Solen og Månen har til alle tider fascineret os mennesker. Især sol- og måneformørkelser har været forbundet med mystik, magi og dunkle kræfter. Men også Månens skiftende udseende og forskellige faser som fuldmåne og nymåne skaber undren i vores sind.

Ethvert barn ved, at månen er oppe om natten. Derfor bliver mange mennesker også overraskede og forundrede, når Månen er synlig i dagslys.

Netop den undren har ramt vores læser Nanna Heiring Juelsbo, som spørger:

»Hvordan kan det lade sig gøre, at man nogle gange ved højlys dag kan se både sol og måne på samme tid?«

Sol, jord og måne i samspil

For at hjælpe med at kaste lys over Månen kontakter vi astrofysiker Kristoffer Leer, som er postdoc på Danmarks Tekniske Universitet.

»Puha, det er sådan noget, der er lettest at forklare, hvis vi har et billede af Jorden, Solen og Månen foran os,« begynder Kristoffer Leer.

Du kan se det hjælpende billede herunder.

Ved nymåne befinder Månen sig mellem Jorden og Solen, og Solen lyser derfor kun på den halvdel af Månen, der vender væk fra Jorden. Månen ser dermed mørk ud fra Jorden. I dagene før og efter nymåne kan vi faktisk kun se Månen om dagen, da vi skal vende mod Solen for at se i retning af Månen. (Grafik: Shutterstock/Ditte Svane-Knudsen)

Kristoffer Leer supplerer med ord:

»Helt generelt kan vi se Månen, fordi Solen skinner på den, eller rettere: Vi kan se genskinnet fra sollys, der rammer Månen.«

»Når det er nymåne, skinner Solen slet ikke på den side af Månen, der vender mod Jorden. Derfor kan vi ikke se nymånen, uanset hvor på Jorden vi er.«

»Og i dagene op til og efter nymåne kan vi faktisk kun se Månen i dagslys, da Månen her befinder sig mellem Jorden og Solen,« forklarer Kristoffer Leer.

Månens tre centrale faser

Det er en udbredt misforståelse, at Månen står direkte modsat Solen på himlen. Det er formentlig også derfor, mange tror, at måne og nat hænger uløseligt sammen. I virkeligheden indtager Månen kun den modsatte position i et enkelt øjeblik under sin månedlige rundtur om Jorden. Øjeblikket indtræffer, når der er fuldmåne.

Skal vi forstå Månens cyklus om Jorden, er det nok nemmest, hvis vi kigger på månefaserne i følgende rækkefølge (følg eventuelt med i grafikken herunder):

• Nymåne: Her er Månen placeret midt mellem Jorden og Solen. Den belyste del af Månen er bagsiden, så ved nymåne kan vi slet ikke se Månen fra Jorden.
   
• Fuldmåne: Ved fuldmåne står Jorden, Månen og Solen også nogenlunde på linje, ligesom ved nymåne. Her er Månen bare på den modsatte side af Jorden, så hele den solbeskinnede del af Månen vender mod Jorden, hvilket betyder, at vi kan se 'hele' Månen.
   
• Første og tredje kvarter (klokken 12 og 6 på grafikken): Månen befinder sig her i en 90 graders vinkel i forhold til Jorden og Solen. Den ene halvdelen af ​​Månen er belyst, mens den anden halvdel er i skygge, halvmåne.

Den lyse side af Månen

Forstår du de fire centrale månefaser, bør de resterende faser være til at overskue:

Efter nymåne er den solbeskinnede del af Månen stigende, men mindre end halvdelen er oplyst. Her har Månen altså form som en banan, men mere og mere af Månen bliver synlig, indtil vi rammer første kvarter.

Ved første kvarter bliver halvdelen af Månen oplyst. Den solbeskinnede del af Månen vokser, indtil det bliver fuldmåne, og hele Månen er oplyst. Herefter er mere end halvdelen af Månen oplyst, men andelen er faldende.

Ved tredje kvarter rammer vi igen en halvmåne. Denne gang bliver den synlige del af Månen mindre og mindre, indtil Månen helt forsvinder ved nymåne, og cyklusen begynder forfra.

Tre på linje: Sol- og måneformørkelser

Hvis man efter nærstudie af grafikken undrer sig over, at Månen ikke blokerer for Solen ved nymåne, og at Jorden ikke blokerer for sollys ved fuldmåne, må vi ud i mere langhårede forklaringer.

Årsagen er, at Månens bane om Jorden afviger fem grader fra Jordens og Solens baner. Det vil sige, at de tre objekter ikke ligger helt på linje, som man ellers kunne tro ud fra grafikken.

De tre himmelobjekter placerer sig dog en sjælden gang imellem i en perfekt linje. Når jord, sol og måne rent faktisk befinder sig i en perfekt linje, får vi enten sol- eller måneformørkelse.

Ved solformørkelser blokerer Månen for Solen, hvilket kun kan ske ved nymånefasen. Ved måneformørkelser skygger Jorden for Månen, hvilket kun sker under en fuldmåne.

Sol- og måneformørkelser sker mellem fire og syv gange årligt, men formørkelserne er kun delvise, da skyggen som regel ikke dækker hele Solen eller Månen. Totale sol- eller måneformørkelser sker kun i cirka en tredjedel af tilfældene. I forbindelse med en total sol- eller måneformørkelse vil der også altid forekomme en partiel formørkelse.

Vi håber, at dette svar forklarer, hvordan det hænger sammen med den omskiftelige måne, der ikke kan bestemme sig for, om den hører til om natten eller dagen.

Som tak for det spændende spørgsmål sender Videnskab.dk som altid en T-shirt.

Husk, at du også kan læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller sende dit eget spørgsmål ind til sv@videnskab.dk.