Lolland og Sønderjylland gemmer måske på ringborge fra vikingetiden
Kunstig intelligens finder to nye skjulte mulige vikingeborge.

Måske gemmer der sig ringborge som Trelleborg, der ses på billedet her, i Sønderjylland og på Lolland. (Foto: Nationalmuseet)

Måske gemmer Danmark på flere af vikingetidens ringborge, end vi kender til? 

Siden fundet af Borgring nær Køge i 2014 har de danske arkæologer funderet over, om Harald Blåtand mon byggede mere end de nu fem kendte ringborge: Trelleborg, Fyrkat, Aggersborg, Nonnebakken og altså Borgring.

Hidtil har det dog været et omfattende arbejde at finde ud af, hvor man skal starte med at lede. Men nu kan der være godt nyt på vej.

I et nyt studie fremlægger tre danske forskere nemlig en ny tilgang, der via kunstig intelligens kan komme med bud på, hvor der i landskabet er størst chance for at finde en ringborg. Og den har allerede fundet to kandidater i henholdsvis Sønderjylland og på Lolland.

»Vi har lavet et program, der ved hjælp af vores beskrivelser af hvordan en ringborg typisk ser ud, kan lede efter dem i hele Danmark og udpege og prioritere steder, som vi måske bør undersøge nærmere,« siger Søren Munch Kristiansen, der er lektor i geoscience ved Aarhus Universitet.

Studiet om metoden er netop udgivet i tidsskriftet Remote Sensing.

Trælbanke og Borgø ringborge

De blå prikker ved Trælbanke og Borgø viser de to steder, hvor, forskerne mener, der muligvis kan gemme sig skjulte ringborge. Øverst til højre ses en rekonstruktion af Fyrkat-ringborgen, og de to nederste tegninger i højre hjørne er plantegningerne til Aggersborg og Fyrkat. (Illustration: Stott et al.)

Leder efter ‘pizzaslices’ i Danmark

Det nye program er trænet i at finde cirkler i det danske landskab ud fra en avanceret matematisk model baseret på Danmarks Højdemodel.

»I princippet bad vi programmet om at lede efter ‘pizzaslices’. En rund cirkel delt i fire dele, hvor der er en lav vold ude ved kanten, ligesom på en pizzaskorpe, er nemlig en ret god beskrivelse af formen på resterne af en ringborg her 1000 år efter, den blev forladt,« fortæller Søren Munch Kristiansen.

Med de instrukser fandt programmet dog også en masse rundkørsler, idrætsanlæg, industrigrunde og gylletanke. Og selv efter forskerne fik sorteret dem fra, stod de med et beskedent tal på 2.800 resultater.

»Så mange ringborge er der selvfølgelig ikke. Så vi tilføjede flere krav. Det er for eksempel forventeligt, at en ringborg ligger på en bakke, at der er en vis hældning på dens brede volde - og så er en borgring typisk helt perfekt rund,« forklarer Søren Munch Kristiansen.

LÆS OGSÅ: Arkæologer: Flere vikingeborge vil dukke op

Danmarks Højdemodel

Danmark Højdemodel er en række datasæt, der er indhentet ved at lave laserscanninger over det danske landskab fra fly.

 Den udsendte laserstråle reflekteres af terræn eller overflade, og dén tid, det tager for det reflekterede signal at returnere til flyet, bruges til at beregne terrænets eller overfladens højde.

Resultaterne fra kortlægningen afspejler højdeforholdene i landskabet i relation til det gennemsnitlige havniveau med høj detaljeringsgrad og stor nøjagtighed.

(Kilde: Danmarks Højdemodel)

Hvorfor lige Lolland og Sønderjylland?

Efter en mere finmasket filtrering, finder computeren frem til de angiveligt to mest sandsynlige bud på områder, der kan gemme på ringborge i Danmark. 

De to steder ligger henholdsvis på Borgø på Lolland lige syd for Maribo og Trælbanke nord for Højer i Tønder Kommune tæt på den tyske grænse. Og fælles for begge steder er, at de allerede er kendte voldsteder fra enten før eller efter vikingetiden.

Ved Trælbanke har man nemlig gået ud fra, at der var tale om en jernaldervold, da der er gjort fund af flere huse og genstande fra jernalderen i området. Og på Borgø har der ligget en borg i middelalderen, som hedder Refshaleborg.

»Når man ser på udformningen på højdemodellen, stemmer de godt overens med de kendte ringborge, og derfor er det måske værd at kigge på stederne igen med åbne øjne og undersøge dem nærmere,« siger Søren Michael Sindbæk, der har været med til at oplære computeren i, hvordan en ringborg ser ud.

Han er arkæolog og professor MSO ved Aarhus Universitet, og han medvirkede i udgravningen af Borgring, hvor han også tidligere har arbejdet sammen med Søren Munch Kristiansen.

Lige netop ved Borgø, som computeren udpeger, har man faktisk fundet tømmer, som kunne dateres til den periode i vikingetiden, hvor Harald Blåtand har fået ringborgene bygget, fortæller han.

»Der er i hvert fald sket noget i vikingetiden her, men man har tilsyneladende ikke tillagt det så stor betydning (da man gjorde de første fund, red). Derfor er det måske værd at grave lidt for at se, om der kunne gemme sig spor af en ringborg under middelalderborgen,« funderer Søren Michael Sindbæk.

