Eta Carinae. Det er navnet på den største superstjerne inden for 10.000 lysårs rækkevidde fra Jorden. Den har en masse, der er 90 gange større end Solens, og den er så stor, at den i et enkelt udbrud kan sende gas nok ud i rummet til at lave 10 udgaver af vores sol.
Rundt om den kredser en mindre stjerne, der dog stadig menes at være 30 gange større end Solen.
Sådan en størrelsesorden er svær at forestille sig, men NASA har netop opfanget nye billeder af stjernerne, og det har gjort dem i stand til at lave en ny fascinerende animationsvideo, som hjælper forståelsen lidt på vej - og flot ser det ud. Se den øverst i artiklen her.
»Vi er ved at begynde at forstå den nuværende tilstand og det komplekse miljø omkring dette bemærkelsesværdige objekt, men vi har lang vej endnu, hvis vi skal forklare Eta Carinaes tidligere udbrud eller forudsige dens fremtidige opførsel,« siger astrofysiker Ted Gull, der er leder af den forskergruppe, der har fulgt stjernen i mere end et årti ved Goddard Space Flight Center i USA, til NASA.
De to stjerner kommer faretruende tæt på hinanden
Den mindre stjerne kredser tæt om den store i Eta Carinae, og cirka hvert femte år kommer den lige så tæt på, som Mars er på vores sol. Størrelsesordenen her er dog en helt anden. Og derfor sker der dramatiske ændringer i stjernesystemet i disse perioder.
Det kan NASA blandt andet måle på de store udsving af røntgenstråler, som deres satelitter opfanger.
Hver stjerne udsender en vind af gas. Den store stjernes vind er tyk og langsom, mens den mindre stjerne udsender en vind, der er seks gange hurtigere. Når den mindre stjerne nærmer sig den store, skærer dens hurtige vind hul i den store i en spiralform, og det giver nogle meget flotte billeder.
Når stjernerne er nærmest hinanden, topper mængden af røntgenstråling, som NASAs satelitter opfanger. Det betyder, at en af stjernerne mister masse, men forskerne er endnu ikke sikre på, hvilken af stjernerne der er tale om.
Begge stjerner kan ifølge NASA ende deres dage med en supernova-eksplosion. For stjerner er masse nemlig lig med skæbnen, og det er blot et spørgsmål om, hvor meget masse de kan miste, før de brænder ud, skriver NASA på deres hjemmeside.
