Ny teori: Livet kan sprede sig som en virus i galaksen

Du har måske set Hollywood-film, hvor en virus først indtager Afrika, så Europa og så resten af verden. Noget lignende kan måske være igang med at ske ude i universet – i stedet for en virus, er det bare livet, der spreder sig, argumenterer forskere bag ny matematisk model.

Fra hver planet, hvor livet finder rodfæste, vil det via meteorer kunne sprede sig i alle retninger til naboplaneterne.

Der vil i princippet kunne opstå bobler eller klynger af planeter med liv rundt om i vores galakse, argumenterer forskerne bag den nye forskningsartikel.

»Livet kan sprede sig fra værtsstjerne til værtsstjerne i et mønster lig et epidemiudbrud. På en måde vil Mælkevejsgalaksen blive inficeret med lommer af liv,« siger Abraham Loeb, professor på Harvard University og en af forfatterne bag den nye forskningsartikel, til Techtimes.com.

Hvis det er tilfældet, skal vi kigge mod vores naboplaneter, hvis vi ønsker at finde liv på andre planeter, siger den anden del af forskerduoen, Henry Lin.

»Hvis du har en virus, er du også ret sikker på, at en af dine naboer også vil have den virus. Hvis Jorden har spredt liv eller modtaget det, er der også god chance for, at en af de omkringliggende naboer vil have tegn på liv,« siger Henry Lin, hovedforfatter til forskningsartiklen og forsker på Harvard University, til Techtimes.com.

Livet bobler op

Den nye matematiske model tager udgangspunkt i den videnskabelige teori Panspermia, der hævder, at livet er blevet transporteret og plantet på Jorden via meteornedslag, og at livet vil kunne sprede sig til alle sider via meteorer.

Ved at indsætte præmisserne i en matematisk model kan forskerne bag den nye forskningsartikel se, at livet så vil sprede sig i et mønster, der minder om det, man ser ved et virusudbrud. Det vil sprede sig som bobler, der vokser til hver side og lapper ind over hinanden, skriver forskerne bag den nye forskningsartikel.

Studiet ligger offentligt tilgængelig på arXiv, der er en online database, hvor forskere kan uploade deres artikler. Artiklen har altså ikke gennemgået kritisk evaluering, et såkaldt peer review, af andre uafhængige forskere.

LÆS MERE: Store opdagelser: Livets oprindelse

Meteornedslag kan sende liv tilbage ud i Universet

Når en meteor rammer en planet med stor nok kraft, vil det kunne sende mindre stykker af meteoren og af planeten ud i verdensrummet. På den måde vil livet kunne blive sået fra planet til planet, siger professor Kai Finster fra Aarhus Universitet. Han har ikke bidraget til den nye forskningsartikel.

»Et meteornedslag vil i princippet kunne producere andre himmellegemer, som på grund af energien i nedslaget får så meget fart på, at de kan forlade planetens tyngdefelt igen uden at brænde op i atmosfæren og derefter bliver fanget ind af tyngdefelten af en naboplanet. Derefter skal himmellegemet kunne komme ind i naboplanetens atmosfære uden at brænde op,« siger Kai Finster, som er professor i astrobiologi på Institut for Bioscience.

Sådanne store nedslag har muligvis fundet sted på Jorden for flere milliarder år siden (se faktaboks).

LÆS OGSÅ: Var det her Jordens første liv?

Danske forskere er positivt stemte

Det er en spændende tanke, da det så vil betyde, at der vil være større chance for liv på vores naboplaneter, siger Kai Finster.

»Hvis livet på Jorden er blevet sået via et meteornedslag, er sandsynligheden for at finde liv i vores nabolag højere, end hvis livets tilstedeværelse var afhængig af spontan opståen, ifølge denne nye model.«

»Det betyder også, at graden af livets slægtskab ville være forbundet med afstanden mellem planeterne. Jo mindre afstanden er, desto mere beslægtet vil livet på de forskellige planeter være, ifølge modellen her. En test af modellen ligger dog ikke lige om hjørnet, da det kræver, at vi undersøger andre planeter for liv uden for solsystemet,« siger Kai Finster.

‘Den rygende pistol’ mangler

De livstransporterende asteroider eller kometer (se faktaboks) vil sandsynligvis ikke bare forblive i vores solsystem, men vil kunne sprede sig ud i galaksen, men der mangler stadig observationer, der kan bekræfte idéen, lyder det fra en anden dansk forsker, som heller ikke har været med til at lave studiet.

»Det er ret sandsynligt, at vi har byttet asteroider eller kometer med andre solsystemer i Mælkevejsgalaksen. Vi mener, at der findes en sky af kometer og asteroider rundt om solsystemet, og de kan meget vel være blevet indfanget af andre solsystemer. Spørgsmålet er så, om der har været liv eller byggesten til liv på dem,« siger lektor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han fortsætter:

»Vi har ikke udsigter til at få observationer, der bekræfter, at vi deler kometer og asteroider med andre solsystemer. Men hvis vi en dag finder en meteorit med et indhold, der er anderledes end planeterne i vores solsystem, vil det være en indikation af, at himmellegemerne vil kunne bevæge sig rundt i galaksen, og at livet derfor kan sprede sig fra solsystem til solsystem.«

Idéen er ikke kontroversiel

Idéen om, at livet spreder sig fra planet til planet, er grundlæggende slet ikke kontroversiel, mener professor Peter Nielsen fra Københavns Universitet. Han har heller ikke medvirket til at lave den nye matematiske model, men forsker selv i, hvilke betingelser der skal være tilstede, før liv kan udvikle sig.

»Der er fundet aminosyrer og andre organiske stoffer i meteornedslag. Så det er ganske sandsynligt, at nogle af komponenterne til liv kan sprede sig via meteorer. Der er dog langt fra sådanne komponenter til liv, og vi forstår slet ikke denne del af processen – altså hvordan liv opstår ud af organiske stoffer,« siger Peter Nielsen, professor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.

Levende celler kan muligvis også være blevet transporteret til Jorden fra et andet sted i Mælkevejsgalaksen, siger Peter Nielsen.

»Liv – bakterier og især sporer – kan overleve det mest utrolige og ville muligvis også kunne overleve på en komet eller asteroide fra en planet til en anden. Det er mere et spørgsmål, om den kraftige stråling, der findes i rummet, vil ødelægge cellerne, især deres DNA, inden de når frem,« siger Peter Nielsen.

Nogle bakterier kan dog godt overleve i rummets radioaktivitet i længere tid, fortæller lektor Uffe Gråe Jørgensen.

»Man har afprøvet, om bakterier kan overleve ude på rumstationen Mir i et halvt år, og det kunne nogle af dem. Man har også efterlignet betingelserne på en meteor og undersøgt, om de vil kunne klare en tur gennem atmosfæren og nedslaget, og det peger forskningen også på, at bakterier vil kunne,« siger Uffe Gråe Jørgensen.