DTU-forskers vejrballon forsvandt i to måneder – nu er den dukket op i Næstved

En vindstille eftermiddag i januar stod rumforsker og ingeniør René Fléron på en mark i Kalundborg og hældte helium på sin vejrballon.

Sammen med sine studerende fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, kunne han se den hvide gummiballon stige til vejrs, udvide sig og lægge kilometer efter kilometer bag sig, mens den med nordvestenvinden strøg mod Lolland, som ballonerne altid gør.

Alt gik efter planen.

Men så – efter 40 minutter og ved cirka 20 kilometers højde – mistede de pludselig forbindelsen til vejrballonen.

»Pokkers,« tænkte René Fléron.

»Jeg var sikker på, at den var væk og forsvundet,« fortæller forskeren til Videnskab.dk.

Og det var den da også.

Men små to måneder senere, en weekend i marts, mens René Fléron lagde gulv i huset i Holte, fik han et opkald:

Ballonen var dukket op i Næstved, fortalte en kvinde ham i telefonen. Hun havde fundet hans telefonnummer, der var tapet fast til ballonen.

»Jeg troede, at det var noget skrald efter en af de mange vinterstorme. Den lå ude på en græsmark mellem mit hus og naboens grund,« fortæller kvinden, Henriette Garborit, der er 62 år og til daglig arbejder som pædagog og naturvejleder:

»Jeg gjorde ikke noget ved det, fordi den lå på naboens grund. Men i weekenden var jeg ude at klippe hasselbuske, og så blev jeg alligevel lidt nysgerrig,« siger hun til Videnskab.dk.

Et skolekøkken-eksperiment

Og hvorfor sender René Fléron og hans studerende så balloner op i stratosfæren mod Lolland fra Kalundborg, tænker du måske?

Grundlæggende handler ballon-flyvningerne om at forstå vejrforholdene lidt bedre:

»Jeg er lidt nysgerrig efter, hvordan de turbulente vejrforhold opfører sig deroppe i stratosfæren. Der er en del gængse teorier, som sikkert er rigtige, men jeg vil gerne lige prøve dem lidt efter,« lyder det kryptisk fra rumforskeren, der uddyber:

»Vi ser jo af og til, at gult støv lægger sig på biler herhjemme i Danmark og andre mærkelige fænomener, der kan forklares ved, at det er sand fra Sahara, der er fløjet herop med vinden. Jeg er nysgerrig efter at forstå, hvorfor det sker.«

Indtil videre er de forskningsmæssige indsigter fra ballonerne dog begrænsede. Derfor er René Fléron heller ikke meget for at give dybere forklaringer på foretagendet. Han vil gerne holde sine data for sig selv lidt endnu, siger han.

Den anden årsag til, at han sender vejrballoner i luften, er, at det er en del af et eksperiment, som han har med de studerende på DTU Space, fremtidens rumingeniører.

»Det er næsten et nyt eksperiment hver gang, og det er et sådan lidt skolekøkken-agtigt eksperiment,« forklarer René Fléron:

»Vi har for eksempel et eksperiment, hvor de studerende skal montere et teleskop på ballonen, som de skal pege mod Månen og Solen: Hvordan løser de så den opgave, hvis de også er begrænsede af, at deres eksperiment kun må veje tre kilo?«

Ballonen er »gennemtæsket«

Videnskab.dk fanger René Fléron på telefonen, dagen efter at han har været nede at hente sin ballon. Han griner:

»Jeg brugte cirka halvanden time på at finde den. Først havde jeg taget fejl af adressen og skrevet det forkerte husnummer ned.«

»Henriette tog ikke sin telefon. Så jeg var rundt hos samtlige naboer, som jeg lærte at kende rigtig godt. De var søde og rare, men ingen havde set ballonen.«

Først havde han undret sig og endda været lidt irriteret over, at der skulle gå næsten to måneder, før kvinden fortalte ham, at hun havde fundet hans ballon.

»Den er jo hvid og blå og guld-farvet«, som han siger.

Han var lige ved at give op og vende hjem, da Henriette endelig ringede tilbage:

»Den lå helt fladt ude på en mark mellem en lille hestefold og et hegn. Så kunne jeg bedre forstå, at ingen havde set den,« siger han.

Ballonen foldede han sammen og fik med sig hjem. Umiddelbart skal den dog kasseres. For den var »godt gennemtæsket«, fortæller René Fléron:

»Jeg troede egentlig, at batteriet var gået kold. Men det har vist sig, at antennen til transmitteren var brækket af. Hele idéen med ballonerne er, at vi sender dem op at flyve i turbulente vejrforhold, så vi kan undersøge, hvad der sker deroppe.«

»Så den har faktisk ramt den vind, som vi gerne ville ramme, men det er nok gået lidt for vildt for sig, for den har eddermame fået tæsk,« fortæller han om ballonen, der cirka koster 10.000 kroner per opsendelse.

»Den begavede ballon-forsker«

René Fléron sendte den første stratosfæreballon i luften tilbage i 2008, og han har sendt omtrent to balloner i luften hvert år siden.

Hver opsendelse er et mindre logistisk »trekantsdrama«, fortæller han.

En opsendelse skal altid cleares og koordineres med Trafikstyrelsen og lufthavnen, så der ikke sker ulykker.

»De skal jo vide, at der kommer en ballon,« fortæller René Fléron, der efterhånden er på fornavn med medarbejderne i Trafikstyrelsen:

»Trafikstyrelsen fortalte mig for lidt tid siden, at jeg efterhånden var den person i Danmark, der har mest erfaring med at sende de her balloner i luften,« siger han.

Så de kender dig som den skøre ballon-forsker?

»Haha. Den begavede ballon-forsker!«