Med sit 3,5 meter store lyssamlende hovedspejl er Herschel det største rumteleskop, der til dato er blevet sendt ud i rummet.
Herschel studerer himlen i infrarødt lys (varmestråling) og i submillimeter-området. Submillimeter-stråling er en mellemting mellem infrarødt lys og radiostråling.
Herschel studerer blandt andet kolde, gas- og støvrige områder i universet, hvor nye stjerner og planeter fødes. Herschel ser også på meget fjerne objekter, hvis lys er blevet infrarødt pga. universets udvidelse.
Gas- og støvklumper bliver stjerner
Med sit store følsomme øje har Herschel set nærmere på et område i stjernebilledet Aquila (Ørnen), hvor nye stjerner bliver født.
Området, der kaldes W40 eller Sharpless 2-64, ligger omkring 1.000 lysår fra Jorden.
Herschels infrarøde syn har afsløret omkring 600 tætte klumper af gas og støv, hvoraf de fleste med tiden vil kollapse og blive til stjerner – omkring 150 af dem er allerede godt på vej.
Undersøger forskelle i stjernedannelse
W40 er en del af en enorm ring af stjerner og stjernedannende skyer, der strækker sig hen over himlen.
Ringen kaldes Goulds Bælte opkaldt efter Benjamin Gould, der første gang beskrev bæltet i 1879.
De stjernedannende områder i Goulds Bælte er meget væsentlige studieobjekter for Herschel, idet astronomerne her kan undersøge forskellene i stjernedannelse fra område til område og derved lære mere om, hvilken rolle de lokale forhold spiller for fødslen af nye stjerner.
