Har andre civilisationer i universet oplevet ragnarok?
Kan tidligere civilisationer på andre planeter have oplevet, at deres planet er gået under? Ja, det kan godt tænkes, at tidligere civilisationer bogstaveligt talt glimrer ved deres fravær, fortæller forsker.

Supernovaer er kraftige stjerneeksplosioner, der kan udslette civilisationer. Dette er SN 2006gy - den hidtil kraftigste stjerneeksplosion, som er observeret. (Foto: NASA /CXC/ M.Weiss)

Supernovaer er kraftige stjerneeksplosioner, der kan udslette civilisationer. Dette er SN 2006gy - den hidtil kraftigste stjerneeksplosion, som er observeret. (Foto: NASA /CXC/ M.Weiss)

 

»Tanke-eksperiment: Kan tidligere civilisationer på andre planeter have oplevet ragnarok? Altså total ødelæggelse af deres egen planet eller univers?«

Sådan spørger en læser på forskning.no - den norske version af Videnskab.dk.

Ja, svarer forskeren i denne artikel, Jostein Riiser Kristiansen, der er astrofysiker og lektor ved Høgskolen i Oslo og Akershus.

Han vil ikke være en dommedagsprofet, men han kan godt give flere eksempler på, hvordan et ragnarok i princippet kan være foregået. Nogle af dem viser også, hvordan vores egen Jord kan fordufte - måske før vi overhovedet registrerer, at vi er i fare.

Mange scenarier kan føre til ragnarok

’Ragnarok’ er ifølge nordisk mytologi betegnelsen for gudernes og menneskenes undergang.

I amerikanske film er det ofte gigantiske asteroider eller kometer, der truer vores lille eksistens i det store univers. Men i virkelighedens verden findes der også andre spændende scenarier, der kan tænkes at have taget hårdt på både planeter og hele universet.

»Præmissen her bliver jo, at man forestiller sig, at der er eller har været andre civilisationer i universet. Og det kan vi jo antage for sjovs skyld,« siger Jostein Riiser Kristiansen.

»I så fald kan der ske ting i universet, som kan udslette alt liv på planeter, hvis man er meget uheldig,« fortsætter han.

Nordlys kan være dødeligt

Eksempelvis kunne det, der danner baggrund for noget så uskyldigt og smukt som nordlyset på Jorden, godt tænkes at have udryddet livet på en anden planet, hvis den var lidt dårligere placeret end vores.

Det, vi ser som nordlys, skyldes udbrud fra solen.

»Jorden er godt beskyttet mod dette, fordi vi har et godt magnetfelt, der fungerer som skjold mod udbruddene,« forklarer astrofysikeren.

Dertil kommer, at vores sol ikke er så aktiv, hvorimod en mere aktiv stjerne har meget større udbrud.

»Vi kan forestille os, at der har været civilisationer rundt om andre typer af stjerner. For eksempel rundt om det, vi kalder røde dværgstjerner - meget aktive stjerner. Dér ville udbruddene, som her på Jorden bare fører til fint nordlys, være livstruende,« siger Jostein Riiser Kristiansen.

Han fortæller imidlertid, at forholdene rundt om sådan en stjerne generelt er mindre beboelige, fordi de røde dværgstjerner er ustabile.

»Men der kan godt tænkes at have været en fin og stabil periode, hvor en civilisation formåede at vokse, hvorefter der så kom et altudslettende soludbrud,« forklarer han.

Gammastråler fra supernova-eksplosion er livsudslettende

En supernova-eksplosion kan være en anden grund til ragnarok: Hvis stjerner er tungere end solen, kan de ende deres stjerneliv med at eksplodere som en supernova og tage alt, der er i nærheden, med sig i døden.

»I en kort periode lyser en supernova mere end flere milliarder stjerner tilsammen og udsender skadelige gammastråler,« fortæller Jostein Riiser Kristiansen.

Et ublidt møde med en asteroide eller komet kan udradere en hel civilisation. (Foto: NASA)

»Gammastrålerne vil kunne ødelægge ozonlaget på en nærliggende planet - noget som så fører til, at store mængder UV-stråler slipper ind i atmosfæren og dræber plankton og liv, og ødelægger fødekæden,« siger astrofysikeren.

Han tilføjer, at før stjernen kommer så langt som til at blive til en supernova, er den allerede blevet en rød kæmpestjerne og har gjort det nærmeste nabolag usikkert.

»Så den røde kæmpestjerne kan allerede i sig selv have udslettet alt liv på planeter i sit eget tilhørende planetsystem.«

 

Ingen overhængende fare for os på Jorden

Igen beroliger Jostein Riiser Kristiansen os jordboere med, at der ikke er nogen overhængende fare for os.

