Robot-etiker: Derfor tillægger vi robotter følelser
Vores følelser for robotter kan lære os en hel del om os selv, fortæller amerikansk forsker.

Rullemarie, Roomba, Curiosity og Pepper. Vi tillægger robotter menneskelige følelse og navngiver både tanks, robotstøvsugere og rumkøretøjer. (Video: TED Talk)

Rullemarie, Roomba, Curiosity og Pepper. Vi tillægger robotter menneskelige følelse og navngiver både tanks, robotstøvsugere og rumkøretøjer. (Video: TED Talk)

Vi er stadig langt fra at have robotter, der kan have følelser for os, men vi er ikke tilbageholdende med at vise sympati for dem.

Det peger flere studier på igen og igen, ligesom det er et tema, der genfortælles i populærkulturen ganske ofte.

Men hvorfor viser vi medfølelse overfor disse mekaniske maskiner, og hvad kan vi bruge denne erkendelse til?

Det forklarer robotetiker Kate Darling, forskningsspecialist ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), i denne TED Talk.

LÆS OGSÅ: Hvor lang tid går der, før vi kan bygge R2-D2 og C-3PO?

TED Talks på ForskerZonen
  • ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Medfølelsen er naturlig for os

Kate Darling anerkender, at fortællingerne, der cirkulerer fra populærkulturen og science fiction, er med til at give robotterne et menneskeligt ansigt.

Men hun mener også, at vores medfølelse stikker dybere end vores bekendtskab med ‘Westworld’, ‘Star Wars’ og ‘Terminator’.

»Vi er biologisk indrettet til tillægge hensigter og liv til alle de ting i det fysiske rum, der ser ud til selvstændigt at bevæge sig,« forklarer Kate Darling.

»Derfor har vi det også med at behandle robotter, som om de er i live,« tilføjer hun.

Når noget forekommer at være i live, så føler vi også lettere en medfølelse overfor det, og så har vi for eksempel ikke lyst til at ‘slå det ihjel’ eller gøre andre upassende ting.

»Forskere fra Stanford University har for eksempel fundet ud af, at folk bliver utilpasse, hvis de bliver bedt om at røre en robots ædlere dele,« fortæller Kate Darling.

LÆS OGSÅ: Skal vi have sex med robotter?

Vi skal vænne os til robotter, som vi gjorde det med dyr

Mens robotterne i større grad bliver en del af vores hverdag, er vi også tvunget til i højere grad at tage stilling til, hvordan vi behandler dem.

Ifølge Kate Darling kan man drage en analogi (sammenligning) til, hvordan vi tidligere i vores historie har indordnet dyr i vores tilværelse.  

»Gennem historien har vi behandlet nogle dyr som værktøjer og produkter, mens andre dyr er blevet behandlet med medfølelse og har fået en plads i vores samfund som en slags følgesvend. Jeg mener, at det er sandsynligt, at vi begynder at integrere robotter på samme måde,« siger hun.

Hun peger blandt andet på nogle studier, som hun selv har gennemført, der viser, at mennesker har nemmere ved at slå insektlignende robotter 'ihjel' end robotter, der ligner nuttede dinosaur-unger.

LÆS OGSÅ: Robotterne kommer – måske

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kan hjælpe os med at forstå og ændre på os selv

Robotter har ganske vist ikke et pumpende hjerte eller en bevidsthed som dyr, men når de bliver en del af vores hverdag, bliver vi også nødt til at tage det alvorligt, at vi har en tendens til at tillægge dem følelser.

»Tag scenariet med en soldat, der bliver følelsesmæssigt tilknyttet til en robot, som han arbejder med. Det kan gøre soldaten mere ineffektiv, eller det kan i sidste ende blive farligt,« vurderer Kate Darling.

Ifølge Kate Darling bliver det netop interessant, når vi anerkender, at robotter kan trigge nogle følelser hos os.

Det kan nemlig hjælpe os til at forstå vores følelser og ændre på dem.

»Det meste af det, jeg har lært, de seneste ti år, har ikke handlet om teknologi. Det har handlet om menneskelig psykologi og empati, og om hvordan vi forholder os til hinanden,« forklarer hun.

»Når et barn er venlig overfor Roomba (navnet på en robotstøvsuger, red.), når en en soldat forsøger at redde en robot på slagmarken, eller når en gruppe af mennesker nægter at slå en robot, der ligner en dinosaur-unge, 'ihjel', så handler det ikke om motorer, gear og algoritmer. Så er det en refleksion af vores egen menneskelighed,« slutter hun.

LÆS OGSÅ: Hvordan virker en robotstøvsuger?

LÆS OGSÅ: Her er robotten, der skal lære at forstå dig

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk