Hvor befinder Voyager 1 og 2 sig?
Rumsonderne har siden 1977 rejst milliarder af kilometer. Hvor er de henne nu, og hvad har de fundet ud af?
Voyager 1 og 2

De identiske rumsonde-tvillinger Voyager 1 og 2 har rejst milliarder af kilometer siden opsendelserne i 1977. Vi spørger en dansk astrofysiker, hvor de befinder sig henne lige nu, og om de har klaret deres missioner. (Illustration: NASA).

De identiske rumsonde-tvillinger Voyager 1 og 2 har rejst milliarder af kilometer siden opsendelserne i 1977. Vi spørger en dansk astrofysiker, hvor de befinder sig henne lige nu, og om de har klaret deres missioner. (Illustration: NASA).

De eneste to menneskabte ting, der nogensinde har forladt vores solsystem, er et par standhaftige konstruktioner.

Da rumsonderne Voyager 1 og 2 blev sendt afsted med et par ugers mellemrum i 1977, var det formentlig ikke mange, der havde gættet på, at de stadigvæk ville være på deres lange rejse ud i det ukendte godt 44 år senere.

Men hvor er de to rumsonder henne i skrivende stund? Hvor er de på vej hen? Og hvad har vi egentlig lært af dem?

Det spørger læseren Anne Sofie om i en e-mail til Videnskab.dk's brevkasse, Spørg Videnskaben.

For at besvare dette har vi etableret radiokontakt med Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space.

Hvor Solen ikke rækker

»Begge rumsonder er for flere år siden passeret ud af Solsystemet,« fortæller Michael Linden-Vørnle.

Voyager 1 krydsede 25. august 2012 ind i det interstellare rum som det første menneskabte objekt nogensinde.

Voyager 1 og 2

Voyager 1 og 2 er de eneste menneskabte objekter, der har passeret helisfæren og nu begge befinder sig i 'rummet mellem stjernerne', hvor de hjælper NASA med at udforske en fortsat ukendt del af universet. (Illustration: NASA/JPL-Caltech).

Lidt mere end seks år senere røg Voyager 2 også gennem dørene til ’rummet mellem stjernerne’ 5. november 2018, da den passerede kanten af heliosfæren og dermed var nået udkanten af Solsystemet.

Ifølge NASAs Jet Propulsion Laboratory befinder Voyager 1 sig mere end 23 milliarder kilometer væk fra Jorden og fjerner sig med en hastighed på mere end 61.000 kilometer i timen.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Tvillingen Voyager 2 er godt 19 milliarder kilometer borte fra Jorden og har en fart på godt 55.000 kilometer i timen i forhold til Solen.

»De er nået derud, hvor Solens indflydelse ikke længere rækker,« siger Linden-Vørnle.

Du kan læse mere om, hvad det vil sige, når Solens indflydelse ikke længere rækker, i artiklen 'Voyager 2 sender hidtil skarpeste rapport: Sådan ser grænsen til det interstellare rum ud'.

Og hvordan ved man så, hvilket miljø Voyager-rumsonderne befinder sig i?

Jo, da Voyager 1 og 2 blev sendt afsted i 1977, havde de hver især 10 instrumenter med i bagagen.

Fire af disse virker stadig på Voyager 1, mens fem er funktionsdygtige og aktive hos Voyager 2.

»Vi får stadig data fra begge rumsonder. De instrumenter, der stadigvæk er i drift, hjælper forskerne med at undersøge kosmisk stråling, elektrisk ladede partikler med lav energi, magnetfelter og plasmabølger. Instrumentet, der laver andre undersøgelser af plasma, virker desuden stadigvæk på Voyager 2,« fortæller Michael Linden-Vørnle og tilføjer, at man for længst har slukket for kameraerne.

Voyager 1 og 2's instrumenter

Her kan du se en oversigt over Voyager-rumsondernes ti instrumenter. (Foto: NASA/JPL)

Det skyldes, at rumsonderne er nået ud et sted, hvor der ikke er nogen værdi i at tage billeder, da man alligevel ikke ville kunne se noget.

»Det, man gør nu, er at ’smage’ på miljøet, man er i nu. Man kan sige, at sonderne er blevet blinde, men stadigvæk har deres føle- og smagssans intakt,« forklarer Michael Linden-Vørnle.

Hvor langt kan de nå?

Alle rumsonder, der bliver sendt langt væk fra Solen, er udstyret med en såkaldt ’Radioisotope Thermoelectric Generator’ (RTG).

RTG’en er en elektrisk energikilde og batteri, som indeholder et radioaktivt materiale, der henfalder langsomt over tid.

Det skaber varme, der kan omdannes til strøm.

»Nu har de været afsted i omkring 44 år, så RTG’erne har holdt dem i gang længe. Man estimerer, at RTG’erne i hvert fald kan holde rumsonderne aktive i omkring fem år mere, men det kan både være mere eller mindre. Samtidig er der også risiko for, at andre dele af rumsonderne siger stop,« siger Michael Linden-Vørnle.

Han fortæller, at man via Deep Space Network, der er en vigtig del af rumforskningen, stadigvæk har kontakt til Voyager 1 og 2.

Deep Space Network Canberra

Canberra Deep Space Communication Complex, som ligger lidt uden for Canberra i Australien, er et af de tre Deep Space Network-stationer, som sørger for, at NASA kan komme i kontakt med deres rumsonder døgnet rundt. (Foto: Robert Kerton/CSIRO/CC BY 3.0)

Deep Space Network udgøres af tre store radioantenner, der alle har det tilfælles, at de er placeret i forholdsvis øde områder for at undgå for meget radiostøj.

Centrene ligger:

  • Ved Goldstone i Mojaveørkenen i Californien nær byen Barstow.
  • Godt 60 kilometer fra Madrid i Spanien.
  • Nær hovedstaden Canberra i Australien.

Så sent som sidste år mistede man kontakten med Voyager 2 i otte måneder, da vedligeholdelsesarbejde på satellitstationen i Australien gjorde, at man måtte afbryde radiokontakten.

Men i november sidste år lykkedes det teknikerne at få kontakt til rumsonden igen trods den ufatteligt store afstand mellem Jorden og Voyager 2.

Denne genistreg af teknikerne kan du læse mere om i artiklen 'Succes! NASA har igen kontakt med Voyager 2-rumsonden'.

Udført missionen til UG med kryds og slange

»Hvis man ser på deres oprindelige formål, var det at undersøge de ydre planeter i Solsystemet,« siger Michael Linden-Vørnle.

I årene 1979-1989 var der en unik mulighed for at sende rumsonder forbi planeterne Saturn, Jupiter, Uranus og Neptun, da planeterne stod i en stilling, hvor man kunne bruge tyngdekraften fra en planet til at sende rumsonden videre til den næste og dermed spare på brændstoffet.

Denne mulighed opstår kun med knapt 176 års mellemrum, og NASA var ikke sen til at udnytte denne metode.

NASA endte med at sende Voyager 2 afsted før Voyager 1, og den blev den første sonde til at nå både Uranus og Neptun.

Den hurtigere rumsonde, Voyager 1, nåede først frem til Jupiter og Saturn og fik set nærmere på blandt andet Jupiters måne Io og Saturns store måne Titan.

»Rumsonderne fik taget en masse billeder af planeterne og deres måner og fik samtidig fortaget en masse målinger. Man fandt blandt andet ud af, at Jupiter har en ring om sig. Generelt fik man en masse data via rumsonderne, som har banet vejen for en række missioner, der kom sidenhen. Der kan man tale om at være en udsendt medarbejder,« siger Michael Linden-Vørnle.

Rumsonderne er såkaldte ’Fly-by’-missioner, hvor man kommer helt tæt på og får nærbilleder af planeterne. Det har givet et unikt indblik i, hvordan himmellegemerne ser ud.

»Der er tale om øjebliksbilleder, så man ved ikke, hvordan planeterne ser ud over længere tid,« forklarer Michael Linden-Vørnle og fortsætter:

»Med en kredsløbssonde, som Galileo-sonden ved Jupiter eller Cassini-sonden ved Saturn, har man på en helt anden måde fået en indsigt i de to planeters dynamiske processer.«

Disse indsigter har man endnu ikke fået med Uranus og Neptun.

