvordan kan vi redde klimaet? Videnskaben har tre ret vilde bud. (Video: Tjek)

Mindsk dit forbrug, indfør kødfrie dage, og tag cyklen i stedet for bilen.

Der er mange tiltag, vi kan gøre i hverdagen, som hjælper klimaet.

Men verdens klimaudfordringer er massive, og det kræver en kæmpe indsats, hvis vi skal komme dem til livs.

Derfor skal der nok tænkes i lidt større perspektiver end i, hvad du og jeg selv kan stille op med klimakrisen.

Det er, præcis hvad vi gør, når vi dykker ned i tre ret vilde idéer fra videnskaben, som måske kan redde klimaet, i dagens afsnit af Klimax - en konstruktiv klima-serie på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek.

Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk's nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

1. Svovldioxid kan sænke temperaturen...

Når solenergi rammer Jorden, holder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren på varmen, hvilket gør, at Jorden bliver varmere.

Så kort kan global opvarmning beskrives.

Men hvad kunne vi så gøre for at sørge for, at mindre sollys ramte jorden?

Forskerne har en ret vild idé. 

Vi kunne for eksempel flyve op i stratosfæren mellem 15-50 km over Jordens overflade og sprede en hel masse svovldioxid.

Svovldioxid reagerer nemlig med vand og laver en tåge af svovlsyre, som reflekterer Solens stråler.

Selvom det lyder skørt, har forskerne bag denne idé i virkeligheden bare ladet sig inspirere af vulkaner.

Forskerne har nemlig opdaget, at temperaturen falder, når en vulkan i udbrud udsender svovldioxid. 

... men de mulige bivirkninger er for mange 

Idéen med svovldioxid er aldrig blevet ført ud i virkeligheden - men forskerne har simuleret, hvad der ville ske, hvis man kastede sig ud i et sådant projekt.

I beregningen forestiller de sig, at vi spreder fem millioner ton svovldioxid hvert år.

Hvis vi gjorde det, ville vi, ifølge forskerne, kunne spole klimaforandringerne 40 år tilbage til niveauet omkring år 1980. 

Det lyder jo fantastisk, så hvorfor gør vi ikke bare det?

Desværre er der en masse mulige bivirkninger ved at sprede svovldioxid i stratosfæren.

Vi risikerer eksempelvis at forstyrre fordelingen af regn på Jorden, hvilket i værste fald kan føre til hungersnød.

Desuden ville vi øge risikoen for syreregn.

Og så ville klimaforandringerne vende tilbage for fuld styrke, ligeså snart vi stoppede med at udlede svovldioxid. 

2. En dæmning omkring Grønland...

Når varmt havvand rammer grønlandske gletsjere, så smelter de.

Når isen smelter, stiger havet, og det kan få fatale konsekvenser for utroligt mange mennesker og dyr.

Måske kunne det undgås, hvis vi byggede en kæmpemæssig dæmning omkring gletjserne, så det varme vand ikke kunne røre isen?

Selvom det ville være enormt dyrt at bygge sådan en mur, ser forskerne faktisk på, om det kan betale sig på den lange bane.

For mange af de andre potentielle løsninger på problemet er også rigtig dyre, og det vil koste mange penge eksempelvis at flytte hele byer og samfund væk fra kysten.

...er en bekostelig affære

Sådan nogle dæmninger kunne laves af stål eller af det sten og grus, som findes ved gletsjeren.

Ifølge forskerne skulle en sådan dæmning laves de steder, hvor isen særligt er i fare.

Det ville dog kræve, at dæmningen nogle steder var flere hundrede meter høj og op til 40 kilometer lang.

Forskerne har fundet ti steder i Grønland, hvor der særligt er brug for sådan en dæmning, og alene her ville det koste op mod 2.100 milliarder kroner at lave dem.

Selvom det er et helt abnormt højt beløb, vil det i teorien koste endnu flere penge, hvis vi ikke får styr på klimakrisen i tide. 

Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

3. Vi kan lagre CO2

Den tredje og sidste idé findes faktisk allerede, og det er ikke utænkeligt, at den vil blive ført ud i virkeligheden. Den går ud på at lagre CO2.

Det gør man ved at indsamle CO2 fra luften, hvorefter man gemmer den under jorden.

Der er evidens for, at det er en løsning, som virker, og som kan rulles ud i stor skala.

En gruppe danske forskere undersøger, hvordan vi kan fange CO2, der hvor den bliver udledt.

Eksempelvis kunne man koble et anlæg på fabrikker, som kunne rense fabriksrøgen for CO2, før den blev udledt gennem skorstene til atmosfæren.

På den måde ville man kunne vaske røgen ren og efterfølgende stå tilbage med vand fyldt med CO2.

Vandet og CO2 ville man kunne skille fra hinanden, hvorefter den rene CO2 eksempelvis ville kunne begraves i undergrunden i tomme gasfelter.

Ifølge beregninger har vi plads til 22 milliarder ton CO2 i  den danske undergrund, hvilket svarer til Danmarks CO2-udslip de næste 500 til 1.000 år.

Ifølge Philip Fosbøl kan CO2-lagring dog ikke løse klimakrisen alene, og vi skal stadig ændre vores adfærd som samfund.

Men CO2-lagring kan være en vigtig brik i det puslespil, vi skal lægge, for at komme klimakrisen til livs. 

Det kan nemlig redde os fra noget af den CO2, vi ikke bare kan fjerne ved at sænke vores CO2-udslip. 

Viden fra forskere og fagfolk 

Selvom de tre idéer er ret vilde og kræver enormt mange ressourcer at føre ud i livet, er det måske i sådanne baner, vi må tænke, hvis vi skal løse de mange klimaudfordringer.

I videoen øverst i artiklen dykker vi endnu længere ned i idéerne, så vi synes, du skal skynde dig at se den!

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Aslak Grinsted, lektor i is-, klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
  • Philip Fosbøl, lektor i kemiteknik ved Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet
  • Benjamin Sovacool, professor ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet
Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.