Hvorfor har Månen ikke noget navn?
En læser undrer sig over, hvorfor Månen ikke har noget navn, når nu vores solsystems stjerne, planeter og andre måner har.

Jordens måne er solsystemets femtestørste. Definitionen af en måne er et større himmellegeme, der kredser rundt om en planet. (Foto:Shutterstock)

Jordens måne er solsystemets femtestørste. Definitionen af en måne er et større himmellegeme, der kredser rundt om en planet. (Foto:Shutterstock)

Den drager os, den trækker i vores oceaner, og den er et hyppigt brugt symbol i kunstens verden. En læser undrer sig over, hvorfor det lille, runde himmellegeme, som kredser rundt om Jorden og i vores bevidsthed, ikke har fået noget navn. 

»Jeg vil høre, hvorfor vores måne ikke har fået et navn, når nu vores stjerne har fået navnet 'Sol', og planeternes måner har et navn,« skriver Quang Nguyen i en mail.

Månen har faktisk et navn

Spørg Videnskaben er gået på jagt efter et svar på dette udmærkede spørgsmål. Quang Nguyen her ret i, at der findes mange andre måner i vores solsystem med et specifikt navn. Definitionen af en måne er 'et større himmellegeme, som kredser om en planet'.

Leder af Orion Planetarium, Lars Petersen, punkterer præmissen for spørgsmålet, så snart han får det stillet.

»Jeg kan godt forstå, at læseren undrer sig. Men Månen har faktisk et navn. Den hedder bare Månen. Derfor skal man faktisk stave Månen med stort, da ordet er et reelt navn,« siger Lars Petersen, ph.d. i astrofysik og leder af Orion Planetarium ved Jels.

Månens navne stammer fra oldtiden

Navnet 'Måne' stammer – ligesom det engelske navn 'Moon' – fra urgermansk, og så vidt man ved, blev det taget i anvendelse i Nordeuropa for omkring 2.000 år siden.

På græsk hedder Månen 'Selene', og på latin hedder den 'Luna'. Månen har altså aldrig fået noget officielt navn, men har i stedet bibeholdt sine forskellige navne fra Oldtiden. Og det er der en indlysende grund til, fortæller Lars Petersen.

»Man har jo altid kunnet se Månen fra Jorden, da det ikke kræver en kikkert at kunne se den. Og da man ikke kendte til andre måner i oldtiden, har man ikke haft noget behov for at navngive den for at skelne den fra andre måner,« siger Lars Petersen.

Galilei fandt andre måner

Man blev opmærksom på, at der findes andre måner end vores egen i 1610. Det var den italienske astronom, Galileo Galilei, som gjorde den banebrydende opdagelse, da han kiggede på himlen gennem sit nye teleskop.

Han fandt fire måner, som alle kredsede om planeten Jupiter. I modsætning til vores egen måne, fik Jupiters måner navne. 

»Da man blev klar over, at der findes flere måner, begyndte man at navngive dem, man fandt. Jupiters måner navngav man efter Zeus’ elskerinder, da Jupiter er det romerske navn for Zeus,« siger Lars Petersen. 

Vi takker Quang Nguyen for spørgsmålet og kvitterer med en T-shirt. 

Du kan selv få svar på spørgsmål til videnskaben, hvis du sender dem ind til os på mailadressen sv@videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.