Sejlivet dinosaur kan have overlevet massedød

Himlen er mørk af sort vulkansk røg, og luften er tyk. En gruppe hadrosaurer vakler på dødtrætte ben henover den støvede jord – på jagt efter overlevende planter, de kan spise.

Dette er et scenarie, man kan forestille sig, når man hører om det specielle fossilfund, den amerikanske palæontolog Jim Fassett mener at have gjort i San Juan Basin i det sydvestlige USA.

Prøver fra knogleresterne antyder, at de kan dateres til efter det tidspunkt, hvor man mener, at dinosaurerne blev endeligt udryddet.

Dyret, som knoglerne en gang tilhørte, mener Fassett kan have overlevet isoleret i afsidesliggende egne af det område, som nu er Colorado og New Mexico, i så meget som en halv million år længere.

Hvis det viser sig at holde stik, er det første gang, man har fundet fossiler fra dinosaurer, som har overlevet det dommedagsdrama, der markerede overgangen mellem perioderne Kridt og Tertiær.

Usandsynlig overlevelse

»Her må vi vente på yderligere verificering – denne type artikler har været fremme flere gange, men hver gang har det vist sig at være tale om re-sedimentering (Knogler, som er blevet vasket ud af de sedimenter, de først lå i før udryddelsestidspunktet, og som er havnet i nyere sedimenter senere, red). Der kan jo have været en enkelt lille undtagelse, som har overlevet en kort tid efter at det bragede løs, men hidtil har man ikke fundet beviser for dette,« siger palæontolog ved Universitetet i Oslo, Jørn Hurum.

Fassett hævder at have fundet 34 knogler fra et og samme dyr. Det havde været mere overbevisende, hvis det var et mere komplet hadrosaurskelet, eftersom det ville have udelukket, at knoglerne var blevet spredt af for eksempel en flod før Kridt-Tertiær-overgangen, og havnet i nyere sedimenter efter dette tidspunkt, mener Hurum.

»Men disse dinosaurknogler har en helt anden koncentration af sjældne mineraler end de knogler, vi finder i lagene fra kridttiden, som ligger nedenunder. Det gør det usandsynligt, at de er kommet op fra de ældre sedimenter,« siger Jim Fassett i sin artikel.

En umulighed?

Det hele bliver ikke lettere at forstå af, at man også strides om hvad, som førte til, at dinosaurerne forsvandt. I 1980erne kom teorien om, at det var følgerne af et kraftigt meteornedslag i det område, som nu ligger i Mexico – kaldet Chicxulub – som skabte et uudholdeligt miljø.

Senere begyndte man at argumentere for, at voldsom vulkansk aktivitet på jorden ændrede naturen og levevilkårene for dyrene. Men hvornår kan man da være sikker på, at verden var fuldstændig dino-fri?

»Altså, vi ved at de uddøde – men om de uddøde i løbet af nogle hundrede tusind år, eller om de døde ud i løbet af et øjeblik, er svært at svare på,« siger den norske palæontolog.

– Men hvad skulle der til, for at en dinosaur kunne have overlevet udryddelsesbegivenhederne, hvad enten det nu var en kæmpemeteorit, som var årsagen, eller om det var en serie af vulkanudbrud og klimaforandringer?

»Hadrosauren var omtrent på størrelse med en ko, så jeg ville ikke tro at den kunne overleve det, der skete – det er især underligt, eftersom det er omtrent i området for Chicxulub-meteoritten,« siger Hurum.

Han tror i stedet, at dinosaurer, som måske gravede sig ned for at gå i dvale, kunne have haft en bedre chance for at overleve sådanne rystende naturkatastrofer. Små, insektædende dinosaurer ville måske også kunne overleve en tid, eftersom insekterne kunne have levet af døde planterester, og dermed kunne de have været en mulig fødekilde.

En fjern og dramatisk tid

De velkendte Triceratops, Stegosaurus og Tyrannosaurus Rex var blandt dem som levede i den sene kridttid, men man regner med, at disse allerede var uddøde ved overgangen til Tertiær.

Tidsgrænsen mellem Kridt og Tertiær er fastsat på grundlag af hvor meget af stoffet iridium, man finder i lagene fra denne periode. Nogle mener, at iridium kan være et tegn på meteornedslag, mens andre forskere hævder, at det hovedsagelig stammer fra vulkansk aktivitet.

I følge det norske naturhistoriske museums hjemmesider, forekom der vulkanske udbrud over flere millioner år i denne periode. Så hvor meteorit-teorien antyder en katastrofe, der varede et par måneder op til nogle år, kan vulkanismen derimod have påvirket hele jorden over meget længere tid.

Ikke kun dinosaurerne på land døde ud – også mange grupper af blæksprutter, øglerne i havet og mange arter og mikroorganismer var forsvundet ved afslutningen på kridttiden.

Døde først 300.000 år senere

Geologen Gerta Keller fra Princeton University er en af dem, som mener, at det var vulkansk aktivitet, der tog livet af dinosaurerne, og ikke Chicxulub-nedslaget.

Hun har studeret fossile spor af planter og dyr knyttet til epoken, som antyder at tidspunktet for dinosaurernes massedød ikke kom samtidig med meteornedslaget, men 300.000 år senere.

I El Peñon i Mexico fandt Kellers forskerteam 52 arter i et jordlag, som stammer fra perioden før meteoritnedslaget, og lige så mange i laget, som stammer fra tiden efter, står der i en pressemeddelelse fra universitetet.

Ved hjælp af sine fossilanalyser har hun opstillet en tidslinje over de begivenheder, som dannede sidste kapitel i dinosaurernes undergang sammen med voldsom vulkansk aktivitet, blandt andet på grund af forskydninger i jordskorpens plader:

Først kom Chicxulub-nedslaget. Men først 300.000 år efter denne begivenhed, mener Keller, at man finder massedøden og Kridt-Tertiær-grænsen med sit karakteristiske lag af iridium.

Hun mener, at denne begivenhed kan have været et kraftigere meteornedslag eller massiv vulkansk aktivitet.

Gerta Keller holder imidlertid på, at det var voldsomme vulkanudbrud gennem en periode – med gas og røg som holdt sollyset ude, og som ændrede og forsurede klimaet – der var hovedårsag til at dinosaurernes tid på jorden fik sin afslutning.

Men vi mangler stadig at få at se, om den lille hadrosaur kan have tiltusket sig en halv million år ekstra i naturhistorien, efter at dens slægtninge var forsvundet.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov