Kan hjertemassage ikke sætte et hjerte igang?!
30 hårde tryk på hjertet og to pust i munden, lyder opskriften på livreddende førstehjælp. Men kan hjertemassage egentlig sætte gang i hjertet igen? Svaret vil nok overraske mange.

Hjertemassage sørger for, at blodet bliver pumpet rundt i kroppen og vigtigst - op til hjernen. (Foto: Shutterstock)

 

Førstehjælp kan redde liv, og førstehjælpskurset er i dag en obligatorisk del af det at tage et kørekort. Men kan hjertemassage egentlig få gang i hjertet igen?

Brian Lund har for nylig været på førstehjælpskursus og fået at vide, at hjertemassage IKKE kan få hjertet i gang igen.

Efterfølgende har han væddet med en bekendt om, hvorvidt det virkelig kan passe. Han har skrevet til Spørg Videnskaben for at få afgjort væddemålet.

»Vores underviser på kurset fortalte, at hvis man havde et hjertestop, ville man ikke kunne få liv i patienten, medmindre man havde en hjertestarter. Så hvis det lykkes uden hjertestarter, er det, fordi der stadigvæk er en svag hjertebanken, som man bare har svært ved at se og høre.«

»Jeg sad så til en middag og fortalte om det. Det medførte et væddemål fra en lægesekretær. Hun spurgte den læge, hun arbejder sammen med, og han sagde, at man godt kan massere hjertet i gang, selvom der er tale om et hjertestop.«

Hjertemassage skaber en pumpe

Videnskab.dk finder hurtigt to forskere og hjertelæger, som gerne vil hjælpe med at afgøre væddemålet.

Christian Gerdes, som er overlæge og ph.d. på hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Og Gunnar Gislerson, overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, klinisk professor på Københavns Universitet og forskningschef i Hjerteforeningen.

Fakta

Vidste du, at det er muligt at være ved bevidsthed, mens man har hjertestop, også selvom der ingen elektrisk aktivitet er i hjertet? Så længe blodet bliver pumpet rundt i kroppen og op til hjernen.

De to forskere er heldigvis fuldstændig enige om svaret.

»Nej du kan ikke genstarte hjertet med hjertemassage, og det er heller ikke formålet. Idéen med hjertemassage er at pumpe blodet rundt,« siger Christian Gerdes.

Ser du en person, som falder om på gaden, og kan du ikke finde en puls, så skal du gå i gang med den livreddende førstehjælp, så snart du har ringet 112.

Trykkene på hjertet gør nemlig, at blodet bliver presset ud i kroppen og lungerne, når du trykker. Efter trykket suger hjertet automatisk blod ind og fungerer i virkeligheden ligesom pumpen på en luftmadras.

»Selvom massagen ikke kan sætte hjertet i gang, så har det stadig en funktion, fordi man pumper blodet rundt. På den måde får hjernen ilt, selvom hjertet er gået i stå. Og hjernen er meget følsom over for ilttab. Allerede efter tre minutter uden ilt sker der skader på hjernen,« understøtter Gunnar Gislason.

Kan man give stød på et hjerte uden aktivitet?

Det var altså afgørelsen på det væddemål. Brian Lund har dog endnu et spørgsmål til forskerne.

»Underviseren på førstehjælpskurset sagde også, at hvis der ikke var den mindste elektriske rytme i hjertet, ville man ikke kunne få hjertet i gang, også selvom man havde det bedste udstyr. Han fortalte, at det, man ser på film, hvor lægehelten redder en patient, som har en lige linje på skærmen, ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, da der ikke er nogle elektrisk rytme, og det derfor ikke er muligt at sætte hjertet i gang.«

Også her var lægesekretæren og den læge, hun er ansat hos, uenig med Brians underviser. Og igen er forskerne fuldstændig enige.

Ved helt flad linje, hvor der ingen aktivitet er i hjertet, er det ikke muligt at bruge en hjertestarter.
(Foto: <a>Shutterstock</a>)

»Man kan ikke bruge hjertestarter på et hjerte fuldstændig uden aktivitet. Er der helt flad linje, så er det meget svært at genoplive,« siger Gunnar Gislason.

Så når man ser i film, at et hold læger løber ind på stuen til en patient med en flad linje på skærmen, råber »STANDBACK!« og »CLEAR« og støder på patientens hjerte, er det faktisk helt forkert.

»Det skaber jo noget dramatik i TV, men det passer altså ikke. En hjertestarter vil faktisk slet ikke virke på et hjerte helt uden aktivitet,« siger Christian Gerdes.

 

Flad linje og stødbar rytme

Gunnar Gislason forklarer, at der findes to typer hjertestop. Man kalder dem 'flad linje' og 'stødbar rytme'. Flad linje indikerer, at hjertet er standset fuldstændigt, og der ingen rytme er. Det vil vise sig som en flad linje på hjertemålerskærmen.

Ved flad linje kan man ikke give stød, men må fortsætte hjertemassage for at pumpe blodet rundt. Samtidig kan man forsøge at give noget medicin, som kan starte en elektrisk aktivitet i hjertet – for eksempel adrenalin.

En hjertestarter måler selv, om der er elektrisk aktivitet, og den giver kun stød, hvis der er en svag rytme i hjertet.