LÆS OGSÅ: Tæt på fældende bevis: Harald Blåtand byggede vikingeborg

Trælbanke og Borgø ringborge Borgring

Øverst ses de fem kendte borgringe, men Trælbanke og Borgø har stor lighed med den senest opdagede Borgring nær Køge, fortæller forskerne. (Illustration: Stott et al.)

Derfor er det vigtigt at finde ringborgene

Der findes allerede fem kendte ringborge i Danmark, som arkæologerne studerer. Men det vil få stor betydning for danmarkshistorien, hvis der findes to yderligere ringborge, fortæller forskerne. 

»Opførelsen af ringborgene er det største samlede initiativ i vikingetiden, som vi kan se i dag. De er et vendepunkt i forståelsen af, hvad der sker med Kongeriget Danmark. Derfor vil vi meget gerne forstå, hvordan det hele hænger sammen. Hvis det viser sig, at der findes yderligere ringborge er det et stort punkt i danmarkshistorien, der skal revurderes,« siger Søren Michael Sindbæk.

Ringborgene er formentlig opført af Harald Blåtand omkring 970-980’erne efter opførelsen af Jellingstenene i slutningen af 950’erne.

»Der sker noget helt nyt på det her tidspunkt. Harald Blåtand bliver kristnet, og der spekuleres i, om borgene har været til for at beskytte hans befolkning, eller om de har været bygget for at holde styr på dem. Hvis det er for at beskytte dem, skulle man mene, at der burde findes flere af dem,« siger Søren Michael Sindbæk.

LÆS OGSÅ: Harald Blåtands ringborge skulle modstå vikingeangreb og sikre kongen en mobil hær

De to nye bud på ringborge har tilsyneladende meget til fælles med Borgring i Køge, som kan ses på det øverste billede her. Derunder er det Trælbanke og nederst Borgø. (Foto: Stott et al.)

Ringborg-ekspert: Fin metode, men jeg er lidt skeptisk

Mads Thagård Runge er arkæolog og forskningsleder ved Odense Bys Museer, hvor han blandt andet står for udgravningen af ringborgen Nonnebakken. 

Han er ikke en del af det nye studie, men har læst det igennem for Videnskab.dk:

»Det er en spændende metode og et godt forslag til, hvordan vi løser problematikken omkring, hvorvidt der findes flere ringborge. Det er rigtig smart at man kan bruge computeren til at gennemgå en masse data relativt hurtigt,« siger han.

Men han er ikke helt overbevist om, at der kan findes nye ringborge på de to udpegede steder.

»Jeg er lidt skeptisk overfor, om lige de to steder, den har fundet frem til her, er de mest oplagte. Ringene ved de to nye kandidater er mindre end ved de andre ringborge, og derudover er afstanden mellem de kendte ringborge meget ensartet, og her falder de to nye måske lidt udenfor (med deres placeringer, red.),« siger han.

LÆS OGSÅ: Forskere vil kortlægge vikingeborgenes undergrund

Nu bør Borgø og Trælbanke undersøges

På Borgø har arkæologer formentlig ikke skænket ringborge en tanke før, da der har stået en meget synlig middelalderborg.

Men ifølge forskerne bag det nye studie, giver computerens resultater anledning til at undersøge området en ekstra gang.

»Vi foreslår, at der kan have været et ældre byggeri under middelalderborgen Refshaleborg, og at dets udformning passer perfekt med en ringborg. Det er måske derfor, det bonger ud i vores system,« siger Søren Munch Kristiansen.

»Nu har vi nogle præcise steder at gå efter. Næste skridt er at tage ud og grave og lave geofysiske målinger sammen med de lokale museer for at se, om der er flere spor at gå efter,« siger Søren Michael Sindbæk.

»Og selvom det måske viser sig, at de to mest oplagte ringe som vi peger på her, ikke er fra Harald Blåtands tid, så vil vores resultat dog stille arkæologerne nye spørgsmål: for hvis disse to næsten cirkelrunde borgvolde ikke er hans værk, hvem besad så sådan avanceret bygningsteknik før eller efter ham?« slutter Søren Munch Kristiansen af.

LÆS OGSÅ: Hjulspor fundet på vikingeborg ved Køge

LÆS OGSÅ: Udlandet opdager dansk vikingeborg

Kunstig intelligens er oplært af arkæologer

For at lære, hvilke mønstre der kvalificerer sig som ringborge, har computeren fået kyndig hjælp af blandt andre Søren Michael Sindbæk, der er arkæolog og professor MSO ved Aarhus Universitet. Han medvirkede i udgravningen af Borgring, hvor han også har arbejdet sammen med Søren Munch Kristiansen.

Søren Michael Sindbæk var én af de arkæologer, der før opdagelsen af Borgring havde fornemmelsen af, at der fandtes flere ringborge derude.

Han har  fodret computeren med sin viden om, hvordan ringborge typisk ser ud, og ved hjælp af de store datasæt fra Danmarks Højdemodel er den kommet frem til to bud på sandsynlige ringborge.

Inspirationen kom blandt andet fra den måde, som lægevidenskaben er begyndt at bruge kunstig intelligens på. Her får computeren en masse information om sygdomme og kan ud fra dem komme frem til en diagnose ud fra patientens symptomer.

»Vi har taget tilgangen fra den medicinske verden, hvor man ligeledes kan fodre en computer med patientjournaler og finde diagnoser. Her finder vi bare ringborge,« siger han.

Udover Søren Michael Sindbæk og Søren Munch Kristiansen har David Stott, der er arkæolog ved Moesgård Museum og blandt andet forsker i datamodeller, stået for udviklingen og programmeringen af den kunstige intelligens i studiet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.