Husker vi bedre, når vi tager noter?
En læser vil gerne vide, om detaljerne fra forelæsningen eller mødet lagres bedre, når man skribler tingene ned ved siden af. Spørg Videnskaben finder svaret.

Når du tager noter, kan det betyde, at du lukker ned for andre sanseindtryk og f.eks. glemmer, hvilken farve underviserens kjole havde på. Generelt er det dog en rigtig god ide at skrive ned, mens du læser eller bliver undervist. (Foto: Colourbox)

Vi husker alle lærerens formanende ord: »Tag noter!«

»Hvad skulle det hjælpe?«, tænkte man måske.

To læsere har skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på, om krusedullerne faktisk hjælper på hukommelsen, når man for eksempel læser til eksamen. En af dem er Simen Stein, der selv læser til eksamen på CBS. Han har lagt mærke til, at stoffet sidder bedre fast, når han tager noter, mens han læser.

»Jeg har tænkt på, at jeg husker stoffet bedre, når jeg tager noter viden siden af. Kan det overhovedet passe, og hvordan hænger det sammen?« lyder Simen Steins undren.

Professor: Jep, du husker bedre, når du tager noter

Simens observation er ikke helt ved siden af, fortæller Dorthe Berntsen, som er psykolog og professor ved Aarhus Universitet.

»Det er korrekt, at man husker mere indhold fra et møde, en bog eller en forelæsning, hvis man skriver gode noter ved siden af.«

Dorthe Berntsen forsker blandt andet i, hvad der gør, at minder pludselig kan dukke op og hjælper gerne Spørg Videnskaben med en forklaring på lærernes løftede pegefinger om at skrible ned, mens man lærer.

Læs også: Hvorfor kan det være svært at huske ord? 

Noterne hjælper på tre måder

Ifølge Dorthe Berntsen hjælper noterne især på grund af tre faktorer; den sproglige begrebsbearbejdning, genfortællingen, og at man tilkobler en ekstra sansemodalitet eller ’informationskanal’.

  • Den sproglige begrebsbearbejdning betyder grundlæggende, at man får noget information ind, man ikke selv er ejermand til, som man derefter formulerer med sine egne ord. Når man nedfælder pointerne i sit eget sprog – det er vigtigt, at man ikke bare kopierer – sker der en dybere bearbejdning. Og jo dybere bearbejdning, jo mere husker man. Her sker der desuden en prioritering af informationerne, sådan at man med det samme begynder at vælge det relevante ud til senere brug.
     
  • Når man tager noter til mødet, er man samtidig i gang med at huske, hvad man lige har hørt. Man er allerede i gang med en genfortælling. Repetitionen gør, at den nye information er nemmere at hive frem, næste gang man skal bruge den. Jo flere gange man gentager en historie, jo nemmere er den at huske. Desuden koncentrerer man sig formentlig mere, når man tager noter. Lyttelapperne er slået ud.
     
  • Sidst, men ikke mindst, får vores hjerne en ekstra sansemodalitet, en ’informationskanal’, koblet på, når vi tager noter. Vi husker oplevelser eller ny information med de sanser, som var i brug, da hændelsen skete.
    Når vi sidder til et møde på arbejdet, bruger vi oftest ører og øjne. Skriver vi også noter, vil sproget fungere som endnu en kanal ind i hukommelsen. Årsagen er, at sanserne hver har et område i hjernen, som aktiveres, både når man oplever og lagrer indtryk. Jo flere sanser, der er i brug, jo bedre husker man. Af samme grund lærer vi børn at synge alfabetet frem for blot at remse bogstaverne op.

»Det er dog ret interessant, at der her kan ske en overskrivning, det, vi kalder en verbal overshadowing på engelsk. Det betyder, at når man skriver noter, så risikerer de andre indtryk at gå tabt. Så kan man for eksempel ikke huske, at chefen havde en prikket kjole på, eller at forelæseren sagde ’øh’ hele tiden,« forklarer Dorthe Berntsen.