»Vi er ganske sikre på, at der ikke er nogle potentielle supernovaer farligt tæt på os. Du skal først have en rød kæmpestjerne - og der er ingen røde kæmperstjerner, der er store nok eller tæt nok på,« siger han.

Men det kan jo godt tænkes, at andre civilisationer har haft en sådan stjerne nærmere deres planet.

 

Gammaglimt griller alt liv

Noget andet, der kan udslette en civilisation, er såkaldte 'gammaglimt'. Det er jetstråler, der sendes ud, når en kæmpestjerne kollapser.

»Hvis vi bliver ramt af en jetstråle fra et gammaglimt, som er tæt på os, bliver vi grillet godt og grundigt,« siger astrofysikeren.

Heller ikke gammaglimt er dog nogen umiddelbar fare for os på Jorden.

»Vi har en ganske god oversigt over vores galaktiske nabolag, og der er ingen grund til at sove dårligt om natten af frygt for gammaglimt - i hvert fald ikke i vores levetid.«

 

Sådan ville gammaglimt-døden opleves

Andre civilisationer kan derimod godt være blevet ramt af jetstråler.

Hvis en civilisation har lidt gammaglimt-døden, har de sandsynligvis først set et kraftigt lysglimt på himlen i nogle sekunder. Og var de langt nok væk fra den kollapsende stjerne til at overleve dette, ville de måske derefter ønske, at de var røget med i det første glimt.

Eftereffekterne kunne nemlig blive ganske forfærdelige, ifølge Jostein Riiser Kristiansen.

»Når en del af strålingen rammer atmosfæren, dannes der partikler, som kaldes 'muoner'.«

 

Muoner kun farlige i voldsomme mængder

Muoner i sig selv er ikke farlige.

»Muoner rammer os hele tiden, men det er de voldsomme mængder fra gammaglimtet, der er potentielt farlige,« siger forskeren.

Han fortæller, at faren ved muonerne er de samme som ved radioaktiv stråling. Gammaglimt kan derfor give akut strålesyge - en lidt uhyggelig affære.

Gammaglimt er jetstråler, der sendes ud, når en stjerne kollapser. Strålerne griller alt godt og grundigt på sin vej. (Foto: NASA/Swift/Cruz deWilde)

Samtidig vil ozonlaget blive ødelagt, hvilket som nævnt får fødekæden til at bryde sammen. Dette giver vanskeligere levevilkår og blandt andet risiko for en langsom sultedød.

 

Kometer og asteroider kan medføre ragnarok

Forskning.no-læserens spørgsmål handler om, om der på et tidspunkt kan være sket en komplet udslettelse af en tænkt civilisations planet. I så fald er det noget, en komet eller asteroide ville kunne forårsage. (Se også boks under artiklen).

Vi ved, at en komet med en diameter på mindst ti kilometer slog ned her på Jorden i dinosaurernes levetid. Forskerne er ikke helt enige i, hvad der egentlig tog livet af dinosaurerne efter kometnedslaget, men vi ved, at nedslaget førte til klimaændringer, store jordskred og dårligere levevilkår.

»Den slags nedslag er sket flere gange i Jordens historie, og de vil ske igen. Derfor kan dette også være sket med andre civilisationer,« siger Jostein Riiser Kristiansen.

I det tilfælde må der dog nok være tale om en endnu større komet end den, der blev dinosaurernes endeligt.

Svaret på læserspørgsmålet er altså: Ja, det kan godt tænkes, at civilisationer har oplevet ragnarok i læserens betydning af ordet.

 

Hollywood overdriver faren for nedslag på Jorden

Men når vi på film ofte ser, at Jorden er truet af en stor komet eller asteroide, skal vi alligevel tage truslen med et gran salt.

Ifølge astrofysikeren er dette scenarie nemlig meget mindre sandsynligt for vores planet Jorden, end Hollywood til tider får det til at se ud som om.

Han mener, at verdensrummet er så godt overvåget i dag, at vi højst sandsynligt vil vide besked flere årtier i forvejen, hvis vi er i fare for nedslag.

Dermed kan vi måske nå at beskytte os selv ved for eksempel at sende noget op, der kan skubbe kometen eller asteroiden ud af kollisionskurs med os.

 

Hale-Bopp var en smutter

Alligevel er det ikke umuligt, at en stor komet kan snige sig uden om radaren.

»Kometer er lidt mindre forudsigelige end asteroider. Hvis en af de virkelig store kometer kommer, kan det godt ske, at vi ikke har så lang tid tilbage,« siger Jostein Riiser Kristiansen.

