Findes der en modgift mod alkohol?
CLASSIC: Tænk, hvis man kunne drikke sig lystig i byen, tage en modgift mod alkohol og køre sikkert hjem. Kan det lade sig gøre, spørger en læser.

Av mit hoved. Ville det ikke være smart, hvis man kunne tage en modgift mod alkohol, spørger en læser? (Foto: Colourbox)

Av mit hoved. Ville det ikke være smart, hvis man kunne tage en modgift mod alkohol, spørger en læser? (Foto: Colourbox)

 

Nogle gange ville det være praktisk, hvis man kunne hamre alkoholpromillen i blodet ned med et hug.

Sådan kom vores læster Allan Ejsted Isaksson til at tænke, de han læste artiklen Hvordan laver man modgift?.

Det fik ham til at skrive til Spørg Videnskaben.

 »Jeg tænkte, at alkohol også er en gift,« skriver Allan Ejsted Isaksson.

»Hvorfor er der ikke en modgift mod alkohol - eller er der det? Det ville være ganske rart at gi' den gas til fest og så lige snuppe en gang modgift så man kunne tage bilen hjem…«

Brugbar folkeoplysning

Et positivt svar ville være brugbar folkeoplysning, og den slags kan Spørg Videnskaben kun tilslutte sig.

Derfor kontakter vi Herman Autrup, som forsker i toksikologi – læren om giftstoffer – ved  Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet.

Det viser sig, at vi desværre må skuffe Allan Ejsted Isaksson, og måske også en del andre.

Modgift kan være farlig

Herman Autrup fortæller, at man kan behandle alkoholisme. Men en modgift mod alkohol – altså ethanol – vil være decideret farlig for kroppen.

Kroppen kender nemlig ikke kun ethanol fra øl og vin.

»Ethanol bliver dannet af sig selv i kroppen. Så det vil være en dårlig idé at lave en vaccine mod det.«

»Så ville man ødelægge vigtige processer i kroppens energiomsætning,« siger Herman Autrup.

Kroppen producerer alkohol

Han fortæller, at alkoholen bliver dannet af kroppen ved den såkaldte metabolisme.

Det er de kemiske processer, der omsætter luft og mad til de stoffer, som kroppen har brug for.

Faktisk producerer vores kroppe hver dag 3 gram ethanol, som indgår i vores krops omsætning af energi. Og det vil altså være skidt at forhindre de processer via en modgift mod alkohol.

»Men man kan jo forhindre den totale omdannelse af ethanol via antabus, og så mister man helt lysten til at drikke. Men det er noget lidt andet,« fortæller Herman Autrup.

Antabus forhindrer nedbrydningen af alkohol

Antabus er et stof, som læger udskriver til alkoholikere, så de holder sig fra de våde varer.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Hver uge 'genudsender' vi gode spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben-arkivet. Denne artikel blev første gang bragt midt i sommerferien 2011.

»I kroppen bliver ethanol i sidste ende omdannet til kuldioxid og vand.«

»Men på vejen dertil bliver det blandt andet omdannet til acetaldehyd. Antabus forhindrer, at acetaldehyd bliver nedbrudt,« fortæller Herman Autrup.

På den måde bliver acetaldehyd ophobet i kroppen på en alkoholiker, der drikker alkohol.

Gener og anatabus giver onde tømmermænd

Acetaldehyd er det stof, der giver tømmermænd, når man har malet byen rød.

Så når stoffet ikke bliver nedbrudt, men derimod ophobes i kroppen, får man modbydelige tømmermænd.

»Japanerne har en genetisk fejl, som betyder, at deres kroppe har svært ved at lave omsætte acetaldehyd. Derfor drikker de ikke så meget,« fortæller Herman Autrup.

På samme måde med antabus: Når man får sit livs ondeste tømmermænd af at drikke, holder man sig fra flasken.

Forskere fandt flop-modgift

Antabus er altså en ’modgift’ mod alkoholisme og ikke mod alkohol som sådan.

Men faktisk opdagede forskere i 1984 en modgift mod alkohol, nemlig ’Ro15-4513’. Den viste sig dog at være et flop.

Tanken var, at stoffet skulle bruges, når patienter blev kørt på hospitalet med voldsom alkoholforgiftning.

Men det var for upraktisk at bruge, og bivirkningerne var for modbydelige til, at man nogensinde kom til at bruge stoffet for alvor.

Stoffet giver kramper og angst

Hvis en patient skal have noget ud af Ro15-4513, skal hun have stoffet mange gange med korte mellem, fordi virkningen hurtigt fortog sig. Det er meget upraktisk.

Desuden resulterede stoffet i bivirkningerne såsom angst og voldsomme kramper.

Samtidig blokerer stoffet kun for ethanols påvirkning af kroppen. Det fjerner ikke alkoholen i blodet. Når stoffet aftager, vil man derfor lynhurtigt blive fuld.

Ikke for smart, hvis kreative sjæle skulle bruge Ro15-4513 til at køre hjem i bil efter en våd aften, og virkningen pludselig skulle aftage.

Gode grunde til modgift ikke findes

Vi kan således konstatere, at Allan Ejsted Isaksson ikke er den første, der har overvejet en modgift mod alkohol. Men at der er gode grunde til, at den ikke findes.

Spørg Videnskaben takker ham for det interessante spørgsmål og kvitterer med en rød Videnskab.dk-T-Shirt. Vi takker også Herman Autrup for svaret.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.