NASA’s to Voyager-rumsonder befinder sig ved Solsystemets yderste grænse – i en afstand fra Solen på ca. 18,3 milliarder km for Voyager 1 og ca. 15,0 milliarder km for Voyager 2.
Voyager 1 er det menneskeskabte objekt, der er længst fra Jorden.
Selvom sonderne har været undervejs siden 1977 sender de stadig data tilbage til forskerne på Jorden – data, der giver et enestående indblik i forholdene ved grænsen mellem Solsystemet og rummet mellem stjernerne – det interstellare rum.
I denne sammenhæng skal Solsystemet ses som den boble, Solen skaber omkring sig. Denne boble, der kaldes heliosfæren, dannes af solvinden, der er den konstante strøm af elektrisk ladede partikler, som hele tiden flyder fra Solen.
Voyager 1 krydser grænsen inden for et par år
Nu viser målinger fra Voyager 1, at sonden efter alt at dømme er kommet ind i et område, der kan være det sidste sonden skal krydse, inden den forlader Solens domæne og passerer ud i det interstellare rum. Forskerne kalder dette område for en ‘magnetisk motorvej’, fordi Solens magnetfelt her er forbundet med det interstellare magnetfelt. Denne forbindelse gør det muligt for elektrisk ladede partikler at smutte ud og ind af heliosfæren.
For at finde ud af hvornår Voyager 1 forlader heliosfæren, holder forskerne øje med magnetfeltets retning. Den forventes nemlig at ændre sig, når sonden glider ud i det interstellare rum.
Ifølge forskerne ligger denne skelsættende begivenhed højest et par år ude i fremtiden, men det kan måske allerede ske om nogle få måneder.
I mellemtiden arbejder forskerne videre på at analysere Voyagers målinger fra Solsystemets yderste grænse.
