Undervisning i førstehjælp halter efter i folkeskolen

Danske skoleelever skal lære livreddende førstehjælp, men alligevel lever kun 60 procent af de danske skoler op til de lovpligtige krav om at undervise dem i blandt andet hjerte-lungemassage og kunstigt åndedræt. Det viser ny forskning.

På de skoler, hvor der bliver undervist i livreddende førstehjælp, er det i tillæg ikke alle klasser, som modtager undervisningen.

Forskningen viser også, at kun en tredjedel af de skoler, som trods alt underviser i livreddende førstehjælp, også underviser i brugen af hjertestartere.

Det ærgrer en af forskerne bag det nye studie, som er støttet af Trygfonden. Du kan se en oversigt over undersøgelsens resultater under artiklen.

»I folkeskolerne har vi fat i den brede befolkning, og derfor er det vigtigt, at vi her giver eleverne kendskab til livreddende førstehjælp, så de ved, hvad de skal gøre, hvis de en dag møder en person, som har brug for hjælp,« fortæller ph.d.-studerende Line Zinckernagel fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

»Derfor er det også ærgerligt, at ikke alle får den lovpligtige undervisning, og at kun et fåtal lærer, hvordan man bruger en hjertestarter,« fortsætter Line Zinckernagel, som har fået sin forskning publiceret i blandt andet de videnskabelige tidsskrifter BMC Emergency Medicine, BMJ Open og Journal of the American Heart Association.

\ Læs mere

Giv førstehjælp – så redder du både manden og hans job

Danmark har førertrøjen på

Professor Bernd Böttigerer er leder af Klinik für Anästhesiologie und Operative Intensivmedizin ved Uniklinik Köln. Han er en af verdens førende forskere, når det gælder viden om effekten af hjerte-lunge-redning, og han kender udmærket til de danske tiltag og den danske forskning, som han, trods manglerne, er meget begejstret for.

»For det første er jeg ekstremt imponeret over, hvad Danmark har opnået, når det gælder hjerte-lunge-redning. Siden 2001 er der sket en tredobling af overlevende ved hjertestop, og det skyldes nationale kampagner med det formål at udbrede viden om hjerte-lunge-redning til både voksne og børn,« siger Bernd Böttiger og fortsætter:

»Jeg har ikke hørt om noget lignende andre steder i verden, og det er langt bedre, end hvad man kunne opnå ved at udvikle eksempelvis nye former for medicin til hjertepatienter. Hvis vi kunne gøre det samme i Tyskland, ville vi redde 10.000 liv om året, hvilket er 3 gange så mange, som dør i trafikken.«

Bernd Böttiger fortæller om den danske forskning, at den er ekstremt vigtig for at fastslå, hvordan man kan få 100 procent af alle skolebørn til at lære hjerte-lunge-redning.

»For mig er det det vigtigste emne netop nu. Det burde være lovpligtigt over hele verden, som det er i Danmark, hvor I virkelig er pionerer. Jeg er overbevist om, at danskerne nok skal opnå, at alle børn modtager undervisning i hjerte-lunge-redning, og her viser forskningen, hvor forhindringerne ligger,« siger han.

\ Læs mere

Tv-læger giver forkert førstehjælp

Stadig ikke nok bruger hjertestartere

I samme tidsrum er der blevet opsat mange hjertestartere rundt om i landet, men andelen af hjertestop, hvor der er blevet givet stød med en hjertestarter, er stadig lav – den er dog steget fra én til fire procent.

Samlet set peger tallene på, at der er mere at komme efter i forhold til at lære folkeskoleelever livreddende førstehjælp.

»Formålet er at få eleverne til at lære hjerte-lunge-redning og brug af hjertestartere, da det er vigtigt, at de, som er vidner til et uheld, kan handle hurtigt. Her er det en god start, hvis man har lært det basale allerede i skolen. Hjerteforeningen har tidligere lavet en undersøgelse, som pegede på, at mange skoler slet ikke fik givet deres elever den nødvendige undervisning, og det ville vi med det her studie kigge nærmere på,« siger Line Zinckernagel.

Lærere tør ikke undervise i hjertestartere

I forskningen har Line Zinckernagel med kollegaer foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse og fået 611 skoleledere og 663 skolelærere til at svare på et spørgeskema omkring undervisning i livreddende førstehjælp på skolerne.

»Både lærere og ledere mener generelt, at førstehjælpsundervisningen skal være obligatorisk, og de vil gerne stå for undervisningen, hvis de bliver klædt på til det. Det er positivt, for det viser, at der er opbakning til det, og at det godt kan lade sig gøre, hvis det bliver struktureret bedre,« fortæller Line Zinckernagel.

»Men vi ser også, at lærere og ledere ved meget lidt om hjertestarterne, hvilket er medvirkende til, at kun meget få skoler underviser i brugen af dem. Deres usikkerhed bunder i en forestilling om, at hjertestarterne er svære at bruge og kan gøre skade. Men det kan en hjertestarter ikke. Det vidner om, at der mangler viden på området, som kan gøre det mere trygt for skolerne at inddrage hjertestarterne i deres førstehjælpsundervisning,« fortsætter hun.

Ingen ved, hvem der har ansvaret

Ifølge Line Zingernackel peger forskningsresultatet på områder, hvor man kan sætte ind for at øge antallet af folkeskolebørn, som får den obligatoriske undervisning i førstehjælp.

Blandt andet var der på de fleste skoler tvivl om, hvem der skulle stå for undervisningen.

Nogle mente, at det måtte være klasselærernes ansvar, mens andre pegede på idrætslærerne eller biologilærerene.

»Udfordringen er, at lovgivningen ikke udpeger, hvem der har ansvaret for, at eleverne bliver undervist i livreddende førstehjælp. Det er op til den enkelte skoleleder at beslutte sig på sin egen skole. Men hvis ansvaret ikke ligger fast i lovgivningen eller på den enkelte skole, sker der ofte ikke noget, og så ender vi i den her situation, hvor eleverne ikke får den undervisning, som de skal. Samtidig er det vigtigt, at de udpegede lærere får de nødvendige kompetencer til at undervise i førstehjælp. Det er områder, hvor man kan sætte ind med klarere linjer og få en gavnlig effekt,« siger Line Zinckernagel.

Undervisningsministerens løftede pegefinger

Resultatet af undersøgelsen peger også på, hvordan man kan få inddraget brugen af hjertestartere i den livreddende førstehjælpsundervisning for dermed, forhåbentligt, at få flere danskere til at bruge dem, når de er vidne til et hjertestop.

»Mange skolelærere efterspurgte et førstehjælpskursus, inklusiv brug af hjertestartere, som vil ruste dem til bedre at kunne undervise deres elever,« siger Line Zinckernagel.

Hun fortæller videre, at hendes undersøgelse peger på, at et kursus og selv bare lidt viden om, hvordan hjertestartere fungerer – såsom, at de ikke kan gøre skade, og at de fortæller en, hvad man skal gøre – betyder, at lærerne bliver mere trygge ved at undervise eleverne i at bruge dem.

»Der er blevet lavet nogle lovkrav, men vi kan i vores forskning se, at der er behov for hjælp på skolerne til at få implementeret lovkravene. Det sker ikke af sig selv,« siger Line Zinckernagel.

Forskerne har sendt en rapport om deres fund til alle skoler og til Undervisningsministeriet, som siden hen har sendt et brev ud til alle kommunalbestyrelser omkring deres forpligtelser i forhold til, at skolerne i kommunerne underviser eleverne i livreddende førstehjælp.

\ Læs mere

Hvordan bliver 112 bedre til at hjælpe med genoplivning?