Hvorfor kan det være svært at huske ord?
CLASSIC: Videnskab.dk har spurgt to eksperter om, hvorfor vi skal vride hjernen for at komme på et ord, der ellers ligger lige på tungen.
eksamen_uddannelse_studie_prøve_test_gymnasium_ungdomsuddannelse_årsprøver_elev

Fremmedsprog kan være svært at huske, når man skal tale eller skrive, men knap så svært, når man skal forstå det. (Foto: Shutterstock )

 

'Hvad er det nu, det hedder - jeg har det lige på tungen?'

De fleste har prøvet at forvandle en samtale til en kollektiv gætteleg, når de ikke lige kan komme på et navn eller andre ord, der ellers ligger lige for. Vores læser Anja Pedersen oplever problemer med hukommelsen, når hun skal tale tysk. Hun delte sin undren med Videnskab.dk.

»Hvordan kan det være, at jeg sagtens kan forstå tysk, når jeg hører eller læser det, efter jeg ikke har brugt det i flere år, mens det er rigtig svært at skrive og tale det?«.

Vi har fået professor og overlæge Gunhild Waldemar, leder for Nationalt Videnscenter for Demens og Anders Gade, lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet til at minde os om, hvordan det nu lige kan være.

Det er sværere at genkalde end at genkende

Anders Gade kæmper også selv med det tyske til tider og er hurtigt parat med et svar.

»Forskellen ligger i, at når man hører og læser sproget, så har man nogle indgange eller cues, som aktiverer nogle hukommelsesspor i hjernen. Vi genkender ord og billeder, og så ved vores hjerne, hvor informationen skal findes.«

Den specifikke indgang har vi ikke, når vi selv skal til at lede efter den lagrede tyskinformation, og derfor kan det være sværere.

»Det handler om, om vi bruger hukommelsessystemet aktivt eller passivt. Alle over halvtreds vil kunne fortælle, at det er meget nemmere at genkende end at genkalde information. Når vi genkalder information, bruger vi Hippocampus, der strukturerer vores hukommelse. Det led kan vi så at sige springe over, når vi genkender.« fortæller Anders Gade.

Tre slags hukommelser

Der findes ikke ét hukommelsescenter i vores hjerne. I stedet findes der en række hjerneområder, der hver for sig bidrager med specielle hukommelseselementer. Overordnet inddeler man i tre slags hukommelser, der igen kan inddeles i mange undergrupper.

  1. Sensorisk hukommelsesom fastholder helt ubearbejdede sanseindtryk som lys og lyd i ganske få sekunder, indtil de eventuelt bliver genstand for vor opmærksomhed.
     
  2. Korttidshukommelse eller arbejdshukommelse, der fastholder indkodede indtryk og tanker såsom ord, tal og mønstre i op til et minut, således at de eventuelt kan bearbejdes mere grundigt og indgå i mere omfattende tankeprocesser.
     
  3. Langtidshukommelse, der fastholder kodet og struktureret information, såsom forståelse og viden.

Netop fordi vores hukommelse er delt op i flere elementer, kan visse hukommelsessygdomme ramme enkelte dele af hukommelsen.

Sprog skal hentes i langtidshukommelsen

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Der er stillet mange gode spørgsmål til Spørg Videnskaben i de fem år, Videnskab.dk har været i luften. Hver uge 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra brevkassen. Denne artikel blev oprindelig bragt 22. april 2008.

Gunhild Waldemar forklarer, at det sprog vi har lært, i sidste ende havner i langtidshukommelsen, hvor genkaldelsen kan påvirkes af mange ting.

»Hukommelse er i bund og grund kemiske signalstoffer og elektriske strømninger mellem cellerne, og efterhånden som man bliver ældre, er der større risiko for, at stress og sygdom kan spille ind på, hvor godt man genkalder.«

Hun påpeger også, at der samtidig bliver mere viden og erfaring at håndtere, når man bliver ældre. Derfor kan det blive sværere at fastholde overblik over de mange informationer.

Sund livsstil er godt for hukommelsen

Som leder af videnscenter for demens, kan Gunhild Waldemar dokumentere, hvordan man kan forbygge problemer med huskeren.

»Vi ved, at mennesker, der spiser sundt og motionerer, er bedre i stand til at undgå demensrelaterede sygdomme. Desuden kan vi også konstatere, at social aktivitet hjælper på hukommelsen.«

Hun har hørt rygter om amerikanske studerende, der tog Alzheimermedicin før eksamen, men tvivler på, at det kan påvirke raske mennesker.

»Det er begrænset, hvad læger og medicin kan gøre for hukommelsen i dag, men det er et spændende felt, hvor man bliver bedre og bedre til at kortlægge processerne i hjernen.« siger hun til videnskab.dk og henviser til en artikel i New York Times d. 5. april 2009.

Artiklen fortæller om hjerneforskere, der har identificeret et centralt kemisk stof i hjernen, og derved mener at kunne påvirke hukommelsen, måske endda på sigt forbedre den.

Men indtil da må Anja Pedersen slå op i tyskordbogen, og redaktionen må forlade sig på at binde en rød snor om fingeren for at huske at sende hende en t-shirt for ugens spørgsmål.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.