Omtrent tre millioner lysår fra Jorden findes en gruppe dværggalakser, der kan ændre vores blik på universets udvikling.
Galakserne er nemlig så små, at de slet ikke burde eksistere. Det skriver mediet Live Science.
»Der er tale om fuldt funktionelle galakser, men de er omtrent en milliontedel så store som Mælkevejen,« siger professor Eric Bell i en nyhed fra University of Michigan.
»Det er som at have et fuldt funktionelt menneske, men på størrelse med et riskorn,« fortsætter han.
Galakserne er en gruppe af ’satellit-galakser’, som kredser om vores nabogalakse Andromeda.
Det gør de på trods af vores nuværende teorier om galaksedannelse, der egentlig udelukker, at så små galakser overhovedet kan eksistere.
Kort fortalt ’burde’ dværggalakser i så lille størrelse være blevet flået fra hinanden under de varmere og mere stoftætte forhold i det tidlige univers.
Og det er ikke engang det eneste, der er usædvanligt ved galakserne.
Andromedas dværggalakser ser nemlig også ud til at have dannet stjerner i længere tid, end de burde.
Omkring vores egen Mælkevej har de fleste satellit-dværggalakser meget gamle stjerner:
»De stoppede med at danne stjerner for omtrent 10 milliarder år siden,« fortæller hovedforfatteren til studiet, Marcos Arias, fra University of Michigan.
\ Læs også
»Men vi ser, at lignende satellitter i Andromeda kunne danne stjerner for helt op til omtrent seks milliarder år siden,« forklarer han videre.
Hvordan de nyopdagede galakser har overlevet, og hvordan de har kunnet danne stjerner så længe, er nu et åbent spørgsmål.
»Sådan er universet. Der vil altid være noget nyt at opdage,« siger Marcos Arias i meddelelsen fra University of Michigan.
Forskerne har beskrevet deres opdagelse i et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Astrophysical Journal Letters.
