Jeg har tidligere beskrevet, hvorledes Solens akustiske radius følger Solens cyklus, og hvordan målinger af Solens radius antyder, at den næste solcyklus (cyklus 24) er gået i gang, selv om den endnu ikke rigtigt har vist nogle solpletter.
For nyligt offentliggjorde Rachel Howe og Frank Hill fra National Solar Observatory i Tucson nye målinger af rotationen i Solens indre, der ligeledes antyder, at cyklus 24 er i gang. Tilmed mener Rachel og Frank, at deres målinger forklarer, hvorfor Solen har været så længe om at komme i gang.
Torsionale oscillationer
Som tidligere beskrevet roterer hele Solen ikke med samme hastighed, og faktisk ændrer hastigheden sig også en lille bitte smule over en cyklus. Disse ændringer i Solens rotation kalder vi for torsionale oscillationer. Torsionale oscillationer kommer til udtryk i Solen som tøndebånd af hurtig og langsom rotation inde i Solen.
Over en cyklus bevæger disse tøndebånd sig mod Solens ækvator, ligesom solpletterne for øvrigt også gør. Tøndebåndene tager cirka 17 år om at bevæge sig mod Solens ækvator, hvilket vil sige, at der altid er mindst 2 tøndebånd til stede i Solen.
Ved at måle Solens torsionale oscillationer over de sidste små 15 år har Rachel og Frank nu fundet, at det tøndebånd, som vi regner med en dag skal skabe cyklus 24, bevæger sig langsommere end det tøndebånd, der skabte cyklus 23.
Hønen og ægget
Rachel og Frank har altså vist, hvorledes det ikke kun er solpletterne, Solens magnetfelt, Solens radioudstråling, solviden m.m., der opfører sig unormalt for tiden, men også Solens torsionale oscillationer. Opdagelsen er dog også blevet udlagt som en forklaring på det meget dybe, forlængede solminimum, vi oplever for tiden, hvilket jeg ikke rigtig kan se, at der er belæg for at sige.
Problemet er det samme som med hønen og ægget. Hvad er årsag til hvad? Skaber Solens magnetfelt dens torsionale oscillationer, som det kommer til udtryk igennem solpletterne, eller omvendt? Da vi endnu ikke har en komplet forståelse af mekanismen bag Solens cyklus, nemlig Solens dynamo, kender vi ikke svaret. Rachel og Frank antager på baggrund af deres foretrukne dynamo model, at Solens torsionale oscillationer er årsag til solpletterne. Jeg mener, at vi på baggrund af Solens seneste opførsel skal passe rigtig meget på med sådanne antagelser.
Og hvad med cyklus 24 og klimaet?
Mere interessant er det dog, at målingerne af det sidste tøndebånd viser, at godt nok synes cyklus 24 at være unormal, men cyklussen eksisterer dog. Endvidere viser målingerne – under forudsætning af at bare en lille del af vores forståelse er korrekt – at hvis cyklus 24 skal have en rimelig mængde af solpletter, skal der begynde at komme regelmæssige pletter på Solen inden for de næste 3 til 6 måneder.
I modsat fald begynder det at blive sandsynligt, at cyklus 24 kun vil indeholde et meget lille antal solpletter, hvis nogen overhovedet. Med andre ord bliver det sandsynligt, at Solen er gået ind i et nyt længerevarende minimum a la Maunder-minimumet fra det 17. århundrede. Som tidligere beskrevet vil sådan et minimum med stor sandsynlighed blive fulgt af et køligere klima.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