Ifølge Michael Linden-Vørnle giver disse øjebliksbilleder ikke en dybere forståelse af Uranus og Neptun, men hvis man i fremtiden udvikler rumsonder, der kan komme i kredsløb om Neptun og Uranus, vil man kunne få en banebrydende indsigt i planeternes dynamiske processer.

Der skal lyde en tak til vores læser Anne Sofie for spørgsmålet og til astrofysiker Michael Linden-Vørnle for at give os en status på Voyager-rumsondernes fantastiske rejse ud i det ukendte.

Hvis du selv sidder inde med en undren om alt mellem himmel og jord, er du mere end velkommen til at sende dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.

Budskabet fra Jorden

Begge Voyager-rumsonder medbringer et budskab fra Jorden, skrevet på en 30 centimeter stor guldbelagt plade, der er monteret på siden af rumsonden.

Budskabet er udarbejdet af en kommission under ledelse af den berømte astronom og astrobiolog Carl Sagan (1934 – 1996). Da sandsynligheden, for at sonderne nogensinde bliver fundet, er uendelig lille, kan budskabet på en måde opfattes som en markering til os selv.

Budskabet omfatter såvel billeder som lyde, der ligger elektronisk gemt på pladen. Der er en tegneseriebeskrivelse af, hvorledes pladen skal afspilles. Det sker i øvrigt ved at bruge en vedlagt nål, og så afspilles pladen med 16 2/3 omdrejninger i minuttet. God, gammeldags, men holdbar teknik – hvis ellers modtagerne kan forstå tegneserien.

Voyager guldplade budskab fra Jorden præsident Carter instrukser rumsonde

Guldpladen med de tegneserie-agtige instrukser. (Foto: NASA/JPL)

Fra klassisk musik til hilsen fra præsidenten

Der er i alt 122 billeder og 90 minutters musik fra Bach over Mozart til folkesange fra Peru. Der er hilsner på 55 forskellige sprog, og den daværende amerikanske præsident, Jimmy Carter, har indtalt følgende hilsen:

»Dette Voyager-rumskib er bygget af Amerikas Forenede Stater. Vi er et samfund på 240 millioner indbyggere blandt de flere end 4 milliarder, der bebor planeten Jorden. Vi mennesker er stadig opdelt i nationalstater, men disse stater er nu hurtigt på vej til at blive en enkelt, global civilisation.«

»Vi sender dette budskab ud i universet. Det kan sandsynligvis overleve en milliard år til en fremtid, hvor vor civilisation er fundamentalt ændret, og Jordens overflade ikke kan genkendes. Blandt Mælkevejens 200 milliarder stjerner er der nogle – måske mange – som har beboede planeter. Hvis en sådan civilisation opfanger Voyager og kan forstå dens budskab, lyder det således:«

»Dette er en hilsen fra en fjern lille verden, et udvalg af vore lyde, vore billeder og musik, vore tanker og følelser. Vi forsøger at overleve i vor tid, så vi kan leve i Jeres. Vi håber engang, efter at have løst de problemer vi står overfor, at slutte os til en galaktisk civilisation. Denne plade udtrykker vort håb og gode hensigter i et enormt og frygtindgydende univers.«

»Jimmy Carter«

»Præsident for Amerikas Forenede Stater«

»Det Hvide Hus, 16. juni 1977«

Hvis modtagerne har problemer med engelsk, kan de i stedet lytte til hvalers sang, fuglesang, en babys gråd samt mange andre lyde.

Billederne dækker alt fra menneskets anatomi og forplantning til de rene turistbilleder. Som eksempler kan nævnes Taj Mahal-mausoleet, Operahuset i Sydney og Golden Gate-broen i San Francisco. Og så er der masser af billeder af dyr og planter, samt hvad man dengang havde af billeder af de forskellige planeter i vort solsystem.

Du kan høre hele budskabet herunder på Youtube:

(Video: beatplaysTV).

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.