Det så vi blandt andet i 1997, da kometen Hale-Bopp passerede os.

Først i 1995 blev det klart, at Hale-Bopp var på vej - kun to år, før den passerede.

Hale Bopp var cirka 40 kilometer i diameter. Altså hele fire gange større end den, der startede dinosaurdøden.

De, der spejdede efter Hale-Bopp i slutningen af 90’erne, husker nok alligevel ikke en panikstemning. Kometen passerede nemlig langt væk fra os og var mere smuk end farlig, da den glimtede hen over himmelen.

»Hale-Bopp passerede gennem de indre dele af solsystemet. Da den var nærmest Jorden, var den stadig lidt længere væk fra os, end Solen er,« siger astrofysiker Jostein Riise Kristiansen.

 

Hele universer kan også gå under

I vores galakse er der mange hundrede milliarder fritsvævende planeter, som er på fri vandring rundt i universet. I teorien ville vi kunne blive ramt af en af disse planeter. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Én ting er, at en civilisation kan have oplevet, at deres egen planet er gået under. Men kan det også tænkes, at civilisationer har oplevet en total ødelæggelse af hele deres univers?

»Der er teorier om universet, som siger, at det er muligt for universet at gå under. For eksempel er der nogen, der mener, at vores univers bare er en boble blandt mange univers-bobler i et såkaldt multi-univers,« fortæller Jostein Riiser Kristiansen.

Astrofysikeren præciserer, at forskerne langt fra er sikre på, at der findes sådanne univers-bobler, men at dette er en teori, som nogle forskerne arbejder ud fra.

»I nogle af multi-universmodellerne kan forskellige univers-bobler kollidere. Så i princippet kan et helt univers godt gå i stykker ved at brage ind i et andet univers,« fortsætter han.

Et sådant univers-sammenstød ville i så fald ske uden forvarsel.

»Forskere inden for dette område har skrevet, at under et sådant sammenstød ville det andet univers komme farende mod os med lysets hastighed og udslette alt, før vi nåede at tænke over det. Men igen – dette er spekulationer,« siger Jostein Riise Kristiansen.

 

Planeter på fri vandring kan også ødelægge

Jostein Riiser Kristiansen nævner endnu et par scenarier for, hvad der kan forårsage ragnarok, ud over soludbrud, gammastråling, gammaglimt, nedslag af en asteroide eller komet og kolliderende univers-bobler, som vi allerede har været inde på.

En tidligere civilisation kan for eksempel have oplevet at blive ramt af en ustabil planet.

I vores galakse, Mælkevejen, findes der flere hundrede milliarder fritsvævende planeter, som møfler rundt uden mål og mening. De er blevet kastet ud af deres egne solsystemer og er nu på fri vandring.

At blive ramt af en af disse vil ligne et gigantisk asteroidenedslag.

»Dette er af de mindre sandsynlige scenarier, men kan alligevel tænkes at være sket,« siger Jostein Riise Kristiansen.

 

Sorte huller kan sluge civilisationer

Noget andet som svæver rundt i vores galakse, er sorte huller.

I et sort hul er tyngdekraften så stærk, at ikke engang lyset slipper ud - deraf navnet sorte huller.

De er derfor vanskelige at opdage, og der findes flere millioner af dem.

»Vi har meget dårlig kontrol med de sorte huller, fordi de er mørke og svære at se,« siger forskeren Jostein Riise Kristiansen.

»Men de er så sjældne, at der kun er en meget lille sandsynlighed for, at de kommer her til os,« beroliger han igen.

Hans trøst får endnu mere tyngde, når vi samtidigt tænker på, hvor utroligt stort universet er i forhold til vores lille bitte jordklode - og hvor lidt sandsynligt det så er, at et af de sorte huller lige nøjagtig skal forvilde sig hen til os.

Levende væsener bliver strakt ud som spaghetti på vej mod det sorte hul. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Det er heller ikke alle sorte huller, der er farlige. Nogle er små og kan passere planeter helt problemfrit.

Men et virkeligt stort sort hul kan tænkes at have slubret hele civilisationer i sig som spaghetti.

 

Sådan opstår spaghettieffekten ved sorte huller

Ifølge astrofysikeren vil den stærke tyngdekraft i et stort sort hul føre til meget stærke tidevandskræfter, altså det der fører til lavvande og højvande og stærke jordskælv.

Dette sker, fordi tyngdekraften bliver stærkere på den side af planeten, hvor det sorte hul er.

Efter et stykke tid vil også levende væsener miste fodfæstet.

