Et forskerhold fra University of South Califonias hjerneforskningsinstitut har netop offentliggjort en rapport, der viser, at den digitale mediekultur passer bedre til nogle mentale processer end andre. Resultaterne giver ifølge forskerne bag undersøgelsen anledning til bekymring for, om blandt andet internettets hurtige kommunikation påvirker børn og unges evne til at danne moral.
Undersøgelsen viste, at hjernen sorterer og bearbejder noget information langsommere end andet. Medfølelse for andres fysiske smerte registrerer hjernen næsten øjeblikkeligt, hvorimod det tager lang tid, at registrere beundring og medfølelse for andres psykologiske smerte.
Beundring og medfølelse styrer vores moralske kompas
»Vores evne til at skelne mellem godt og ondt skyldes i høj grad følelsen af beundring. Det er en dyb psykologisk reaktion, der er en vigtig komponent i vores menneskelighed.« siger Antonio Damasio, der ledte undersøgelsen, til Sciencedaily.com.
Medieforsker Manuel Castells fra USC bakker undersøgelsen op og påpeger, at ikke blot beundring men også evnen til at sætte sig ind i et andet menneskes psykiske tilstand er nogle af de vigtigste faktorer for vores valg her i livet. Derfor mener han, at hurtige tv-nyheder og ureflekteret kommunikation på nettet kan være en faldgrube.
»Medfølelse for et andet menneskes psykologiske lidelse kræver vedholdende følelsesmæssig opmærksomhed. I en mediekultur hvor vold og lidelse kommer til at blive en uendelig forestilling, sniger en ligegyldighed til menneskelig lidelse sig langsomt ind i samfundet.« fortæller han til Sciencedaily.com
Mediebrug kan påvirke udviklingen af moralsk sans
Forskerne på USC brugte stærke fortællinger for at fremprovokere og registrere 13 testpersoners følelsesmæssige reaktion. Undersøgelsen viste at deltagerne hurtigt oplevede medfølelse for personerne i historierne, når de blev udsat for fysisk smerte, men at det tog testpersonerne 6-8 sekunder at reagere fuldt ud på historier, der vækkede beundring eller medfølelse for psykologisk smerte.
Dog kunne forskerne notere, at når hjernen endelig registrerede beundring og medfølelse for psykologisk smerte, holdt opmærksomheden i længere tid end testpersonernes reaktion på fysisk smerte hos andre.
Når hjernen reagerer langsommere på netop disse følelser, kan den hurtige medievirkelighed have konsekvenser for udviklingen af den moralske sans i den unge hjerne.
»Hvis tingene sker for hurtigt kan man frygte, at visse mennesker aldrig fuldt ud vil opleve eller forstå følelser omkring andre menneskers psykologiske tilstand. Det vil have implikationer for den persons moralske sans.« udtaler Mary Helen Immordino-Yang, fra det californiske forskerhold til Sciencedaily.com.
Mennesket er mere komplekst end som så, og derfor synes jeg ikke et laboratorieforsøg, der udelader en masse variabler, kan sige meget om tendensen blandt de unge. Man må huske på, at langt størstedelen af dem, der bruger computeren meget, har masser af face-to-face social interaktion
Lektor Simon Egenfeldt Nielsen
Forskerne mener ikke, at alle børn og unge er i farezonen, og anerkender at et normalt liv vil byde på muligheder for, at mennesker kan opleve og udvikle beundring og medfølelse i deres følelsesregister. Immordino-Yang mener heller ikke, at der er noget problem med de tilgængelige medieværktøjer, men snarere med den måde de bruges på.
»Et stort forbrug af de hurtige digitale medier kan lede unge mennesker væk fra traditionelle måder, at udvikle deres moralske sans på, såsom bøger og social interaktion med andre.« udtaler hun til Sciencedaily.com.
»Teenagere kan sagtens håndtere strømmen af medier«
Men undersøgelsen er ikke direkte anvendelig på børn og unge i dag. Det mener den danske medieforsker Simon Egenfeldt Nielsen, lektor på IT-Universitet og stifter af Serious Games Interactive, der producerer læringsspil til børn og unge.
»Mennesket er mere komplekst end som så, og derfor synes jeg ikke et laboratorieforsøg, der udelader en masse variabler, kan sige meget om tendensen blandt de unge. Man må huske på, at langt størstedelen af dem, der bruger computeren meget, har masser af face-to-face social interaktion.«
Simon Egenfeldt Nielsen håber derfor, at undersøgelsen vil blive fulgt op af en undersøgelse, der er målrettet mod gruppen af unge i farezonen, og som kan fremvise udvikling over en årrække.
Også psykolog Ann-E. Knudsen er skeptisk overfor undersøgelsens problematisering af børn og unges omgang med medierne. Hun arbejder som konsulent i Århus kommune og er forfatter til flere bøger, der beskæftiger sig med børn og unges læringsprocesser og hjerneudvikling, og hun mener ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem et massivt forbrug af medier og problemer med udvikling af en moralsk sans.
»Det er allerede i barndomsårene at mennesker udvikler deres basis for følelsesmæssig erkendelse, eller indlevelse, som er hvad forskerne taler om i denne sammenhæng.« siger Ann-E. Knudsen.
Hun fortæller, at det optimale tidspunkt for at lægge de følelsesmæssige grundsten sker i tre til ni års alderen, hvor pandelappen og det limbiske system kædes sammen.
»Børnene udvikler altså disse følelser ganske tidligt, og teenagere i dag kan sagtens håndtere strømmen af input, uden at det skader deres moralske sans.«
