Fra den ene fuldmåne til den næste går der 29,5 døgn.
Da de fleste af årets måneder har 30 eller 31 dage, er der således mulighed for, at to fuldmåner falder i den samme måned.
Og når Månen fredag 31. juli 2015, er fuld, er der netop tale om en sådan dobbelt fuldmåne, eftersom vi også havde fuldmåne 2. juli.
To fuldmåner i samme måned sker i gennemsnit med 2,5 års mellemrum og er således ikke et meget sjældent fænomen. Seneste dobbeltfuldmåne indtraf i august 2012, og næste gang, det sker, er 31. januar 2018.
Det er dog ikke altid, at der går flere år mellem måneder med dobbelt fuldmåne. I 1999 var der således fuldmåne to gange i både januar og marts.
‘Blue Moon’-udtrykket skyldes uheldig formulering
Siden 1980’erne har amerikanerne kaldt den anden fuldmåne i samme måned for ‘Blue Moon’ – altså på dansk ‘blå måne’.
\ Fakta
Denne artikel blev første gang publiceret i 2012 på Planetariets hjemmeside. Artiklen er blevet genpubliceret med opdaterede datoer i anledning af, at vi i juli 2015 igen oplever to fuldmåner – fænomenet, der på engelsk kaldes ‘Blue Moon’.
Betegnelsen er dog oprindeligt blevet introduceret af en årskalender ved navn ‘Maine Farmer’s Almanac’. Her blev den brugt, hvis der var fire fuldmåner i én årstid mod de normale tre.
Den moderne brug af betegnelsen hænger altså efter alt at dømme sammen med en uheldig formulering i en artikel fra 1946, hvor ‘Blue Moon’-begrebet i Maine Farmer’s Almanac blev diskuteret.
Vulkanudbrud og skovbrande kan gøre Månen blå
Men kan Månen overhovedet blive blå? Ja, det kan den!
Det var blandt andet tilfældet i årene efter et enormt vulkanudbrud i 1883, hvor den indonesiske vulkan Krakatoa ikke bare gik i udbrud, men simpelthen sprang i luften.
Enorme mængder aske blev slynget op i atmosfæren, og da disse askepartikler var gode til at sprede rødt lys, var resultatet blå måner og lavendelblå solnedgange.
Også andre vulkanudbrud og store skovbrande har siden ført til blå måner.
