28. marts i år fangede NASA’s Swift-satellit et udbrud af energirig stråling fra en position i stjernebilledet Draco (Dragen).
Usædvanligt kosmisk udbrud
Astronomer har fanget et usædvanligt kosmisk udbrud. Det er sandsynligvis et sort hul i en fjern galakse, der er på spil.

GRB 110328A set i synligt/ultraviolet lys (hvide farver) og røntgenstråling (orange farver). (Foto: NASA/Swift/S. Immler)
Annonce:
Swift er bygget til at finde gammaglimt, der er de voldsomste eksplosioner i universet. De ses som kortvarige udbrud af gamma- og røntgenstråling, der er de mest energirige former for lys, vi kender. Som udgangspunkt blev udbruddet 28. marts opfattet som et gammaglimt og fik katalogbetegnelsen GRB 110328A.
Det viste sig dog hurtigt, at GRB 110328A langtfra var et almindeligt gammaglimt. Ved normale gammaglimt svinder udstrålingen af det mest energirige lys – røntgen- og gammastråling – hen i løbet af få timer. Men selv mere end en uge efter at GRB 110328A var blevet registreret, kom der stadig masser af røntgenstråling, der svingede op og ned i styrke.
Astronomerne mener, at de mest langvarige gammaglimt opstår, når meget tunge stjerner ender deres liv i en eksplosion. Men GRB 110328A’s opførsel kan ikke forklares på den måde.
Et bud er, at GRB 110328A er skabt af et supertungt sort hul midt i en fjern galakse, der skaber en voldsom aktivitet.
Denne tanke støttes i hvert fald af opfølgningsobservationer lavet med NASA’s rumteleskoper Hubble og Chandra.
\ Find mere om
Et lille klik for et menneske...
...et kæmpespring for din viden! Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev om rummet.
Tak fordi du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
\
TOP 6
Mest læste om Rummet