NASA’s to Voyager-rumsonder befinder sig ved Solsystemets yderste grænse. Voyager 1 befinder sig 17,6 milliarder km fra Solen og Voyager 2 befinder sig 14,3 milliarder km fra Solen.
Selvom sonderne har været undervejs siden 1977 sender de stadig data tilbage til forskerne på Jorden. Data, der giver et enestående indblik i forholdene ved grænsen mellem Solsystemet og rummet mellem stjernerne – det interstellare rum.
Nu har en ny computeranalyse af data fra Voyager-sonderne afsløret, at Solens magnetfelt ved den yderste grænse tilsyneladende består af enorme bobler.
160 millioner km brede
Solens magnetfelt strækker sig ud gennem hele Solsystemet og indhyller det i en gigantisk magnetisk boble kaldet heliosfæren.
Grænsen til det interstellare rum er der, hvor Solens magnetiske indflydelse stopper. Computeranalysen af Voyager-data viser, at Solens magnetfelt her danner bobler, der er omkring 160 millioner km brede.
Forskerne mener, at boblerne opstår, når de magnetiske feltlinier fra Solen reorganiserer sig. Computermodellen tyder på, at de magnetiske feltlinier bryder op og danner strukturer, der er afkoblede fra Solens magnetfelt.
En bedre forståelse af, hvordan Solens magnetfelt opfører sig ved den yderste grænse vil blandt andet øge vores viden om, hvordan energirige partikler – såkaldt kosmisk stråling – trænger ind i Solsystemet.