»De, der er på den side af planeten, hvor det sorte hul befinder sig, vil efter et stykke tid blive vægtløse og blive suget ind i hullet sammen med oceaner, træer - alt,« siger astrofysikeren.

»Levende væsener bliver strakt ud som spaghetti på vej mod hullet,« tilføjer han.

At blive trukket ind i et sort hul, bliver derfor kaldt for ’spaghetti-effekten’.

Hvis ens hoved vender mod det sorte hul, vil tyngdekraften i hullet nemlig trække meget mere i hovedet end i fødderne – så meget, at kroppen bliver strakt ud som en lang spaghetti, før den til sidst rives i stykker.

»Men de fleste vil allerede være døde af jordskælv og lignende længe før den tid,« trøster astrofysikeren.

Til sidst vil hele planeten blive flået i stykker og suget ind i hullet, hvis det har ramt plet. Jostein Riiser Kristiansen ønsker dog igen at præcisere, at dette er et ekstremt usandsynligt scenarie.

 

Ingenting varer evigt – heller ikke på Jorden

Svaret på, om ragnarok kan være sket med nogle andre civilisationer i universet, er altså ja.

»Men jeg vil helst ikke fremstå som en dommedagsprofet,« siger Jostein Riise Kristiansen og understreger igen, at alle de ovennævnte hændelser er meget lidt sandsynlige her hos os.

Uanset hvad, er det dog sikkert, at ingenting varer for evigt. Også vores planet Jorden vil engang få en ende, selv om det måske ligger milliarder af år ude i fremtiden.

Om cirka fem milliarder år er det for eksempel sandsynligt, at vores sol bliver til en rød kæmpestjerne, som gør Jorden ubeboelig.

Som nævnt tidligere i artiklen, betyder dette, at Solen så er vokset og blevet så stor, at den sluger vores planet.

Eller at den i hvert fald griller planeten, så hav og atmosfære forsvinder og Jorden bliver en tør og varm ørkenplanet.

»Det er en gradvis og langsom begivenhed, som vi ved, kan ske her, og som også kan være sket for andre civilisationer. En kedelig form for ragnarok,« slutter astrofysikeren.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Kometer, asteroider og meteorider - hvad er forskellen?

’Komet’ er betegnelsen for en genstand i rummet, som - i den del af deres bane, hvor de er tættest på solen - ofte ses med en tydelig hale.

Selv om Jordens bane flere gange årligt bliver krydset af kometer, er det sjældent, at det er muligt, at observere dem med det blotte øje. I 1996 og 1997 kunne kometerne Hyakutake og Hale-Bopp ses. En anden kendt komet er Halleys komet, hvis bane omkring Solen med 76 års mellemrum bringer den i nærheden af Jorden. Den var sidst forbi i 1986.

De kendte kometer består af en kerne af en forholdsvis lille klump af "beskidt is" (typisk nogle få km på hver led og ikke nødvendigvis kugleformet), en blanding af vand-is, sten, støv, grus og en smule organisk materiale (som dog ikke er af biologisk oprindelse).

Kometens koma (atmosfære) og halen dannes ved at sollyset opvarmer isen, hvorved vanddamp, vand, støv mm. frigøres, og bliver synlige når de belyses af solen. Denne fordampning gør at man ser dampen og støvpartiklerne som en gigantisk kugle hvoraf en del "blæses" i en retning væk fra solen af solvinden og trykket fra sollyset.

Asteroider er i bane om Solen

’Asteroider’ er derimod klippeblokke, der er blevet tilovers ved planeternes dannelse. En asteroide er i bane om solen, mest hyppigt i området mellem Mars og Jupiter. Men der er også en mindre gruppe, som kommer nær Jorden og en mindre klasse i kredsløb om Jupiter.

Asteroider kan være meget store (mange km), og er normalt i hovedsagen metal (mest jern og nikkel) og sten, men de kan også indeholde is, metal og gasser.

Meteor er et stjerneskud

En ’meteor’ er betegnelsen for det, man også kalder et stjerneskud.

Det er et himmellegeme som når ind i jordens atmosfære og ofte fordamper (det lysende spor) på grund af den opvarmning, der kommer ved gnidning med atmosfæren.

Kommer der dele helt ned på Jordoverfladen (eller for eksempel til Mars eller Månen) kaldes det en ’meteorsten’ eller ’meteorit’. Disse sidste har fået stor opmærksomhed i forskningen, fordi man gennem detaljerede studier kan lære, hvordan sammensætningen var af de stoffer, der i sin tid dannede solsystemet.

Kilde: Niels Bohr Instituttet / Rummet.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.