Kepler-satellittens hovedformål er at finde planeter omkring andre stjerner, og den del står NASA for. Det er derfor, de har bygget satellitten.
Vi har så fået lov til at studere svingninger på overfladen af stjernerne. Ved at studere svingningerne kan vi nemlig bestemme, hvor store stjerner er. Dette er vigtigt at vide for at kunne sige noget om, hvor store f.eks. planeter er.
Problemet er nu, at NASA gerne vil sikre sig, at jeg og de 300 andre (hovedsageligt europæiske) forskere, der skal studere svingninger i de stjerner, som Kepler har observeret, ikke finder og offentliggør planeter.
Dette kan måske lyde lidt som unfair konkurrence, men er i grunden meget rimeligt, når man tænker på, hvor meget tid nogle af folkene på NASA har lagt i at bygge satellitten.
Faktisk findes der personer som William Borucki, som er den videnskabelige leder, der har arbejdet på Kepler-satellitten i over 25 år.
Og de sidste 10 år er der kommet flere hundrede videnskabsfolk og ingeniører med på NASA. Det er selvfølgelig disse folk, der skal krediteres først, når Kepler finder sine planeter, lige meget hvem der finder dem.
Derfor er der lavet en aftale om, at selvom vi godt nok får lov til at analysere observationerne nu, så må vi ikke præsentere dem for andre, før NASA har præsenteret sine resultater på en konference i januar.
Så selvom jeg lige nu bruger det meste af min tid på at analysere observationerne fra Kepler, så må jeg ikke skrive om mine resultater før til januar.
Observationerne rengøres for planeter
Før de 300 forskere, der skal studere svingninger i de stjerner, som Kepler observerer, kan modtage observationerne, skulle der søges for, at de ikke kan finde og offentliggøre planeter. Dette sker på tre måder:
For det første har vi alle skrevet under på, at vi ikke vil lede efter planeter, og at hvis vi finder dem alligevel (ved en fejl?), så må vi ikke offentliggøre dem.
For det andet bliver alle Keplers observationer først set manuelt igennem for planeter.
For det tredje kommer alle observationerne igennem noget, der skal ødelægge ethvert signal fra en planet. Software, der er specielt udviklet til netop det formål.
Behandlingen af Kepler-observationerne bliver - ud fra ovenstående tre måder - styret fra Aarhus Universitet, og i sidste uge hjalp jeg med at udføre punkt to. Altså kigge observationerne manuelt igennem for planeter.
De observationer, som det drejer sig om - de første som skulle offentliggøres - var målinger af lidt over 2000 stjerners lysstyrke, målt hver halve time i 10 dage.
En planet i disse observationer vil forårsage et lille dyk i lyskurverne, og det var sådanne dyk, som vi skulle kigge efter. Af indlysende årsager kan jeg ikke fortælle, om vi fandt nogle planeter, men jeg må gerne sige, at observationerne var ulig noget andet, jeg tidligere har set.
Støjen i målingerne var meget, meget mindre, end den har været i nogle målinger, der tidligere er lavet af andre stjerner end Solen. Men det var faktisk ikke det lave støjniveau, der begejstrede mig mest. Det, der begejstret mig mest, var, at støjen var så jævnt fordelt.
Når vi normalt laver målinger af andre stjerner fra Jorden, så ser vi, at støjen på de målinger, vi laver først og sidst på natten, er større, end i dem vi laver midt på natten, fordi det er mere mørkt midt på natten.
Lidt det samme har været tilfældet for de målinger, der er blevet lavet med andre satellitter end Kepler. Dette skyldes især, at alle disse satellitter har haft en bane, der lå meget tæt på Jorden, hvilket har betydet, at de har kredset rundt om Jorden omkring 15 omgange i døgnet, og dette kunne ses i observationerne.
Kepler derimod kredser ikke rundt om Jorden, men rundt om Solen sammen med Jorden (som beskrevet tidligere her), og derfor ændrer støjen sig ikke.
26 år gammel forudsigelse opfyldt
For 26 år siden i 1983 forudsagde Jørgen Christensen-Dalsgaard og Søren Frandsen fra Aarhus Universitet, at alle stjerner med samme struktur som vores egen Sol ville have svingninger på deres overflade.
Denne forudsigelse var alene baseret på nogle teoretiske overvejelser, og faktisk var der for nogle år siden en del diskussion om, hvorvidt forudsigelsen faktisk var rigtig.
Men de nye observationer fra Kepler og tidligere observationer fra den franske CoRoT-satellit viser meget tydeligt, at Jørgen og Søren havde ret. Alle stjerners overflade svinger.
Efter at have kigget over 2000 stjerner igennem for planeter har jeg i hvert fald endnu ikke set en, der ikke svinger.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
