For første gang nogensinde har et rumfartøj ’rørt’ Solen
Parker Rumsonde Solen

Da Parker-rumsonden krydsede Solens korona for 9. gang i august 2021, tog den en række billeder af en række strukturer kaldet 'coronal streamers'. Strukturerne er synlige fra Jorden under solformørkelser, men det er første gang man ser dem tæt på. (Foto: NASA/Johns Hopkins APL/Naval Research Laboratory)

Da Parker-rumsonden krydsede Solens korona for 9. gang i august 2021, tog den en række billeder af en række strukturer kaldet 'coronal streamers'. Strukturerne er synlige fra Jorden under solformørkelser, men det er første gang man ser dem tæt på. (Foto: NASA/Johns Hopkins APL/Naval Research Laboratory)

Kilde: 
16 december 2021

28. april 2021 var en historisk dag for rumfarten.

Aldrig før har et menneskeskabt rumfartøj været i ’kontakt’ med Solen, men for lidt under otte måneder siden lykkedes det NASA’s rumsonde Parker Solar Probe at flyve ind i Solens korona (det yderste lag af Solens atmosfære red.)

Det skriver den amerikanske rumfartsorganisation NASA i en pressemeddelelse.

»Parker Solar Probes ‘kontakt med Solen’ er et epokegørende øjeblik for forskningsfeltet om Solen og en utrolig bedrift,« siger astrofysikeren Thomas Zurbuchen, der er medadministrator for NASA’s Science Mission Directorate, i pressemeddelelsen.

I videoen kan du høre mere detaljeret om Parker-rumsondens mission og se reaktioner fra de ellevilde astrofysikere ved NASA. (Video: NASA Goddard).

Rumsonden overlevede den vilde tur – takket være et højteknologisk varmeskjold - og ikke nok med det foretog rumsonden også målinger af partikler og Solens magnetfelt, i løbet af de fem timer den tilbragte i ’den varme stol’.

»Denne milepæl giver os ikke blot en dybere indsigt i Solens evolution og dets indflydelse på Solsystemet, men alt hvad vi lærer om vores egen stjerne, kan vi også bruge til at lære os mere om de andre stjerner i universet,« uddyber Thomas Zurbuchen.

Parker Rumsonde Solen

På illustrationen kan du se Parker-rumsondens hidtidige og fremtidige møder med Solen. (Illustration: NASA's Goddard Space Flight Center/Mary P. Hrybyk-Keith).

Parker-rumsonden blev sendt afsted i 2018. Dens hovedmission var at foretage målinger ved Solens korona.

Du kan læse mere om Parker-rumsonden og dens vilde mission i artiklen ’Se eller gense den »smukke« opsendelse: NASA er på vej til at ’røre Solen’.

Over den 7 år lange mission skal Parker komme i nærkontakt med Solen hele 26 gange, og 28. april 2021 var 8. gang, at rumsonden var tæt på Solen.

I Tweetet herunder kan du se nogle flere vilde optagelser af sondens møde med Solen:

Solen har ikke en fast overflade, men er dækket af magnetiske bølger – også kaldet for Alfvén-bølger, hvor tyngdekraften og Solens magnetfelter er for svage til at holde på plasma.

Læs mere om Solens mystiske korona i artiklen ’Solens korona er fortsat en uløst gåde’.

En af Parker-rumsondens andre mål var at finde ud af mere om Alfvén-bølgerne. Blandt andet hvor bølgerne præcist befinder sig på Solens overflade, samt hvordan deres topografi ser ud.

Baseret på tidligere fotografier af Solens korona, vurderede forskere, at bølgerne lå mellem 6,9 til 13,8 millioner kilometer fra Solens overflade.

Nu viser data fra Parker-rumsonden fra 28. april 2021, at bølgerne befinder sig omkring 13 millioner kilometer over Solens overflade – set ud fra målinger af magnetiske- og partikelmålinger.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Physical Review Letters.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.