I dag står Solen, Jorden og Mars på linje i nævnte rækkefølge.
Dette betyder, at Solen og Mars står modsat hinanden på himlen. Dette fænomen kaldes ‘opposition’ og sker hver 26. måned for Mars.
Jorden og Mars ligger som planet nummer 3 og 4 fra Solen, og Mars er næsten dobbelt så lang tid om at nå en gang rundt om Solen, som Jorden er.
Står op, før Solen får sko på
Oppositionen ligger kun en uge, før Mars har sin mindste afstand til Jorden, når de ligger blot 57 millioner kilometer fra hinanden, hvilket er meget lidt sammenlignet med den største afstand mellem de to planeter på 401 millioner kilometer.
Den lille afstand og oppositionen gør Mars til et oplagt observationsmål i disse dage. Mars kan ses i stjernebilledet Jomfruen som en meget klar og rød stjerne, der ikke blinker.
Mars bevæger sig fra øst til vest over himlen i løbet af natten til onsdag, 9. april 2014, og står op kl. 19.56 kun få minutter, før Solen går ned kl. 19.59 og bliver på himlen indtil solnedgang.
Forskerne bruger ofte oppositioner til at sende missioner afsted til Mars, da dette tidspunkt er optimalt for at mindske rejsetiden mellem de to planeter.