En stor del af de mennesker, som får hjertestop har nemlig det, lægerne kalder stødbar rytme. Det betyder, at der stadig er elektrisk aktivitet i hjertet, men at aktiviteten enten er så svag eller uregelmæssig, at hjertet ikke pumper blodet rundt i kroppen og ud til lungerne.

»Er der meget uregelmæssig hjerterytme uden blodpumpning, så kan du støde. Formålet med stødet er at genstarte systemet, og så går hjertet forhåbentlig i gang med at pumpe normalt igen,« siger Gunnar Gislason.

 

Hjertet har sit eget elektriske system

Fakta

Hjertestop i tal - Der sker cirka 3-4.000 hjertestop uden for hospitalet i Danmark hvert år. - Cirka 20 procent af patienterne overlever turen til hospitalet - 30 procent af de patienter, som får hjertestop uden for hospitalet har stødbar rytme. - Af dem overlever omkring 30 procent hjertestoppet, mens 70 procent dør. - Af de patienter, som kommer ind til hospitalet med flad linje er det kun 3-4 procent der overlever. - Cirka 10 procent af dem, som når til hospitalet med hjertestop, lever et år senere, resten dør af hjertestoppet. Kilde: Hjerteforeningen.dk og Gunnar Gislason

Et normalt hjerte har i modsætning til resten af kroppens muskler sit eget elektriske system, som sørger for, at hjertets fire kamre trækker sig sammen på de rigtige tidspunkter hele tiden.

»Hvis du vil bøje din overarm, så sender du en strømimpuls fra hjernen til armen om, at den skal bøje sig. Men hvis du hele tiden skulle tænke på at sende besked til dit hjerte, om at det skal trække sig sammen, så ville du ikke kunne fungere. Derfor har hjertet sit eget system, som sørger for sammentrækningerne,« forklarer Christian Gerdes.

Der findes et lille kammer kaldet sinusknuden i hjertet. Den sender strøm ud i hjertet. Der løber en ledning mellem forkammer og hjertekammer, som leder strømmen og giver signal til sammentrækning.

Er der kommet uorden i signalerne fra sinusknuden, kan man opleve et hjertestop, hvor der stadig er elektrisk aktivitet, men uden at blodet pumpes nogen vegne. Og her kan et stød udefra altså få gang i hjertet igen.

 

Patient med hjertestop kan vågne under genoplivning

Når de får en patient med hjertestop uden nogen elektrisk aktivitet ind på Christian Gerdes afdeling på Skejby Sygehus, sætter de en automatisk hjertemassagemaskine til at give hjertemassage.

Samtidig måler de iltindhold og ph-værdi i blodet for at vurdere, om patientens hjerne har taget så alvorlig skade af hjertestoppet, at genoplivning er umulig.

»Har der været effektiv hjertemassage, så blodet er iltet, og ph-værdierne er okay, vil man fortsætte genoplivningen. Vi har faktisk set patienter vågne op, mens de får effektiv hjertemassage. Hvis de vågner, vil man bedøve dem, for det er meget ubehageligt at ligge der og besvime indimellem, samtidig med man får hjertemassage,« fortæller Christian Gerdes.

 

Hjertet kan blive ødelagt af hjertestop

Hvis lægerne på Christian Gerdes afdeling på Skejby Sygehus ikke kan få startet en elektrisk aktivitet i patientens hjerte og dermed give stød, som kan kickstarte systemet, vil de gå i gang med at undersøge patienten grundigere.

Sinusknuden styrer hjertets eget elektriske system. Kommer der for store forstyrrelser i rytmen, vil hjertet holde op med at pumpe blodet rundt.
(Foto: <a>Shutterstock</a>)

»Så laver man en undersøgelse af kranspulsårerne, for at se om de er tilstoppet. Man kan også lægge en midlertidig pacemakerelektrode op i hjertet fra lysken,« fortæller han.

Selvom genoplivningen har været effektiv, og ens hjerne ikke har taget det mindste skade af hjertestoppet, kan lægerne alligevel være nødt til at opgive genoplivningen på et tidspunkt.

Enten fordi de ikke kan få skabt en regelmæssig elektrisk aktivitet i hjertet. Eller hvis hjertet er blevet ødelagt af hjertestoppet og ikke kan komme til at fungere igen.

»Man vurderer i den akutte situation, om hjertet har taget så meget skade, at det ikke kan komme til at virke. Du kan sammenligne det med, hvis du har løbet en maraton, så har du ondt i benene nogle dage, men de kommer sig. Men har du haft en elastik bundet stramt om benet i to dage, så benet er visnet væk, så kan det aldrig komme til at virke igen,« siger Christian Gerdes.

Dermed er Brian Lunds væddemål afgjort, og han har vundet både æren og en flot Spørg Videnskaben T-shirt, som han kan tage på til næste middagsselskab – eller forære til sin underviser på førstehjælpskurset.

Og vi er alle sammen blevet lidt klogere på hjertestop, hjertemassage og filmkunstens fejlagtige virkemidler.

Har du selv et spørgsmål til videnskaben eller et væddemål, som skal afgøres af de danske forskere, så skriv ind til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk. Projektet er støttet af Nordea-fonden.