Der kan altså være en lille omkostning ved noteskrivningen.

Den anden læser, Emil Devantie, spørger, om det kan passe, at det er særligt godt for hukommelsen, når man skriver noterne i hånden frem for på computer. Det er der dog ifølge Dorthe Berntsen ikke videnskabeligt belæg for.

De løse ender bindes sammen

Når man så, efter afdelingsmødet, skal berette om kollegaens brok over frugtordningen, begynder det svære. Nu skal man sammenkoble de lagrede indtryk spredt rundt i hjernen. Det sker i hippocampus, den dybe del af hjernen, og det er individuelt, hvor god man er til det. Vores evne til at kontekstualisere, som det hedder, bliver generelt dårligere med alderen. Derudover er evnen formentlig relateret til intelligens.

»Folk, der er kvikke i pæren, har nemmere ved at sammensætte informationer og løse problemer. Vi kender alle følelsen af, at have set et ansigt før uden at kunne placere, hvornår og hvor det skete. Det er sammenkoblingen, der mangler,« forklarer Dorthe Berntsen.

Hippocampus har altså ansvaret for, at vi kan huske hele situationen og bruge informationerne til noget. Jo flere sanser, der er i brug, når man skal tage læring ind, jo mere 'råmateriale' har hippocampus, når den skal koble indtrykkene sammen og huske flere detaljer efterfølgende.

Hjernebarken er arkivet

Videnskab.dk har også haft fingrene i Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent ved Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

Han fortæller, at først når informationerne har været en tur omkring hippocampus for at blive sat sammen, kan vi lagre dem i langtidskommelsen. Noterne hjælper denne proces.

»Så ligger vores viden formentlig gemt rundt omkring i hjernebarken, som også er den, vi tænker med,« siger Kasper Jørgensen.

Hjernebarken ligner et krøllet, gråt stykke papir. Den er et par milimeter tyk og har et areal på omkring en fjerdedel kvadratmeter.

Modsat fungerer vores korttidshukommelse som en skitseblok – man kan akkurat nå at huske et telefonnummer længe nok til, at man kan taste det ind og ringe op. Men derefter slettes nummeret. Det kommer aldrig omkring hippocampus.

Læs også: Hukommelsen er organiseret i pakker

Hjernen kan trænes

Ifølge Kasper Jørgensen kan man træne sin hjerne. For eksempel har et studie af 16 taxachauffører i London vist, at hjernen så anderledes ud hos dem, der havde kørt taxa i flere årtier. Den bagerste del af deres hippocampus var tykkere end normalt, fordi de konstant brugte deres evne til at navigere i rundt i byen. Samtidig var den forreste del tilsvarende mindre.

»Der er altså ikke plads til at udvide hele butikken, men hjernen er fleksibel og tilpasser sig til det, man bruger mest,« siger han.

Hvad kan man så gøre ud over at skrive gode noter, hvis man skal til eksamen om et par uger?

Husk at sove, efter du har læst

»Man skal huske at få sovet, når man har læst. Når man sover, sker der en eller anden form for efterbearbejdning af ny information, som har betydning for, om det, man læser, sætter sig fast,« siger Kasper Jørgensen.

Dorthe Berntsen supplerer med et godt råd:

»Det hjælper også rigtig meget på præstationen og ens hukommelse, hvis man lader sig teste af en ven inden eksamen,« siger Dorthe Berntsen.

Læs også: Findes der fotografisk hukommelse?

Vi siger tak for det gode spørgsmål og ikke mindst tak for de gode og interessante svar, og som tak sender vi et par T-shirts til vores to nysgerrige læsere - de skulle efter sigende være fremragende at sove i, hvis du skal have lagret noget i langtidshukommelsen.

Vil du også gerne have en T-shirt, så husk, at du selv kan stille spørgsmål til Spørg Videnskaben ved at sende en mail til redaktion@videnskab.dk. Du kan også købe dig til ejerskab af 77 af de bedste i Videnskab.dk’s seneste bog: ’Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.